I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.

Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Da Første Verdenskrig er på sit højeste kastes de to unge britiske soldater, Scofield og Blake udi en tilsyneladende umulig mission. I et kapløb mod tiden må de krydse fjendtligt territorie for at levere en besked, der vil forhindre et altødelæggende angreb på hundredvis af britiske soldater – heriblandt Blakes egen bror.

Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.

Los Angeles 2049. Politimanden K, en blade runner, jager gamle replikanter, som skal "pensioneres". Han kommer på sporet af et barn og en hemmelighed, der kan potentielt styrte resten af det civiliserede samfund i grus. Rick Deckard, en anden blade runner, kender barnet og sandheden, men har været forsvundet de sidste 30 år.

Thor er fanget i den anden ende af universet uden sin mægtige hammer. Han skal nu nå tilbage til Asgård og forhindre ragnarok – som vil betyde hans verdens og civilisations undergang – i tide, inden det udløses af den almægtige og hensynsløse Hel. Inden da skal han dog overleve en gladiatorkamp på liv og død mod sin tidligere ven og Avenger, Hulk.

Deadpool er blevet en garvet dræber, der rejser verden rundt for at fjerne kriminelle fra jordens overflade. Da en yngre mutant bliver truet af den kyniske, hyperfarlige og ikke mindst tidsrejsende skurk Cable, må Deadpool indse, at han ikke kan tage kampen op alene. Han sammensætter derfor et broget hold af outsider-mutanter til at indgå i sin X-Force. For at fange Cable må Deadpool gå på kompromis med sit ikke ubetydelige ego og lære at være en del af en familie. Men der bliver ikke sparket mindre røv af den grund.

Efter begivenhederne i Avengers: Endgame må Spider-Man tage kampen op mod nye trusler i en verden, der har forandret sig for evigt. Hvad Parker håber, bare skal være en helt almindelig studietur til Europa bliver i stedet starten på hans største udfordring og mest episke eventyr hidtil. En kamp for ikke kun at redde hans venner, men hele verden!

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

Ægteparret Ed og Lorraine Warren, der har specialiseret sig i at uddrive paranormale fænomener, rejser i 1977 fra USA til det nordlige London. Her bor Peggy Hodgson, der er enlig mor til fire og skræmt fra vid og sans af de dæmoner, der hjemsøger det sociale boligbyggeri.

Amazoneprinsessen Diana vokser op langt fra civilisationen på den skjulte, eksotiske ø Themyscira blandt krigeriske kvinder, hvor hun trænes til at blive en uovervindelig kriger. Men da piloten Steve nødlander i sit fly ud for øens kyst, vendes der op og ned på alting. Steve kan nemlig fortælle om den ukendte verden, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for, at hun må hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende. Selv om hun besidder overmenneskelige evner, er det først, da hun står side om side med mænd i en altafgørende krig, at hun opdager sine sande kræfter - og sin skæbne.

Ægteparret Adelaide og Gabe Wilson tager deres to børn med på sommerferie til Adelaides barndomshjem i Santa Cruz. Men et traume fra Adelaides fortid trænger sig på. Kort efter ankomsten opdager familien, at fire ubudne gæster har indfundet sig ved huset. Og der er noget sært velkendt over de fire rødklædte skikkelser, der nægter at forlade stedet.

London-immigranten Quan's datter omkommer i et politisk motiveret bombeangreb. Quan er opsat på hævn, og han indleder en utrættelig jagt på gerningsmændene. Den fører ham til den irske politiker Liam Hennessy, hvis fortid måske kan afsløre terroristerne bag bomben.

Under sine dristige eskapader i en farefuld forbryderverden bliver Han Solo venner med sin kommende andenpilot, den bomstærke Chewbacca, og møder den berygtede hasardspiller Lando Calrissian på en rejse, der kridter banen op for en af Star Wars-sagaens mest usandsynlige helte.

Dick died last night, and Zeke and Earl don’t want anybody finding out how. That’s too bad though, cause news travels fast in small-town Alabama.