Den afgående kriminalbetjent Sommerset og hans unge afløser Mills får i en amerikansk storby til opgave at efterforske et dødsfald. Det viser sig at være mord, og i de følgende dage findes nye ofre for sygelige overgreb. Det går op for betjentene, at en seriemorder opererer med bibelens syv dødssynder som skabelon for sine drab. I forsøget på at forhindre, at seriemorderen fuldbyrder sin mission, vikles betjentene ind i plottet.

Danny Vinyard ser op til sin storebror Derek, som sidder i fængsel for et racistisk dobbeltmord. For at opnå Dereks kærlighed og respekt prøver Danny at avancere i de nynazistiske kredse, som Derek færdedes i, før han blev fængslet. Derek bliver løsladt, men fængslet har givet ham et nyt syn på tilværelsen. Spørgsmålet er så, om det nynazistiske miljø vil slippe grebet om Derek - og Danny.

Romerrigets kejser udpeger hærføreren Maximus som sin efterfølger, men kejserens magtbegærlige søn Commodus har andre planer. Han lader Maximus' familie myrde, mens Maximus undslipper, hårdt såret. Maximus bliver gjort til slave og trænet som gladiator. Hans berømmelse i arenaen vokser hurtigt, men selv lever han kun for at hævne sin familie. Og en dag bliver han sendt til Rom for at kæmpe i Colosseum for øjnene af den nye kejser - Commodus.

Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.

Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.

Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Django's kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candie's kløer.

Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.

Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

Femårige Saroo bliver efterladt alene på toget - og havner tusindvis af kilometer hjemmefra i kaotiske Kolkata. Saroo kan ikke finde hjem, men ender på et børnehjem. Siden bliver han bortadopteret til et australsk par, hos hvem han finder tryghed og kærlighed. 25 år senere beslutter Saroo sig for at finde hjem til sin indiske familie. Det er lettere sagt end gjort, for han husker ikke meget - ikke engang, hvad hans landsby hed.

Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.

Den inadvendte førsteårsstuderende Charlie introduceres af sine venner Sam og Patrick, til den komplicerede verden af stoffer, sex og forhold.

Ægteparret Maitland har det dejligste hus på landet. Desværre bliver de begge dræbt i en bilulykke men vender tilbage til huset som spøgelser. Alt går godt, indtil familien Deetzs køber den yndige bopæl. Det bliver for meget for de oprindelige ejere og de tilkalder bio-exorcisten Beetlejuice for at skræmme og fordrive de levende. Og Beetlejuice kan sit kram.

I denne forunderlige, romantiske komedie om kærlighed og skæbne leder en ung fyr, der skriver lykønskningskort, håbløst og hjælpeløst efter sin drømmepige… og hans nye kollega, Summer Finn, er måske den helt rette. Men de 500 dage, deres utraditionelle forhold varer, afslører (i tilfældig rækkefølge), at vejen til lykke kan være uforudsigelig, ukontrollerbar – og utrolig sjov!

I slaget ved Thermopylæ står Kong Leonidas og blot 300 af hans bedste krigere fra Sparta overfor en enorm persisk hær med Kong Xerxes i front. Xerxes eneste mål er at udrydde Leonidas og overtage oldtidens Grækenland, og chancerne for overlevelse er reelt ikkeeksisterende. Men modet blandt de 300 krigere er stort, og Kong Leonidas og hans mænd kæmper til sidste blodsdråbe – og inspirerer derved også det græske folk til at tage kampen mod fjenden op!

Da middelmådige Dewey Finn fyres af sit band, står han overfor et bjerg af regninger og depressioner. Han får et job som vikar i en 4. klasse på en snobbet privatskole, hvor hans attitude har stor effekt på eleverne. Blandt eleverne er Yuki, ni år og vidunderbarn på en guitar og Dewey øjner chancen for at vinde Battle of the Bands-konkurrencen, der vil rydde hans økonomiske problemer af vejen og bringe ham tilbage i projektørlyset. Men hverken skolen eller forældrene må vide noget om hans plan..

Drengen Charlie Bucket elsker chokolade, men desværre har han ingen penge, så han kan hengive sig til sin lidenskab. Imidlertid er hans lykke gjort, da direktøren på chokoladefabrikken Wonka udskriver en konkurrence, hvor fem heldige kan vinde en guidet tur til den ellers tophemmelige fabrik. Charlie vinder en af de eftertragtede pladser - og så kan eventyret begynde

Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier

Selvom Joe Fox og Kathleen Kelly begge har partnere, savner de spænding i deres liv, og begynder at chatte sammen på internettet. Som tiden går, bliver de mere og mere afhængige af at skrive sammen, men de genkender ikke hinanden, da de tilfældigt mødes, fordi de er i den samme branche.

Tre år efter Danny Ocean og Co. havde stor succes som kasinorøvere samles gruppen igen. Denne gang gælder det Europa, hvor banden vil gennemføre tre store røverier i henholdsvis Rom, Paris og Amsterdam. Den komplicerede planlægning bliver ikke nemmere af kasinoejer Benedicts hævnplaner, en nævenyttig Interpol-agent og en fransk gangster.

Carly Whitten er en benhård advokat fra New York med et sæt skrappe regler, når det gælder mænd og forhold. Da hun møder Mark King, åbner hun op og falder for ham. Et spontant besøg til hans hus i Connecticut går dog ikke som forventet. Da Carly banker på døren, er det Marks slåbrokklædte kone, Kate, der åbner. Som den hengivne kone, Kate er, er hun dybt chokeret over, at Mark er hende utro, og Carly er rasende over, at Mark er en gift mand. I stedet for at vende deres vrede mod hinanden allierer Carly og Kate sig imidlertid mod deres fælles fjende, og med hjælp fra Amber, en tredje kvinde fanget i Marks spind af løgne, lægger de en plan, der skal give Mark som fortjent. Og samtidig med at deres strategier bliver mere og mere opfindsomme, vokser båndet imellem de tre kvinder sig stærkere.