Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...
Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...
Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.
Narkokongen Micky overvejer at sælge sit marihuanaimperium, der nyder godt af en solid aftale med den britiske adel. Så snart rygtet spredes, står gangsterne i kø for at overtage den lukrative forretning. Nu starter en lavine af bestikkelse, afpresning og dobbeltspil i forsøget på at sætte sig på tronen.
Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.
To unge amerikanere, David Kessler og Jack Goodman, har planlagt tre måneders ferie i Europa, men en sen aften på en kold engelskhede hører de et umenneskeligt hyl. Tre uger senere vågner David på et hospital. Hans ven er dræbt og flået i stykker. Den smukke unge sygeplejerske, Alex, tager sig af David, mens han forsøger at finde ud af, hvad der er sket. Men er han parat til sandheden, da hans afdøde ven dukker op for at advare ham?
In 1950s Connecticut, a housewife's life is upended by a marital crisis and mounting racial tensions in society.
Drengebarnet Mowgli vokser op hos en ulvefamilie i junglen. Da den menneskehadende tiger Shere Khan vender tilbage til området, kommer Mowglis liv i fare. Drengens ven, panteren Bagheera, finder det klogt at flytte Mowgli tilbage til menneskenes landsby. Der bliver til en lang og begivenhedsrig tur gennem junglen, hvor Mowgli bl.a. møder den dovne bjørn Baloo og kæmpeaben kong Louie.
Unge Ricki-Oh bliver fejlagtigt dømt for drab. I det barske fængsel ser både gangstere og fængselsbetjente sig hurtigt sure på Ricki og forsøger på forskellige vis at komme ham til livs. Det viser sig snart at være stort set umuligt, for Ricki har nærmest overnaturlige evner inden for kampsport og smadrer på den mest brutale og blodige måde enhver, der lægger sig ud med ham.
Hellboy er den sejeste, stærkeste, mest ondsindede og mest coole superhelt, verden nogensinde har set! Hellboy er en dæmon, påkaldt af den onde Rasputin og lige så onde nazister under 2. verdenskrig i et forsøg på at vinde krigen og skabe helvede på jord -heldigvis lykkedes det ikke og Hellboy bliver opfostret af de allierede styrker. Hans læremester er Professor Bruttenholm, en ekspert i det okkulte, og Hellboy lærer at bruge sine kræfter i kampen for det gode - men nu er superskurken Rasputin vendt tilbage...
This lengthy docudrama records the harrowing conditions at the Confederacy's most notorious prisoner-of-war camp. The drama unfolds through the eyes of a company of Union soldiers captured at the Battle of Cold Harbor, VA, in June 1864, and shipped to the camp in southern Georgia. A private, Josiah Day, and his sergeant try to hold their company together in the face of squalid living conditions, inhumane punishments, and a gang of predatory fellow prisoners called the Raiders.
Annie (Kristen Wiig), der har passeret de 30, har det hårdt, men hendes liv tager noget af en drejning, da hun går med til at være ledende brudepige for sin bedste veninde Lillian (Maya Rudolph). Opgaven er tæt på at vokse Annie over hovedet, men hun er fast besluttet på at løse den. Hun leder derfor en temmelig broget flok kvinder (Rose Byrne, Melissa McCarthy, Wendi McLendon-Covey og Ellie Kemper) gennem vilde prøvelser frem til den store dag.
Da en overnaturlig kraft raserer en krigshærget europæisk by, samarbejder en ingeniør med nogle specialtropper om at stoppe den.
10 år efter at det lykkedes de to brødre Justin og Aaron at flygte fra en UFO-dødskult, vender de tilbage for at slutte fred med fortiden. I begyndelsen tager kultens medlemmer overraskende godt imod dem, men en tvivl begynder at brede sig. Er deres minder om, hvad der foregik dengang i kulten, korrekte? Og værst af alt: Er de kommet tilbage, eller har de måske aldrig været væk? Langsomt begynder logikken at bryde sammen, og brødrene tvinges ud i en kamp med indre og ydre dæmoner, for noget ondt og uhåndgribeligt venter derude i bjergene.
Coop og Doug er to tabere, som kun er gode til én ting her i livet: at kaste en bold i en basket kurv. Så længe de slipper for at aflevere, drible og hoppe, er de uslåelige. Derfor opfinder de "BASEketball", en blanding af baseball og basket, hvori alle former for "psykning" er tilladt - et spil, der passer dem perfekt!. Spillet og særligt baseketball-holdet "The Beers" bliver hurtigt umådeligt populære i hele USA. Men der opstår snart en række vigtige spørgsmål: skal de fortsætte med at spille for evigt, bare fordi det er sjovt? Er venskab vigtigere end alle de dejlige penge, de kan tjene? Hvor letpåklædte kan cheerleader-pigerne egentlig blive? Hvor mange tequilas kan man drikke før en finale, og ikke mindst: hvordan havnede Doug i boblebadet sammen med Playboy-baben Victoria Silvstedt!?
5 tilsyneladende almindelige mennesker bliver fanget i en elevator i et højhus. De har alle sammen dystre hemmeligheder og en plettet fortid. Alt er fint, indtil lyset slukkes - og skrigene begynder! De har ingen mulighed for at undslippe, og til deres rædsel går det op for dem, at én af dem er selve djævlen - på dette tidspunkt ved de, at der er en årsag til, at de frygtelige ting sker. Af M. Night Shyamalan (Den sjette sans, Signs), som også instruerede Quarantine og forfattede manuskriptet til 30 Days of Night. Devil er en uforglemmelig og skrækindjagende film, som gør dig åndeløs af spænding!
I 1995 lykkes det for to gode venner at narre hele verden. På en tur til Ohio for at lede efter Elvis-memorabilia rager Ray og Gary uklar med et mafiamedlem. Deres eneste udvej er at genskabe en hjemmevideo, der viser en obduktion af et rumvæsen. Med hjælp fra deres venner - en mannequin-fremstiller, en bedemand, en slagter og en kebabbutiksejer - lykkes det for dem at narre mafiamanden. Men hvad de ikke har regnet med er at den internationale presse får nys om historien...
De uniformerede fjolser er til kongres i Miami for at hædre deres afholdte chef Lassard, men forbryderne holder ikke ferie, selv om vore helte gør. Lassard bliver bortført, og selv ikke løftet om limbodans og fester på stranden kan forpurre vore frygtløse fjolser tumultagtige redningsforsøg.