Velkommen til Detroit. Vi er i den nærmeste fremtid, og kriminaliteten er løbet løbsk. Anarki og vold hersker i USA's gader, og forbryderne har erobret magten i byens bestyrelser. Politiet står næsten magtesløse, men de har et hemmeligt våben - halvt menneske, halvt maskine - RoboCop. RoboCop der er programmeret til at udføre det beskidte arbejde med mekanisk præcision, synes nærmest uovervindelig. Men under metalpanseret, findes der stadig et menneskehjerte og retfærdighedssans!
I et juridisk system, hvor forbryderne går fri, hvor advokater og dommere træffer kyniske rutineaftaler, og hvor de uskyldige ikke længere er sikre, begynder den unge advokat Arthur Kirkland at spekulere over, hvad der er sket med retfærdigheden. Arthur (Al Pacino, i en fantastisk præstation, der indbragte ham en Oscar-nominering i 1979 for Bedste Mandlige Skuespiller) er den ærlige, idealistiske advokat, der pludselig bliver presset til at forsvare en fremtrædende dommer (John Forsythe), som er anklaget for at have voldtaget og overfaldet en ung pige. Men Arthur ved, at han er skyldig. Jack Warden spiller en birolle som en excentriske, galgenhumoristiske dommer, der mener, at Arthur skal spille med i det beskidte spil. Da retssagen begynder, bliver Arthur tvunget til at vælge imellem sin karriere og sin selvrespekt. Det afsluttende, eksplosive opgør i retssalen er uforglemmeligt!
En militær rumsonde falder ned i nærheden af en lille by i New Mexico. Et hold soldater bliver sendt ud for at hente den hjem, men man hører intet fra dem. Det viser sig, at sonden har haft "noget" med fra rummet. Hvad det end er - en sygdom, eller en organisme - så har det slået alle byens beboere ihjel. Undtagen to: En gammel man og en baby. Et hold forskere bliver samlet i et tophemmeligt laboratorium i Nevada for at finde ud af, hvad der er sket. Men tiden er knap og hele menneskeheden er i fare.
Looking to investigate recruitment techniques of ISIS to lure women into Syria, a journalist creates a Facebook profile of a Muslim convert. When an ISIS recruiter contacts her online character, she experiences the process first hand.
Piloten Tuck Pendleton melder sig til et eksperiment, hvor han og et fartøj skal skrumpes til molekylær størrelse og sprøjtes ind i en kanin. Men skumle skurke blander sig og Tuck ender i blodet på nørden Jack Putter. Pludselig er Putters liv alt andet end kedeligt, når han skal undslippe skurkene og redde Tuck ud fra sit indre, hvor det heller ikke går stille af.
Krigskorrespondenten Marie Colvin er en stærk og aldeles frygtløs kvinde. Fast besluttet på at vise verden, at krigens største ofre altid er de civile, rejser hun til de farligste steder i verden. Men de mange års reportager fra konfliktområder tager hårdt på Marie, og hun har svært ved at finde sig tilrette i sit civile liv. Og selvom hun ved, det kan koste hende livet, insisterer hun på at tage én sidste rejse til konfliktens kerne.
I “Deadwood: The Movie” mødes de centrale aktører 10 år efter begivenhederne i serien. David Milch’ legendariske westernserie har endelig fået en enestående rørende afsked, der lever op til seriens storhed, sproglige ekvilibrisme og bælgmørke moral.
Australien 1860. Mesterskytten Quigley kommer med sin specialbyggede riffel fra det vilde vesten for at arbejde for kvægbaronen Marston, men rager hurtigt uklar med den brutale mand. Da en forslået Quigley undslipper Marston's mænd, bliver det begyndelsen på et blodigt opgør, hvor Quigley får hjælp af den gale Cora, der tror, han er hendes afdøde mand.
Dave er en mand, der slående ligner USAs præsident. Efterretningsvæsnet beder ham træde til og udgive sig for præsidenten ved bestemte lejligheder, men da præsidenten pludselig rammes af et slagtilfælde, bliver Dave installeret i Det Hvide Hus, hvor det lykkes ham at narre alle, inklusive præsidentens hustru.
En militærrobot, Nr. 5, får svitset kredsløbene, da den rammes af et lynnedslag. Den begynder at tænke selv og får lyst til at nyde livet som pacifist i stedet for at sprænge kampvogne i luften. Så 'Johnny Five' stikker af og får husly hos den søde pige Stephanie, men militæret har andre planer for den løbske maskine. Heldigvis står ingeniøren Ben og hans kollega klar til at hjælpe den kære robot.
Politimanden Thomas Dagget - en tidligere præst - bliver involveret i en mystisk sag: Et kønsløst lig uden øjne bliver fundet midt i byen. Samtidig er ærkeenglen Gabriel ankommet til Jorden for at udføre en grusom plan. Gregory Widen, der skrev Highlander, har instrueret denne exceptionelle metafysiske thriller, der starter som en anderledes politifilm, men snart udvikler sig til en episk kamp mellem himmel og helvede.
En rørende historie om en ni-årig dreng, Omri, der på fortryllende vis får liv i sin 8 cm høje legetøjs-indianer, Little Bear. Sammen påbegynder de et helt fantastisk eventyr fyldt med underværker og spænding. Helt vidunderlig familieunderholdning af Melissa Mathison, manuskriptforfatteren til E.T.
På den fjerntliggende og krigshærgede planet Sirius 6B, har videnskabsfolk i år 2078 udviklet det perfekte våben: En gruppe morderiske og selvreplikerende robotter kaldet Screamers, som er i stand til at jage og udslette al fjendtlig modstand. Men hvad der skulle have været et kontrollerbart og perfekt våben, er fortsat med at udvikle sig uden menneskelig kontrol, og har nu kun én overordnet mission: At udslette alt levende...
Dennis (Simon Pegg) er et overvægtigt skvat, der forlader sin gravide kæreste Libby (Thandie Newton) på dagen for deres bryllup. Fem år senere finder han dog ud af, at han stadig elsker hende. Men før han kan vinde Libby tilbage, må han forandre sig, så han kan hamle op med hendes nye, rige kæreste. Han må bevise, at han stadig er manden i hendes liv – så hvorfor ikke deltage i et maratonløb?
De små monstre blev drevet væk fra Kansas i den første film men forinden nåede de lige at lægge et par æg. En godtroende knoldesparker samler dem ind og sælger dem med kommercielt sigte, så byens børn alle kan få pænt dekorerede æg med hjem i anledning af højtiden. Men det varer ikke længe før de bliver udklækket og helvedet bryder løs igen i det lille samfund.
Mary og hendes søn Charles ligner almindelige mennesker, men i virkeligheden er de søvngængere, en slags blanding af varulve og vampyrer, hvis livret er jomfruer. Charles har planer om at sætte tænderne i den søde Tanya, men hun har mere ben i næsen end først antaget og sårer ham hårdt. Mary og søn beslutter at hævne sig grusomt.
Tales of Halloween er en antologi-film, der består af 10 små historier, der alle foregår i en lille amerikansk forstad, og alle har et Halloween tema. Der er spøgelseshistorier, rumvæsener er på spil, og der bliver da også lige plads til en øksemorder. Instruktørerne bag de 10 film er både kendte og mindre kendte navne fra genren, folk som Neil Marshall (Dog Soldiers), Mike Mendez (Big Ass Spider!) og Darren Lynn Bousma (Saw II, III, IV).
Beldar og Prymatt, som forlader planeten Remulak for at invadere Jorden. Desværre styrter deres rumskib i Hudson River, hvilket sætter en stopper for, at de kan rejse hjem igen. På bedst mulig måde må ægteparret med de usædvanlige store hoveder forsøge at tilpasse sig livet på Jorden.
Forældreparret Peter og Bronny tager med deres to børn til Grand Canyon, her falder sønnen Michael ind i et indiansk gravkammer, hvor han finder en speciel sten han tager med hjem. Snart begynder knægten at opføre sig mærkeligt.
At den godtroende og lidt ustruktureret vagtmand John Brown, ikke kom ind på politiskolen, var ikke så mærkeligt. Men John giver ikke op, han har nemlig en drøm om at blive verdens bedste politimand. I et tophemmeligt eksperiment bliver John forsøgskanin. Dr. Brenda Bradford, som John er forelsket i, bygger ca. 14.000 forskellige finesser ind i Johns krop. Han bliver til en levende maskine og under navnet Inspector Gadget går han med liv og sjæl i gang med at fange skurke. Til sidst står han foran sin vanskeligste opgave: At redde verden fra super-skurken Claw. Og dér er de tekniske tingester ikke bare en hjælp, men det kan også være besværligt at have en helikopter i hatten, spiralfjedre under skoene og lange udtræksarme!