I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”. Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.

Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

I storbyen San Fransokyo bliver teenageren Hiro nære venner med den oppustelige servicerobot, Baymax, som hans storebror har udviklet. Hiro er selv et teknikgeni, og da han opdager, at nogen har kopieret hans eget robotprojekt, kommer han i farezonen. Sammen med vennerne fra robotlaboratoriet - Go Go, Wasabi, Honey Lemon og Fred - danner Hiro og Baymax superhelteholdet Big Hero 6 for at stoppe skurkene.

En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en redningsmission til Mars. Hvad skal han stille op?

Da den geniale jetset-industrimagnat, Tony Stark, tages til fange bag fjendens linjer, bygger han en højteknologisk beskyttelsesdragt, som skal hjælpe ham med at flygte. Nu er han taget ud på en mission for at redde verden som en helt, der er bygget – ikke født – til at være som ingen anden

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Den efterstræbte enspænder Max Rockatansky indlemmes i en gruppe, der ledes af Imperator Furiosa og forfølges af en nådesløs krigsherre og hans bander, og det fører til højspændt krig på landevejene.

Regeringen sender de farligste superskurke i verden til den fjerntliggende ø Corto Maltese. Bevæbnet med højteknologiske våben vandrer de gennem den farlige jungle på en eftersøgnings- og ødelæggelsesmission.

Efter endnu en mission, hvor The Avengers efterlader sig talrige civile ofre, kræver politikerne, at superheltealliancens arbejde overvåges og kontrolleres. Spørgsmålet er, om Avengers herved vil være en større hjælp eller blive handlingsmæssigt hæmmede. Situationen udfordrer venskabet mellem Captain America og Iron Man og skaber internt splid i gruppen, hvis medlemmer tvinges til at vælge side.

Efter begivenhederne i Avengers: Endgame må Spider-Man tage kampen op mod nye trusler i en verden, der har forandret sig for evigt. Hvad Parker håber, bare skal være en helt almindelig studietur til Europa bliver i stedet starten på hans største udfordring og mest episke eventyr hidtil. En kamp for ikke kun at redde hans venner, men hele verden!

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

Troldmanden Newt Scamander ankommer til New York i 1926 med en kuffert fuld af usædvanlige, magiske væsener, han har fundet på en nylig rejse. Ved et uheld slipper væsenerne ud af Newts kuffert, og nu må han og nogle nye bekendtskaber gøre, hvad de kan for at indfange dem igen.

Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.

Gyser-dramaet 'Mother!' handler om et ægtepar, som inviterer fremmede, ukendte gæster inden for i deres hjem. Især manden åbner armene for de nye bekendtskaber, og mens flere og flere mennesker ankommer til metrikkelen, bliver parrets forhold sat på en voldsom prøve.

En amerikansk kvinde fra forstaden arver sin bedstefars mafia-imperium og, styret af firmaets betroede consigliere, trodser alles forventninger, inklusive hendes egne, som den nye leder af familievirksomheden.

Drevet af hans genvundne tro på menneskeheden og inspireret af Supermans uselviske handling, søger Bruce Wayne hjælp fra hans nyfundne allierede, Wonder Woman, i kampen mod en endnu større fjende. Sammen arbejder Batman og Wonder Woman hurtigt for at finde og rekuttere et hold af superhelte, som kan kæmpe fælles mod den nyligt vækkede trussel. Trods dannelsen af denne hidtil usete gruppe af helte - Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og Flash - kan det måske allerede være for sent at redde planeten fra et angreb af katastrofale dimensioner.

Den amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller samler et hold bestående af verdens farligste superskurke. Gruppen er sammensat af forskellige fængslede udskud, som intet har at tabe.