Musiklærer i folkeskolen Joe Gardner får sit livs chance for at spille på byens bedste jazzklub. Men et enkelt fejltrin fører ham fra New Yorks gader til ”før-livet”, et særligt sted, hvor nye sjæle får deres personlighed, deres særheder og interesser, før de skal ned for at leve på Jorden. Fast besluttet på at vende tilbage til sit liv, finder Joe sammen med en gammelklog sjæl ved navn 22, der aldrig rigtig har forstået, hvorfor livet som menneske skulle være noget at ønske sig. Mens Joe desperat forsøger at vise 22, hvorfor livet er dejligt, finder han måske svar på nogle af livets allervigtigste spørgsmål.

Harry, Ron og Hermione har haft held til at ødelægge en af den onde Voldemort's horcruxer, og hvis de kan finde og destruere de andre, er stadigvæk håb for både troldmænd og mugglere. Men Lord Voldemort har i mellemtiden fået fingre i Oldstaven, som er en af de magtfulde tre Dødsregalier. Han angriber Hogwarts med fuld styrke, og Harry Potter må gå sin skæbne i møde i det afgørende slag mod Mørkets Kræfter.

Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.

Hobbitten Bilbo Sækker, troldmanden Gandalf den Grå og 13 dværge anført af Thorin Egeskjold er på en farefuld mission til dværgenes kongerige Erebor, hvor de skal overvinde dragen Smaug. De har allerede overlevet mange farer, men møder på det næste stykke af turen formskifteren Beorn, de farlige skovelvere og kæmpe-edderkopperne fra Mirkwood. Til sidst står Bilbo og hans venner overfor den kæmpestore og frygtindgydende drage Smaug - kan de besejre det store og farlige dyr?

Troldmanden Gandalf besøger hobitten Bilbo og beder ham tage på en farefuld mission sammen med den legendariske kriger Thorin Egeskjold og hans 13 dværge. Målet er dværgenes kongerige, Erebor, som skal tilbageerobres fra dragen Smaug. Den farlige rejse bliver gennem skove, over bjerge og via vildnis, og undervejs kommer de i nærkontakt med bl.a. orker, kæmpeedderkopper, formskiftere og troldmænd. På rejsen møder Bilbo også den plagede Gollum og får fat i en magisk guldring, som er bundet til Midgårds skæbne.

Hobbitten Bilbo Sækker og hans følge af dværge har erobret den store skat i Det Ensomme Bjerg, men det har gjort dragen Smaug så vred, at den angriber de forsvarsløse mænd, kvinder og børn i Søby. Inde i bjerget er Thorin blevet så besat af grådighed, og han sætter både venskab og ære over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at stoppe ham, men må til sidst ty til dramatiske midler for at bringe ham til fornuft. Mens Smaug angriber Søby indser troldmanden Gandalf, at også Sauron's hær af orker også er på vej mod bjerget. Nu må dværgene, menneskene og elverne kæmpe sammen i Femhæreslaget, for hver for sig har de ikke en chance. Kan de redde Midgård?

Den tidligere superskurk Gru, hans bedårende piger og de uforudsigelige, morsomme minions vender tilbage sammen med en række helt nye, sjove karakterer. Den altid foretagsomme Gru har lagt sit liv som forbryder bag sig for at opfostre Margo, Edith og Agnes, og det giver Gru, Dr. Nefario og de gule minions en masse fritid. Men lige da Gru er ved at vende sig til sit nye liv i forstaden, kommer en superhemmelig organisation, som bekæmper ondskab over hele verden, forbi og beder om hjælp. Det er nu op til Gru og hans nye makker Lucy Wilde at finde ud af, hvem der står bag en spektakulær forbrydelse og fange ham. Verdens tidligere største skurk må trods alt kunne fange den, som forsøger at overtage hans plads.

Tony Stark plages af mareridt og søvnløshed og lider af konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed - og med god grund, for i kulissen lurer Starks værste modstander. Inden længe angribes Stark fra flere fronter, og hans verden bryder sammen. Nu må han, ikke mindst ved hjælp af sin avancerede dragt og alias som Iron Man, kæmpe sig tilbage for at finde de personer, der stod bag angrebet. Men er han helt nok til sin superdragt?

Arthur Curry er halvt menneske, halvt havgud. Da hans oceaniske halvbror Orm truer med krig mod menneskeheden, fordi de forurener havene, rejser Curry med prinsesse Mera til undervandsriget Atlantis for at redde verden. Hun hjælper Aquaman i jagten på den magiske trefork, han skal bruge for at vinde kampen om magten i undervandsriget.

Den unge Jacob rejser til en lille ø ved Wales’ kyst for at opklare et familiemysterium. På øen møder han en besynderlig pige, som tilsyneladende forsvinder for øjnene af ham. Hun ender dog med at lede ham til Miss Peregrines børnehjem, et mystisk sted der gemmer på masser af hemmeligheder. Snart må Jacob erkende, at der ikke blot findes børn med overnaturlige kræfter: Han spiller selv en vigtig rolle i deres overlevelse.

I år 2077 har en krig mod invaderende rumvæsener gjort Jorden ubeboelig. Soldaten Jack Harper er udstationeret fra Titan som dronereparatør og bor på en svævende kontrolstation. Kort tid før hans mission er slut, styrter et rumskib ned med en smuk, ung kvinde ombord. Hendes ankomst tvinger Jack til at reevaluere alt, hvad han troede, han vidste om krigen, sig selv og det samfund, han er en del af.

Katsuragi, an elite office worker who fell from a perfect life, drunkenly attempted to jump and commit suicide. Suddenly, he was helped by a mysterious man, Yoda, but that was the beginning of a horrible life of confinement training...

I et futuristisk og dystopisk Chicago er teenagerne Tris og Four på flugt fra Jeanine, den magthungrende leder af Intelligentsia-fraktionen. Efter Tris' familie og venner er blevet brutalt dræbt, plages hun af skyldfølelse. I et kapløb mod tiden prøver hun at afdække sine forældres hemmelighed - årsagen til, at Jeanine vil gøre alt for at fange Tris.

Hunden Max lever godt med sin ejer på Manhattan i New York. En dag bliver hans verden vendt rundt, da ejeren kommer hjem med et ny hund. Pludseligt er den lille terrier ikke længere favoritten, og samtidig lægger en kanin skumle planer.

Pothovedet Mike Howell er i sagens natur permanent påvirket og når han ikke arbejder på dét, laver han en tegneserie om en superhelte abe. Hvad han ikke ved er, at han er blevet trænet af CIA til at være hemmelig agent. Da hans tidligere arbejdsgivere vil gøre ham kold, bliver hans skjulte instinkter aktiveret og pludselig bliver han en dødbringende dræbermaskine! Jesse Eisenberg og Kristen Stewart, der var så gode sammen i Adventureland, spiller hovedrollerne.

Drevet af hans genvundne tro på menneskeheden og inspireret af Supermans uselviske handling, søger Bruce Wayne hjælp fra hans nyfundne allierede, Wonder Woman, i kampen mod en endnu større fjende. Sammen arbejder Batman og Wonder Woman hurtigt for at finde og rekuttere et hold af superhelte, som kan kæmpe fælles mod den nyligt vækkede trussel. Trods dannelsen af denne hidtil usete gruppe af helte - Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og Flash - kan det måske allerede være for sent at redde planeten fra et angreb af katastrofale dimensioner.