Befri Willy

Description

Da spækhuggeren Willy bliver taget til fange ude på det store hav og lukket inde i et lille bassin i et vandland, ender den som en trist og utilregnelig attraktion. Ingen kan forstå Willy bortset fra den forhutlede og forældreløse dreng Jesse som ved hvordan det er ikke at have nogen familie. Sammen knytter de et særligt venskab, som er så stærkt, at de er villige til at satse alt for at finde en vej ud af deres trængsler.

Løjerne og spændingen er tilbage - og det er Willy også! Den godt 3 tons tunge hval, som tryllebandt hele verden, vender tilbage i dette eventyr for hele familien, som ifølge anmelderne er bedre end "Befri Willy". Tilbage er også Willys ven Jesse . Han har et godt øje til pigerne og så har han en uregerlig halvbror, som hedder Elvis. Han har ikke ventet at se Willy igen, men under en ferie i det nordlige Stillehav møder Jesse en sød pige og til sin store glæde genser han også Willy og hans familie. Men da et tankskib støder på grund, og der slipper olie ud, bliver hvalerne fanget - og det bliver rigtig farligt, da der går ild i olien. For at redde Willys familie må Jesse trodse et flammehav - og håbe på, at Willy dukker op og redder ham ud af det.

Willys bedste ven Jesse arbejder nu sammen med sin læremester Randolph, og deres job går ud på at opspore hvaler i de mest afsidesliggende dele af det nordlige Stillehav. Der bliver Jesse genforenet med sin majestætiske makker på 3 tons og får en ny ven i den 10-årige Max, som deler Jesses store interesse for hvaler. Men Max' far, som er fisker, gemmer på en mystisk hemmelighed, der kan true Willy og hele hans familie. For at bringe dem i sikkerhed må Jesse og Max iværksætte en spændende redningsaktion, hvor venskab, mod og kærlighed er afgørende, hvis den skal lykkes.