I april 1945 forsøger de allierede styrker et sidste landangreb mod nazisterne. En tankvogn, kommanderet af den amerikanske sergent Wardaddy, rykker ind bag fjendens linjer i Tyskland. Besætningen består af fem mand, hvoraf den ene, Norman, er ganske grøn. I løbet af et intenst døgn må mændene kæmpe for livet i deres trange Sherman-vogn, mens de tager kampen op mod de tyske tropper.

Hobbitten Bilbo Sækker og hans følge af dværge har erobret den store skat i Det Ensomme Bjerg, men det har gjort dragen Smaug så vred, at den angriber de forsvarsløse mænd, kvinder og børn i Søby. Inde i bjerget er Thorin blevet så besat af grådighed, og han sætter både venskab og ære over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at stoppe ham, men må til sidst ty til dramatiske midler for at bringe ham til fornuft. Mens Smaug angriber Søby indser troldmanden Gandalf, at også Sauron's hær af orker også er på vej mod bjerget. Nu må dværgene, menneskene og elverne kæmpe sammen i Femhæreslaget, for hver for sig har de ikke en chance. Kan de redde Midgård?

Thomas vågner op og er fanget i en kæmpe labyrint med en gruppe andre drenge. Han kan ikke huske noget om, hvem eller hvor han er, bortset fra at han har nogle underlige drømme om en mystisk organisation, der måske står bag hans placering i labyrinten. Nu må Thomas sammensætte minder fra sin fortid og ledetråde fra labyrinten for at finde frem til, hvem han er - og hvordan han slipper væk. Da han trodser drengegruppens selvudnævnte leder og forsøger at slippe ud af den farlige labyrint, opstår en magtkamp mellem drengene. Vil han slippe væk med livet i behold?

To amerikanske astronauter, den erfarne Matt og hans uprøvede, kvindelige kollega Ryan, reparerer Hubble-teleskopet oppe i atmosfæren. En sværm af rumvraggods vender op og ned på deres mission. Deres fartøj bliver ødelagt, og uden radiokontakt til Jorden efterlades Ryan og Matt frit svævende i rummet. Deres eneste håb er at nå over til ISS' redningskapsel, men iltreserverne svinder hurtigt ind ...

Flere generationer efter Cæsars regeringstid lever aber – nu den dominerende art – harmonisk, mens mennesker er blevet reduceret til at leve i skyggerne. Mens en ny tyrannisk abeleder bygger sit imperium, foretager en ung abe en rystende rejse, der vil få ham til at stille spørgsmålstegn ved alt, hvad han ved om fortiden og til at træffe valg, der vil definere en fremtid for både aber og mennesker.

Teenageren Tris vokser op i fremtidens Chicago, hvor alle gennemgår en personlighedstest og derefter placeres i grupper med andre, der har samme grundlæggende karaktertræk. Da Tris bliver testet, viser det sig, at hun er 'divergent' - en afviger, der har træk fra flere af de fem grupperinger. Det viser sig at være et farligt testresultat, for stærke kræfter er ude på at udrydde alle afvigerne.

Liam Neeson spiller U.S. Air Marshall Bill Marks i denne actionfyldte spændingsfilm, som foregår i 12 kilometers højde. På et fly fra New York til London får Bill en SMS-besked om, at han skal få flyselskabet til at overføre 150 mio. dollars, ellers vil en passager dø hvert 20. minut. Det bliver langt fra endnu en almindelig dag på jobbet for Bill Marks.

Den enlige mor Eva forsøger på bedste vis at få enderne til at nå sammen og det er ikke altid let, når man bor i den mindre pæne del af byen. Og hvad værre er. Hun har ikke råd til de samme sikkerhedsforanstaltninger som byens rige indbyggere. Da hun og datteren Cali bliver overfaldet af maskerede overfaldsmænd, må de flygte ud af deres lejlighed. Her løber de bogstaveligt talt ind i Joe, som noget modvilligt beslutter sig for at hjælpe dem og har sin egen dagsorden for at være ude i de 12 timer, hvor anarki råder i gaderne. Sammen med parret Shane og Liz, der søger ly i Leos pansrede bil, må de nu sammen forsøge at kæmpe sig igennem den årlige udrensning.

En urgammel race af svartelver, med den hævngerrige Malekith i spidsen, har sat sig for at skabe rav i kosmos. Dette stiller den mægtige Thor over for sin hidtil største udfordring, da han ikke blot skal redde Jorden og Asgård, men samtlige af de ni riger fra at blive dækket af evigt mørke. For at løse den svære opgave bliver tordenguden nødt til at bede sin svigefulde bror, Loke, om hjælp.

Det neglebidende gys er i højsædet i det australske Sundance-hit 'The Babadook' om en enlig mor og hendes syvårige søn, der bliver besat af en skræmmende børnebog. Fans af film som 'Børnehjemmet' og 'Eksorcisten' kan se frem til en uhyggelig oplevelse af de helt store!

Peter Parker har efterhånden vænnet sig til sit dobbeltliv som Spider-Man, forbrydernes svøbe. Men han får kam til sit lækre hår, da den kuede Oscorp-ansatte Max Dillon efter en arbejdsulykke bliver til den strømførende Electro og retter sin vrede mod Spidey. Også Peters barndomsven, rigmandssønnen Harry Osborn, er ude efter netsvingeren, men af helt andre årsager.

Undergrundsracerkøreren Tobey Marshall bliver anklaget for at have myrdet sin ven og kollega, Pete. Men Tobey er uskyldig, og efter løsladelsen vil han tage hævn over bagmanden Dino, der røvrendte ham. Tobey melder sig til et stort løb tværs over USA, men Dino lugter lunten og udlover en kæmpe dusør på Tobeys hoved, netop som løbet går i gang.

Stillet over for et umuligt valg risikerer fyrst Vlad III af Vallakiet sin sjæl for at redde sit folk fra Sultan Mehmeds terror og sin egen søn fra slaveri for sultanen. Engang blev Vlad selv revet bort fra sin familie for at blive opdraget som en af sultanens slavesoldater, men ikke denne gang. Men sin viljestærke dronning Mirena ved sin side vælger han at kæmpe mod overmagten. Da alt ser håbløst ud vender han sig til den dæmon, han ved skjuler sig i de nærliggende bjerge: Han får hurtighed, styrke og magt til at knuse sine fjender. Blot skal han i tre dage overvinde sin tørst – sin tørst efter blod – så er han fri. Fyrst Vlad, der også er kendt som ’dragens søn’, Dracula!

I et futuristisk og dystopisk Chicago er teenagerne Tris og Four på flugt fra Jeanine, den magthungrende leder af Intelligentsia-fraktionen. Efter Tris' familie og venner er blevet brutalt dræbt, plages hun af skyldfølelse. I et kapløb mod tiden prøver hun at afdække sine forældres hemmelighed - årsagen til, at Jeanine vil gøre alt for at fange Tris.

New York politibetjenten Ralph Sarchie (Eric Bana) kæmper med sine egne personlige problemer, mens han efterforsker en række foruroligende og uforklarlige forbrydelser. Han slår sig sammen med jesuitpræsten (Edgar Ramirez), der tidligere har udført eksorcistiske ritualer, for at bekæmpe de skræmmende og dæmoniske besatte, der terroriserer deres by. Filmen er inspireret af og delvist baseret på virkelighedens Ralph Sarchies egne gruopvækkende og virkelige sager.

I løbet af en enkelt dag hærges byen Silverton af en tornadostorm af hidtil usete proportioner. Hele byens skæbne er i hænderne på disse uberegnelige og livsfarlige hvirvelstorme, og stormjægere forudsiger, at man endnu ikke har set det værste. De fleste mennesker søger ly, mens andre løber direkte imod hvirvelvindene for at få deres livs snapshot. Fortalt igennem professionelle stormjægeres, adrenalinsøgende amatørers og modige bysbørns øjne og linser kaster Into the Storm dig direkte ind i orkanens øje, hvor du oplever moder natur, når hun er allermest ekstrem.

Will Caster forsker i kunstig intelligens. Det er hans mål at skabe en computer, der kombinerer alverdens viden med menneskets evne til at tænke selv. Da Will udsættes for et attentatforsøg, bliver hans hjerne uploaded til hans supercomputer, inden han dør. Will’s drøm om at forene menneske og maskine er gået i opfyldelse - men menneskehedens største mareridt er først lige begyndt.

'Earth to Echo' handler om nogle børn, der forsøger at hjælpe et rumvæsen, efter de har modtaget en række skjulte meddelelser.

2014. Jordens befolkning er blevet reduceret til 21 millioner, store områder af planet ligger nu øde, og menneskeheden er 100% afhængige af robotter for at få det hele til at hænge sammen. Disse maskiner fungerer efter to regler: 1) De kan ikke skade liv, og 2) robotterne kan ikke modificere selv eller andre robotter. Men en dag dukker en robot op, der har formået af bryde regel nr. 2. Er dette starten til et robot-oprør? Antonio Banderas er forsikringsagenten, der skal efterforske sagen.

Eks-soldaten Ryan har et problem. Det ene øjeblik vågner han op i en vogn ved siden af en kidnappet dreng, det næste øjeblikket befinder han sig midt i forhøret af en prostitueret. Det går op for Ryan, at han kun er "vågen" i 9 minutter og 47 sekunder ad gangen. Han har ingen anelse om, hvad der sker når han ikke er ved bevidsthed, men et eller andet sker der, for når han vågner op igen, er der gået flere dage og han er midt i en ny situation. Er han med i et eksperiment, eller har den mystiske Harkin (Ian Somerhalder) noget med sagen at gøre?