Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...
Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?
Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.
Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.
Som 21-årig erfarer Tim, at mændene i hans familie kan rejse tilbage i tiden og genbesøge episoder fra deres egne liv. Tim udnytter denne unikke, nedarvede evne til at få sig en kæreste. Han møder den yndige Mary, som han efter et par forsøg bliver gift og får børn med. Men jo mere Tim retter op på hverdagens små og store fejltrin, jo mere indser han, at visse ting i livet ikke bør manipuleres med.
På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.
I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed. '12 Years a Slave' modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.
Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.
Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.
I en verden befolket med eventyrvæsner får brødrene Ian og Barley foræret en trylleformular, som de bruger til at fremmane deres afdøde far. Men noget går galt, så for at fuldende deres mission må de rejse ud efter nogle magiske genstande. Under vejs får de kraftig modstand men også hjælp fra en uventet kant.
Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.
I 1938 bliver den tyske pige Liesel sat i pleje hos maleren Hans og hans kone, Rosa. Da de opdager, at Liesel er analfabet, lærer Hans hende at læse, og hun kaster sig over bøgernes verden med stor appetit. Siden tager Liesels nye familie imod den jødiske flygtning Max, som de giver ly i deres kælder. Liesel og Max finder en fælles interesse i bøgerne, som får dem til at glemme krigens barske realiteter.
Efter at have forbrudt sig mod reglementet for fristedet The Continental ved at slå ihjel inden for hotellets mure, er den legendariske lejemorder John Wick erklæret fredløs, og med en dusør på 14 millioner dollars har han nu fået alverdens lejemordere på halsen. Ingen steder er sikre, ingen bekendtskaber er til at stole på, og John Wick må sande en ting: Vil man have fred, må man forberede sig på krig.
T'Challa er efter mordet på sin far vendt hjem til sit land, det isolerede men teknologisk avancerede Afrikanske land Wakanda, for at indtage tronen som konge. Straks efter sin hjemkomst dukker en gammel fjende op og T'Challa må agere som både Konge og Black Panther da han bliver draget ind i en konflikt der sætter hele Wakandas og verdens skæbne på spil.
Tre teenageveninder får tilbudt et lift efter en fødselsdagsfest. Men manden bag rattet er en vildfremmed, Kevin, som bortfører Claire, Marcia og Casey og låser dem inde i en kælder. Her går det op for pigerne, at Kevin lider af galopperende personlighedsspaltning. For at slippe fri må pigerne prøve at tale en af hans 23 identiteter til fornuft, førend den 24. og grusomste personlighed indfinder sig.
Teenageren Peter Parker finpudser sin nye identitet som Spider-Man. Samtidig forsøger han at falde ind i sin normale rutine som gymnasieelev - men da en ny superskurk begynder at plage New York, må Peter hoppe i sin nye, specialdesignede dragt og forsøge at redde kastanjerne ud af ilden.
Dette er den tragikomiske sande historie om den spirende filmskaber og berygtede Hollywood-outsider Tommy Wiseau, manden bag kult-klassikeren The Room. Men det er samtidig en film om venskab, kunstnerisk udtryk og drømme, der blev forfulgt trods uovervindelige odds. The Disaster Artist er en vanvittig morsom påmindelse om, at der er mere end én vej til at blive en legende - og ingen grænser for, hvad du kan opnå, når du absolut ingen idé har om, hvad du laver.
Katniss har tilintetgjort de blodige Hunger Games og er blevet reddet af oprørerne. Nu kommer hun til sig selv i det eneste distrikt, hvor oprørerne har magten. Hun er blevet selve symbolet på opstanden mod det grusomme, magtfulde styre, og sammen med oprørerne kaster hun sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta og vælte præsident Snow.
Major Valentin og sergent Linda er rumagenter i det 28. århundrede, hvor mennesket blot er én blandt tusinder af racer i universet. Under en mission for Rumtidstjenesten skal de bevogte Jordens repræsentant, kommandant Filitt. Da han bliver bortført, aner Valentin og Linda, at der ligger noget større bag. Vejen mod sandheden fører agenterne forbi mange sælsomme verdener og væsener.
Da orkernes verden, Dranor, ødelægges af onde kræfter, åbner de en portal til menneskenes magiske rige, Azeroth, hvormed horder af orker invaderer det ellers så fredfulde land. Da truslen går op for kongen af Azeroth, forsøger han at samle alle landets kræfter for at imødegå de mørke kræfter. Men hjælpen skal vise sig at komme fra en uventet side, da ork-krigeren Durotan allierer sig med en gruppe af mennesker for at vælte racens korrupte leder af tronen og atter bringe fred til Azeroth.