Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...
Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.
Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.
'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.
På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?
I det ældgamle ægypten adopterer faraoen spædbarnet Moses, der senere opdager, at han i virkeligheden er jøde. Moses beslutter at lede jøderne til frihed i Kanaans land på trods af sin bror Ramses hårdhændede forsøg på at stoppe dem. Senere drager Moses alene til Sinai-bjerget hvor han modtager de ti bud som leveregler for sit folk.
Kaos og forvirring hersker på eksprestoget fra Seoul til Busan. En zombieepidemi er brudt ud i Sydkorea, og på toget starter en smittet passager en dødbringende kædereaktion. Mens toget ræser mod Busan, kaster frådende zombier sig over de andre passagerer, der må kæmpe med næb og kløer for at holde sig i live.
Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.
I en nær fremtid bruger teenageren Wade Watts det meste af sit liv i en virtuel verden kaldet OASIS. Det samme gør størstedelen af verdens befolkning. Da skaberen af OASIS dør, efterlader han hele sin gigantiske formue inde i spillet - gemt som et såkaldt ”Easter Egg”. Millioner af brugere deltager i skattejagten, der involverer talrige referencer til computerspil og film fra 1980erne. Men ikke alle følger spillets regler.
De dobbelte Oscar-vindere Kevin Costner og Clint Eastwood står på hver sin side af loven i "A Perfect World", en rost menneskejagtsaga med mange facetter, som udspiller sig på landevejene i Texas med kurs mod en knusende kollision med skæbnen. Butch Haynes, en hårdkogt undvegen fange på vild flugt med en dreng som gidsel, der ser op til Butch som den far, han aldrig har haft. Eastwood er den snedige Texas Ranger Red Garnett, som styrer sine folk og kriminologen i den storstilede menneskejagt. Red kender hver en vej og hver en knold i området, og han kender den undvegne Haynes - for deres veje har krydset hinanden før.
I de sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og den australske Sandy en sommerforelskelse. De bryder op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.
Amleth ser frem til sin fars hjemkomst, men da det viser sig, at den gamle vikingekonge er blevet såret på sit seneste togt, bliver Amleth inviet som arving. Ophøjelsen til kronprins er en stakket glæde, da kongens bror, Fjölnir, viser sig at være en forræder og kongemorder. Samtidig tages Amleths mor af den nye konge, og kun med nød og næppe når den yngre viking at undslippe. Nu planlægger Amleth en snedig og blodig hævn over manden, der har taget alt fra ham.
Ellis og hans ven, møder den mystiske mand Mud (Matthew McConaughey), der gemmer sig på en øde ø. Mud fortæller, at han har slået en mand ihjel, for at beskytte sit livs kærlighed og nu er eftersøgt. Han påstår, at han skal mødes og stikke af med sin elskede, Juniper (Reese Witherspoon). Skeptiske men også nysgerrige indvilger Ellis og Neckbone i at hjælpe Mud. Drengene indser snart, at sandheden er farligere, end de anede.
Den hårdkogte Phil. fratræder jobbet som agent for regeringen, da han mister sin kone. Sammen med sin 10-årige datter flytter han til en afsidesliggende lille by, for at starte på en frisk, men inden længe gør Phil sig uheldigt bemærket overfor narkohandleren Gator, der har valgt byen som skalkeskjul for sine ulovlige forretninger.
I 1914 har en gruppe af historiens værste forbryderhjerner rottet sig sammen for at planlægge en krig, der vil udslette millioner af mennesker verden over. Samtidig har hertugen af Oxford grundlagt Kingsman, verdens første uafhængige efterretningstjeneste. Kan Kingsman opspore og stoppe forbryderne, inden de har held til at føre deres plan ud i livet?
Da New York City bliver invaderet af fremmede væsner, der jager efter lyd, kæmper en kvinde ved navn Sammy for at overleve.
Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort. Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.
Vi møder vi tordenguden på en ny og uvant rejse - en søgen efter indre fred. Men Thors otium forstyrres af en galaktisk skurk kaldet Gorr Gudeslagter, der ønsker at udrydde alle guder. I kampen mod denne trussel søger Thor hjælp hos kong Valkyrie, Korg og sin ekskæreste Jane Foster, der til Thors overraskelse er bevæbnet med hans magiske hammer, Mjølner, i rollen som Mægtige Thor. Sammen drager de ud på et hårrejsende kosmisk eventyr for at afdække mysteriet bag gudeslagterens hævntogt og stoppe ham, før det er for sent.
Den amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller samler et hold bestående af verdens farligste superskurke. Gruppen er sammensat af forskellige fængslede udskud, som intet har at tabe.
50 år ude i fremtiden, hvor de sidste Critters er blevet besejret på Jorden, finder et rumskib en kokon med Critteræg. Før de ved hvad de har med at gør, får de et tilbud de ikke kan afslå, og snart er Critters løse igen.