Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.

I 1939 tilbyder den unge matematiker Alan Turing det britiske efterretningsvæsen at hjælpe med at bryde den tyske hærs tilsyneladende ubrydelige kode. Lykkes det, vil det kunne afkorte krigen og redde tusindvis af liv. Det er et arbejde, der foregår i dyb hemmelighed. Men den socialt akavede Turing har også sine egne hemmeligheder, der kan ende med at ødelægge hans liv. Filmen modtog en Oscar for bedste manuskript baseret på et forlæg.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.

Vikingen Hikke og hans drage, Tandløs, er begge blevet fem år ældre - og ikke mindre uadskillelige. Under en af deres eventyrlige udflugter opdager de en skjult isgrotte, som huser hundredevis af vilde drager, og så bliver der ballade. Freden i Berk er truet, og Hikke og Tandløs må sammen kæmpe for at sikre fremtiden for såvel menneskeheden som drageracen.

Deadpool er blevet en garvet dræber, der rejser verden rundt for at fjerne kriminelle fra jordens overflade. Da en yngre mutant bliver truet af den kyniske, hyperfarlige og ikke mindst tidsrejsende skurk Cable, må Deadpool indse, at han ikke kan tage kampen op alene. Han sammensætter derfor et broget hold af outsider-mutanter til at indgå i sin X-Force. For at fange Cable må Deadpool gå på kompromis med sit ikke ubetydelige ego og lære at være en del af en familie. Men der bliver ikke sparket mindre røv af den grund.

Klonkrigene har hærget republikken i tre år, og Jedi-ridderne er tæt på at få fanget lederne af separatiststyrkerne. Mens Obi-Wan sendes på mission for at fange den farlige General Grievous, plages Anakin af drømme om den gravide Padmes død. Fortvivlet søger han hjælp hos Kansler Palpatines, hvis magt over det galaktiske senat øges. Palpatine afslører sin sande dagsorden og Anakin må vælge hvilken side han vil stille sig på.

I det lovløse grænseområde mellem USA og Mexico slutter den unge FBI-agent Kate Macer sig til forsvarsministeriets agent Matt Graver for at deltage i kampen mod de mexicanske narkokarteller. Den lille specialgruppe, der også tæller den hemmelighedsfulde Alejandro, begiver sig ud på deres hemmelige opgave. Snart går det op for Kate, at hun må lægge sin gamle opfattelse af lov og ret bag sig, hvis hun vil overleve.

Mød Jackie Brown, en 44-årig stewardesse som suplerer sin indkomst ved at smugle kontanter til Mexico. Manden hun gør det for, hedder Ordell, han er våbensmugler og iskold dræber. Ham vil strisserne meget gerne have fat i, så derfor stoppper de en dag Jackie. Hun får valget mellem at stikke Ordell (og ende på kirkegården) og at stikke strisserne fingeren (og ende i fængslet). Men Jackie har en helt tredje plan - og nu begynder et dødsensfarligt spil om en halv million af Ordells dollars...

I 1979 stormer militante styrker USA's ambassade i Teheran og tager gidsler. Men seks amerikanere når akkurat at undslippe og gemme sig i den canadiske ambassadørs hus. Tilbage i USA udtænker CIA-specialisten Tony Mendez en utraditionel redningsaktion. Han samler et hold hollywood-veteraner og tager dem med til Iran under dække af at være producer, der jagter locations til en science fiction-film!

I slaget ved Thermopylæ står Kong Leonidas og blot 300 af hans bedste krigere fra Sparta overfor en enorm persisk hær med Kong Xerxes i front. Xerxes eneste mål er at udrydde Leonidas og overtage oldtidens Grækenland, og chancerne for overlevelse er reelt ikkeeksisterende. Men modet blandt de 300 krigere er stort, og Kong Leonidas og hans mænd kæmper til sidste blodsdråbe – og inspirerer derved også det græske folk til at tage kampen mod fjenden op!

Hvert år – i en hel måned – sætter fem ekstremt kompetitive venner alt på spil i det, der må siges at være verdens vildeste gang tagfat, der er uden regler, men til gengæld med konsekvenser. De har leget den samme leg siden første klasse, men hvor de dengang spillede om æren, gælder det nu alt; de sætter deres tilværelser, jobs og forhold på spil, blot for den helt basale glæde ved at tage de andre én efter én og råbe 'TAGET, DU ER DEN!' Men i år skal 'legen' udspille sig samtidig med, at den eneste spiller, der stadig er ubesejret, skal giftes, så det burde endelig gøre ham til de andres lette mål. Men han véd de kommer… og han er mere end klar... Utroligt nok er filmen baseret på en Wall Street Journal artikel, der med al ønskelig tydelighed beviser, at nogen bare vil gøre hvad som helst. - For at vinde…

En forbrydelse bringer flygtningen og eksfangen Dom Toretto tilbage til L.A., hvor han igen krydser klinger med agent Brian O'Conner. Men da de konfronteres med en fælles fjende, søger de hævn på den ultimative måde – ved at flytte grænserne for, hvad der er muligt bag rattet!

Under sine dristige eskapader i en farefuld forbryderverden bliver Han Solo venner med sin kommende andenpilot, den bomstærke Chewbacca, og møder den berygtede hasardspiller Lando Calrissian på en rejse, der kridter banen op for en af Star Wars-sagaens mest usandsynlige helte.

Hjemme i Detroit er den 12-årige Dre den populæreste dreng i sin skoleklasse. Men da moren flytter til Beijing og tager sønnike med, er han pludselig den underlige fremmede, som alle andre elsker at mobbe. Så er det jo heldigt, at den lokale altmuligmand Mr. Han også er lidt af en lommefilosof og en ekspert ud i kampsport.

Peter Parker har efterhånden vænnet sig til sit dobbeltliv som Spider-Man, forbrydernes svøbe. Men han får kam til sit lækre hår, da den kuede Oscorp-ansatte Max Dillon efter en arbejdsulykke bliver til den strømførende Electro og retter sin vrede mod Spidey. Også Peters barndomsven, rigmandssønnen Harry Osborn, er ude efter netsvingeren, men af helt andre årsager.

Gerald’s Game handler om en kvinde, der under en sado-masochistisk sexudfoldelse bliver lænket til sengen med håndjern, da hendes mand pludselig dør. Hun befinder sig nu i en hæslig situation, der vækker minder om et barndomstraume.

Kejseren er i live! Vi troede den modbydelige onde Sith døde, da han faldt i reaktorskakten på Dødsstjernen under Slaget ved Endor, men hans intense ondskab og kendskab til 'The Force' mørke side har gjort det muligt for ham at komme tilbage, og nu har han udset sig Kylo Ren til at være den skarpe klinge, der skal fælde modstandsbevægelsen én gang for alle. Rey, den sidste Jedi, er vores eneste håb. Mens hun kæmper med at kontrollere 'The Force' og acceptere sin rolle i galaksens skæbne, forsøger hendes venner Finn og Poe Dameron at finde frem til Kejserens hemmelige base.

Skuespilleren Vincent Chase og hans tre bedste venner E, Turtle og Johnny Drama har for længst erobret Hollywood, og Vincent føler, at tiden er inde til at springe ud som instruktør. Hans tidligere agent Ari Gold er for nylig blevet chef for et stort filmselskab, og giver derfor Vincent lov til at instruere en kæmpe film. Opgaven viser sig hurtigt at være en udfordring for den mildest talt temperamentsfulde Ari, da Texaneren, der har finansieret store dele af filmen, pludseligt sender sin søn afsted til L.A. for at holde øje med sin investering.