Los Angeles 2019. En flok oprørske replikanter er vendt tilbage til jorden og skjuler sig i storbyen. Dusørjægeren Deckard skal skaffe dem af vejen. Undervejs forelsker han sig i den smukke, sorthårede Rachael, som måske - måske ikke - er replikant. Kærlighedshistorien kaster et nyt lys over hans arbejde og gør det sværere for ham i slutopgøret med replikanternes leder.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Klonkrigene har hærget republikken i tre år, og Jedi-ridderne er tæt på at få fanget lederne af separatiststyrkerne. Mens Obi-Wan sendes på mission for at fange den farlige General Grievous, plages Anakin af drømme om den gravide Padmes død. Fortvivlet søger han hjælp hos Kansler Palpatines, hvis magt over det galaktiske senat øges. Palpatine afslører sin sande dagsorden og Anakin må vælge hvilken side han vil stille sig på.

Den berømte instruktør George Stevens' legendariske tolkning af en af de mest kendte westernmyter opnåede seks Oscar'-nomineringer og blev udråbt til en klassiker i amerikansk filmhistorie. Alan Ladd spiller rollen som Shane - en vagabond og tidligere gangster, der kommer en nybyggerfamllie til undsætning, da de bliver terroriseret af en rig kvægavler og dennes lejesvend (Jack Palance). I den sidste, afgørende kamp tvinges Shane til at tage sin egen livsstil op til revision. En film fuld af mystik og stemning -og fabelagtige skuespiller præstationer.

Den sjove og talentfulde dyrefe Faunia er af den opfattelse, at man ikke kan bedømme en bog ud fra dens omslag – eller et dyr ud fra dets hugtænder – så hun indgår venskab med et stort og mystisk væsen kaldet Ønskedyret. Da Klokke og hendes venner ikke føler sig helt sikre på, at denne skrækindjagende skabning nu også vil Drømmehavens indbyggere det godt, sender de elitespejderfeer ud for at indfange uhyret, før det ødelægger deres hjem. Faunia må stole på sit hjerte og have tillid, hvis hun vil gøre sig håb om at redde Ønskedyret sammen med sine medfeer.

Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.

En gådefuld, sortklædt revolvermand, El Topo, ridder gennem ørkenen med sin søn. Deres mål er ikke indlysende, og deres skæbne er ikke fastlagt. De gør holdt på deres valfart, da de kommer til en lille by udplyndret af banditter, der har slagtet dens beboere. El Topo beslutter sig for at hævne dem, og endnu mere blod vil flyde. Men det er blot den første i en række brutale hændelser på deres færd.

Lawrence og Freddie er fuskere med stort F. De lever højt på at narre stakater fra rige kvinder ved den franske Riviera. En dag bliver de bliver enige om, at området ikke er stort nok til dem begge og aftaler, at den første det kan få 50.000 dollars ud af en ung kvinde vinder retten til territoriet, mens den anden i stedet må finde nye jagtmarker. I den kamp gælder alle tricks.

I 1941 hersker den tyske værnemagt i det meste af Europa, og for de tre polsk-jødiske brødre, Tuvia, Zus og Asael ser fremtiden ikke lys ud. Med den ældste bror Tuvia i spidsen flygter de derfor ud i skoven, hvor de indleder deres egen modstandskamp mod tyskerne. Flere slutter sig til dem, men det hårde pres sætter også brødrenes indbyrdes forhold på prøve.

For ages, Odin has protected his kingdom of Asgard. But every winter, the All-Father must rest and regain his strength for one week. During this time, all of Asgard's foes (including trolls, giants, dark elves, and demons) try to claim the realm for their own, but they are always stopped by Odin's son, the mighty Thor, albeit with the loss of many brave Asgardian warriors. Loki, god of mischief, has kidnapped Dr. Bruce Banner and brought him to Asgard with the help of Amora, once Thor's lover, now the supervillain known as the Enchantress. Loki makes Banner angry and he changes into the Hulk. The Enchantress then casts a spell over the Hulk which separates Banner from his monstrous alter-ego and grants Loki control over the Hulk's body.

Dorothy, reddet fra et psykiatrisk eksperiment af en mystisk pige, finder sig selv tilbage i hendes drømmeland og får dejlige nye venner og farlige nye fjender.

Bak lukkede døre på et tilsyneladende helt almindeligt amerikansk college bliver der lagt planer for det ultimative opgør inden for undergrounds-MMA. Den forhenværende MMA-stjerne Case Walker træner fire unge kæmpere, som alle har deres egne problemer at slås med. Case vil lære dem at mestre de utroligste kampteknikker og gøre dem klar til at kæmpe mod hinanden i den mest hårdtslående konkurrence, der nogensinde er blevet udtænkt: The Beatdown.

Efter at Flint Lockwoods opfindelse, FLDSMDFR, begravede Swallow Falls i en lavine af mad, bliver alle indbyggerne evakueret til fastlandet, mens oprydningen står på. Da Flint vender tilbage til øen, opdager han, at maskinen stadig virker, og at den har produceret et nyt, omfattende økosystem af mad/dyr-hybrider.

Politichef Brody skal beskytte borgerne i Amity, efter at en anden monstrøs haj begynder at terrorisere vandet.

Når den amerikanske hær skal sende deres elite, sender de soldaterne i SEAL. Når SEAL sender deres elite, sender de Team Six. Det er en specialenhed, der arbejder i dybeste hemmelighed, når der er trusler fx i form af terror og gidseltagning. Det var en flok fra Team Six, der stod bag aktionen mod Osama bin Laden i foråret 2011.

Longfellow Deeds er en elskelig, sød og naiv fyr, der lever et helt almindeligt liv som ejer af en lille bys eneste pizzeria. Men en dag får Deeds at vide, at han har arvet 40 millioner dollars plus et medieimperium. Da Deeds flytter til Manhattan for at indtræde i sit nye job, ændrer han radikalt på tingene og laver blandt andet arbejdspladsen om til en “krammezone”. Men der er folk, der er ude efter ham. Snart må han bevise, at selvom penge måske ændrer alt, ændrer de ikke alle...

Et isoleret sanatorium dybt inde i ødemarken i West Virginia er blevet forladt, efter en indavlet familie fuld af bonderøvs-kannibaler er brudt ud og har taget hævn over deres fangevogtere. Årtier senere søger en gruppe studerende tilflugt på det øde hospital, da en snestorm afsporer deres planer om en weekendtur. Men da de studerende støder på den medicinske afdelings mest skræmmende tidligere patienter, har de intet valg end at kæmpe imod - eller dø i kampen.

Hvert forår venter de ældste high school-elever spændt på brevet om optagelse, der bekræfter og fremmer deres muligheder.

Man skulle tro, at efter at være drejet forkert 5 gange skulle vi efterhånden være kommet tilbage på ret kurs, men næh nej. En lille by i West Virginia afholder den årlige Mountain Man fest hver Halloween, med masser af druk og kostumeklædt vanvid til følge. Naturligvis går det helt galt, da en gruppe studerende bliver ofrer for Wrong Turn-seriens faste element: Vanvittige, deforme, redneck kannibaler. Forvent masser af blod og indvolde, en usædvanlig mængde sex og gæsteoptræden fra Mr. Pinhead himself, Doug Bradley!

New York får et problem, da den uudryddelige psykopatiske djævel Jason Voorhees vender næsen mod byen - og maler den "rød". Efter en chokerende genrejsning fra graven går Jason om bord på et krydstogtskib, der er fyldt med teenagere på vej til New York. Han forvandler hurtigt turen til de fortabtes sidste rejse. Et af hans rædselsslagne ofre undslipper ned i Manhattans mareridtsagtige labyrint af undergrundsbane og kloakker blot for at møde Jason en sidste gang.