Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.

Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

In post-war Italy, the family of typical housewife Delia is in turmoil over the impending engagement of beloved firstborn Marcella. The arrival of a mysterious letter, however, will ignite Delia's courage to face her abusive husband and imagine a better future.

Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Filmen er en fortælling om Bella Baxter, en ung kvinde, der genoplives af den geniale og uortodokse videnskabsmand dr. Godwin Baxter. Den videbegærlige Bella hungrer efter at opleve verden, så hun stikker af med Duncan Wedderburn, en slikket og amoralsk advokat, på et hæsblæsende eventyr over flere kontinenter. Befriet for datidens moraliserende bånd bliver Bellas liv en stræben efter lighed og frigørelse.

Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.

'The Tomorrow War' handler om en mand, som bliver valgt til at være soldat i en fremtidskrig. Menneskelighedens overlevelse er nu afhængig af, at han kan konfrontere sin fortid.

Guy er en helt almindelig bankmand. Det tror han i hvert fald, men i virkeligheden er Guy en baggrundsfigur i et videospil. Hver dag bliver han udsat for bankrøverier og ramt af tog i spillet. Og som om det ikke var slemt nok, har spillets ejer tænkt sig at lukke spillet. Nu må Guy træde i aktion og redde sin verden.

Los Angeles, 1969. Rick Dalton var stjerne i en western-tv-serie, men tiderne skifter, og Rick er nervøs for, at hans tid er forbi. Den afslappede Cliff Booth er Rick's stuntman og bedste ven. De er hinandens eneste familie. Rick er nabo til Roman Polanski, Hollywoods hotteste instruktør. Alt, hvad Rick drømmer om, er at blive en del af filmbyens inderste cirkel ligesom Polanski. Det er så tæt på - og alligevel så langt borte.

Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.

Ægteparret Maitland har det dejligste hus på landet. Desværre bliver de begge dræbt i en bilulykke men vender tilbage til huset som spøgelser. Alt går godt, indtil familien Deetzs køber den yndige bopæl. Det bliver for meget for de oprindelige ejere og de tilkalder bio-exorcisten Beetlejuice for at skræmme og fordrive de levende. Og Beetlejuice kan sit kram.

Det unge madøre Tyler og hans date Margot sejler ud til en privat ø, hvor de skal spise på en yderst eksklusiv restaurant. Her har den gådefulde kok Slowik tilberedt en overdådig og vanvittig dyr menu. Men i løbet af det opulente måltid får de forkælede overklassegæster også serveret nogle gedigne, chokerende overraskelser.

Queen Ramonda, Shuri, M'Baku, Okoye og Dora Milaje kæmper for at beskytte kongeriget Wakanda mod verdensmagter, der vil blande sig efter Kong T'Challas død. Mens wakandanerne stræber efter at omfavne deres næste kapitel, må heltene slutte sig sammen med hjælp fra War Dog Nakia og Everett Ross og skabe en ny vej for deres nation.

Drac og resten af slænget er tilbage, som du har aldrig har set dem før. Da Van Helsings nyeste opfindelse går amok, bliver Drac og hans monster-venner transformeret til mennesker, mens Johnny bliver til et monster. I deres nye kroppe skal Drac, frataget sine kræfter, og en energisk Johnny, der elsker livet som et monster, slå sig sammen for at finde en kur. Men tiden er imod dem, og de skal finde kuren før deres transformationer bliver permanente.

En cementblok med mad nedsænkes etage efter etage i et fængsel med flere niveauer. På den måde får de øverste al maden, mens de nederste forbliver sultne og desperate.