Léon er professionel hitman for mafiaen i New York. Da den småkriminelle nabofamilie udslettes af den psykopatiske narkopolitiagent Stansfield, redder Léon den 12-årige datter, Mathilda. Hun vil nu lære at blive lejemorder, så hun kan få hævn over Stansfield. Et varmt venskab opstår mellem de to, som hver på sin måde står alene i verden. Men Stansfield er på sporet af den morderiske duo.

Mangemillionæren Philippe søger en handicaphjælper efter en ulykke, der har gjort ham lam fra halsen og nedefter. Til alles overraskelse falder hans valg på den sorte ghettoknægt Driss, der netop er blevet løsladt efter en fængselsdom. Ved første øjekast har de to ikke det mindste til fælles. Alligevel bliver det begyndelsen på et smukt venskab.

Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?

I maj 1945 forsøger amerikanske soldater at erobre en japansk klippeskrænt. Midt i dette helvede finder man en soldat, der ikke bærer våben. Hans navn er Desmond Doss, en samarit der dedikeret kaster sig ud i krigens rædsler. Ikke for at dræbe men for at redde sårede soldaters liv. Desmond Doss er en kristen mand med særligt fokus på det femte bud (også midt i et slag), og ”Du må ikke slå ihjel” bliver en personlig overbevisning, der står i stærk kontrast til de uhyrlige hændelser på lærredet.

Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.

Mørkets kræfter har overtaget Hogwarts, og tiden er kommet til, at Harry, Hermione og Ron må stå på egne ben. Sammen drager de ud for at finde og tilintetgøre horcruxerne, der er hemmeligheden bag Voldemort's udødelighed.

Unge Harry har taget hul på sit andet år på Hogwarts, trods adskillige advarsler. Det varer ikke længe, før Harry og vennerne opdager, at der er noget helt galt på skolen. Elever bliver forvandlet til sten, trusler bliver skrevet med blod på væggene og et dødbringende monster er løs! Nogen har åbnet Hemmelighedernes Kammer. Harry, Ron og Hermione sætter sig for at finde kammeret og dræbe monstret. Rygtet siger, at Hemmelighedernes Kammer er blevet åbnet af en arvtager til Salazar Slytherin – en af Hogwarts grundlæggere. Mistanken retter sig mod den arrogante elev, Draco Malfoy, men Harry frygter, at hans arvefjende, Voldemort står bag de skræmmende begivenheder.

I en verden befolket med eventyrvæsner får brødrene Ian og Barley foræret en trylleformular, som de bruger til at fremmane deres afdøde far. Men noget går galt, så for at fuldende deres mission må de rejse ud efter nogle magiske genstande. Under vejs får de kraftig modstand men også hjælp fra en uventet kant.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

T'Challa er efter mordet på sin far vendt hjem til sit land, det isolerede men teknologisk avancerede Afrikanske land Wakanda, for at indtage tronen som konge. Straks efter sin hjemkomst dukker en gammel fjende op og T'Challa må agere som både Konge og Black Panther da han bliver draget ind i en konflikt der sætter hele Wakandas og verdens skæbne på spil.

Teenageren Peter Parker finpudser sin nye identitet som Spider-Man. Samtidig forsøger han at falde ind i sin normale rutine som gymnasieelev - men da en ny superskurk begynder at plage New York, må Peter hoppe i sin nye, specialdesignede dragt og forsøge at redde kastanjerne ud af ilden.

To amerikanske astronauter, den erfarne Matt og hans uprøvede, kvindelige kollega Ryan, reparerer Hubble-teleskopet oppe i atmosfæren. En sværm af rumvraggods vender op og ned på deres mission. Deres fartøj bliver ødelagt, og uden radiokontakt til Jorden efterlades Ryan og Matt frit svævende i rummet. Deres eneste håb er at nå over til ISS' redningskapsel, men iltreserverne svinder hurtigt ind ...

Nogen sprænger den hemmelige, britiske agentorganisation Kingsmans hovedkvarter i luften. Samtidig truer en skurkagtig narkobaron med at sprede en farlig virus over hele verden. Den unge Eggsy og hans kollega Merlin bliver sat i forbindelse med et søsteragentur i USA, The Statesman, for at de sammen kan stoppe deres fælles fjende.

Scott Lang, der også er kendt som Ant-Man, kæmper med at kombinere familielivet med ansvaret som Ant-Man. Han kontaktes af Hope van Dyne og dr. Hank Pym, der har brug for ham til en vigtig mission. Scott må atter trække i dragten og lære at kæmpe sammen med Wasp mod en ny trussel.

Thomas og de andre overlevende fra labyrinten vågner til en ny og helt anderledes hverdag. Gruppen befinder sig nu i en aflukket bygning, hvor de tilbydes mad og nyt tøj. Samtidig viser det sig, at der bor andre unge, som også har overlevet tilsvarende labyrinter, og som nu ser frem til en bedre fremtid. Men det går hurtigt op for Thomas, at der er noget helt galt, og at deres nye værter har skumle bagtanker. Derfor igangsætter gruppen en flugt, der uheldigvis fører til endnu flere udfordringer i det golde, farefulde område kaldet Infernoet.

Da den verdensfjerne studine, Anastasia Steele, første gang stødte på den drevne og blændende unge iværksætter, Christian Grey, udløste det en seksuel affære der ændrede begge deres liv uigenkaldeligt. Chokeret, fascineret, og i sidste ende frastødt af Christians erotiske smag, kræver Ana et dybere engagement. Idet han er fast besluttet på at holde på hende, indvilliger Christian.