Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.

Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Ensomme Jojo på 10 år er medlem af Hiltlerjugend, hvor de andre unge nazister driller ham. Men hans usynlige ven Adolf Hitler giver ham nyt mod. Da Jojo opdager, at hans enlige mor skjuler en ung, jødisk pige på loftet, bliver hans verden vendt på hovedet. Kan Jojo holde fast i sin fanatiske nationalisme? Ærkefjenden virker jo meget sød...

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Louis Malles semibiografiske film fra 1987 om et skæbnesvangert venskab under den nazistiske besættelse af Frankrig var en stor publikumstræffer både i og uden for hjemlandet. Stedet er en katolsk kostskole ude på landet, hvor to af eleverne, den ene en fransk, den anden en jødisk dreng, bliver nære venner. Munkene på stedet skjuler den jødiske dreng for tyskerne, men ved uagtsomhed bliver han en dag røbet af sin franske ven. Det får tragiske følger.

Guy er en helt almindelig bankmand. Det tror han i hvert fald, men i virkeligheden er Guy en baggrundsfigur i et videospil. Hver dag bliver han udsat for bankrøverier og ramt af tog i spillet. Og som om det ikke var slemt nok, har spillets ejer tænkt sig at lukke spillet. Nu må Guy træde i aktion og redde sin verden.

Los Angeles, 1969. Rick Dalton var stjerne i en western-tv-serie, men tiderne skifter, og Rick er nervøs for, at hans tid er forbi. Den afslappede Cliff Booth er Rick's stuntman og bedste ven. De er hinandens eneste familie. Rick er nabo til Roman Polanski, Hollywoods hotteste instruktør. Alt, hvad Rick drømmer om, er at blive en del af filmbyens inderste cirkel ligesom Polanski. Det er så tæt på - og alligevel så langt borte.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

Detektivfilmen 'Enola Holmes' følger teenagesøsteren til den velkende Sherlock Holmes og har 'Stranger Things'-stjernen Millie Bobby Brown som hovedpersonen Enola. En dag opdager Enola, at hendes mor er forsvundet. Hun begiver sig ud på sin egen jagt efter moren - en jagt, der giver hende statussen som superdetektiv, da hun opdager en farlig konspiration.

Ray Kroc har ikke megen succes som omrejsende sælger af milkshakemiksere i 1950'ernes USA. Men efter et besøg på brødrene McDonalds nye burgerrestaurant i Californien øjner han chancen for storhed. Kroc tager alle midler i brug for at overtale brødrene til at sælge ham deres nyskabende fastfoodkoncept, så han selv kan score kassen på at opbygge en kæmpe franchise af kæderestauranter.

Den verdenskendte detektiv Benoit Blanc tager til Grækenland for at opklare et mysterium, der udspiller sig omkring en milliardær og hans brogede venneskare.

Eddie Brock har længe forsøgt at afsløre den frygtede Carlton Drake. Da han undersøger et af Drake's eksperimenter, forenes rumvæsenet Venom med Eddie's krop, og pludselig har han utrolige superkræfter.

Charlotte Field er en af de mest indflydelsesrige kvinder i verden. Klog, sofistikeret og succesfuld – en fantastisk politiker med evner indenfor… ja, nærmest alt. Fred Flarsky er en dygtig og grænsesøgende journalist med selvdestruktive tendenser. De har intet tilfælles. udover at Charlotte var Freds babysitter og første kærlighed. Da Fred ud af det blå bliver genforenet med Charlotte, charmerer han hende med sin selvironiske humor og sine minder om hendes ungdommelige idealisme. Mens at hun forbereder sit kandidatur til at blive USAs næste præsident, hyrer Charlotte impulsivt Fred som sin personlige taleskriver – hvilket går meget imod hendes betroede rådgivere. Fred bliver en del af Charlottes elitehold, men er uforberedt på hendes glamourøse og risikable livsstil. På trods af det, flyver gnisterne imellem de to, da deres umiskendelige kemi bringer dem på en global kærlighedstur, som krydres af en række farlige og bizarre hændelser.

Stephanie er en forstadsmor, der lever af sin "mommy Vlog". En eftermiddag møder hun Emily, der inviterer hende og hendes søn over til en legeaftale. Emily er en selvsikker, moderne og grænseoverskridende kvinde, der fascinerer Stephanie, som lever et artigt liv. De danner hurtigt et venskab, og en eftermiddag beder Emily Stephanie om en tjeneste. Men pludselig forsvinder Emily, og Stephanie står tilbage med hendes mand, hendes søn og en uløst kriminalgåde, som udvikler sig i stadigt mere mystiske retninger.

Joe er en brutal og martret krigsveteran, der lever af at opspore forsvundne piger. Da en senators teenagedatter bliver kidnappet, hyres Joe til at redde hende. Joe's mission fører ham dybt ind i en korrupt og ultravoldelig underverden, der også bringer ham i kontakt med hans eget indre mørke og hans længsel efter udfrielse. Joaquin Phoenix modtog Cannesfestivalens pris for bedste mandlige skuespiller for sin præstation som Joe, mens Lynne Ramsay, filmens instruktør, fik prisen for bedste manuskript.

Den amerikanske regering sender officeren Preston Packard og hans mænd sammen med en fotojournalist til Skull Island for at udforske den. Kort efter ankomsten til øen bliver gruppen angrebet af en kæmpe abe, der smadrer alt og alle.

Efter sin skilsmisse drikker Rachel for meget. Hver dag tager hun fra forstaden Irvington til New York. Fra toget ser hun det unge og smukke par Megan og Scott, og forestiller sig deres perfekte liv. Men en dag meldes Megan savnet, og alt ændrer sig for Rachel. Hvorfor vågner hun efter et blackout med blodige skrammer? Hvor var hun, da Megan forsvandt?