Andrei Tarkovskys mesterværk Vandringsmanden fra 1979 er en af Ruslands allerstørste science fiction-film. Den er blevet kaldt Tarkovskijs mest pessimistiske vision af verden, men det er også hans måske mest tilgængelige film, åben for allehånde fortolkninger. Løst baseret på en roman af forfatterne Arkady og Boris Strugatsky er det en filosofisk fabel om en videnskabsmand og forfatter, der følger en såkaldt stalker ind i det forbudte territorium kaldet Zonen, som staten har afspærret, og hvor rygtet vil vide, at mennesker kan få deres inderste ønsker opfyldt. Turen gennem militære kontrolposter og obskure farer bliver en rejse ind i en anden verden, hvor Tarkovsky lader virkeligheden vige for abstrakte billeder og livsanskuelser med en overrumplende originalitet.

Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Da dagdrømmeren Ishaan bliver sendt på kostskole, forsøger en utraditionel billedkunstlærer at hjælpe den fantasifulde elev med at realisere sig selv.

Portræt af Jake LaMotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia.

Chris Gardner har en drøm. Hans succes som sælger er begrænset. Han bliver forladt af sin kone, han bliver sparket ud af sin lejlighed, og - værst af alt - han skal samtidig sikre sin femårige søn en tålelig tilværelse. Alligevel kaster han sin ud i at gennemgå en ulønnet uddannelse som mægler, hvor han i konkurrence med tyve andre kandidater kan se frem til én og kun én stilling i firmaet bagefter. Mens han trofast møder op i sin habit på jobbet hver dag, overlever han, som han bedst kan med sin søn, sover på busstationer, på offentlige toiletter og - når de er heldige at få plads - på et herberg for hjemløse. Uden at lade det gå ud over sin søn satser Chris alt på at få sin drøm til at gå i opfyldelse.

Første del af Kieslowskis film-trilogi, hvor hver film har sit udgangspunkt i de tre farver i tricoloren. En ung kvinde, Julie, mister ved et trafikuheld sin mand og sit barn. Hun vil derefter starte et helt nyt liv, uden gamle venner og uden musik. Hendes mand var komponist, og der verserede rygter om, at det var Julie, der komponerede hans værker. Efter et stykke tid opdager Julie, at hendes mand havde en elskerinde, og at denne er gravid med hans barn. Julie komponerer derefter mandens ufuldendte storværk færdigt og sørger økonomisk for elskerindens barns fremtid

Manuela mister sin søn Esteban i en tragisk trafikulykke. Sønderknust tager hun til Barcelona for at fortælle Estebans far – den transkønnede Lola – den frygtelige nyhed. Og gøre et gammelt regnskab op.

I den vildtvoksende og ofte voldelige storby Mexico City vikles en række historier ind i hinanden. En lejemorder ved navn El Chivo får en kontrakt på en forretningsmand og optræder i en ung piges drømme. Taberen Octavio forelsker sig dødeligt i sin svigerinde Susana. Alt imens redaktøren Chiva dropper kone og børn for at bo sammen med den neurotiske model Valaria. Det hele pakket ind i historien om to hunde.

Greg og hans gymnasieven Earl har for vane at indspille egne parodiversioner af kendte film. Gregs mor tvinger ham til at tage på sygebesøg hos skolekammeraten Rachel, der netop er blevet diagnosticeret med leukæmi. Trods den akavede start ender Greg og Rachel med at blive perlevenner, og Greg og Earl beslutter at lave en film specielt til Rachel for at opmuntre hende.

Militæranalytikeren Jack Ryan arbejder for CIA, og ved en masse om ubåde. Russeren Marko er kaptajn på sin egen hypermoderne ubåd, og den vil han bruge til at hoppe af til vesten. Alle tror, at Marko vil starte 3. Verdenskrig, bortset fra Jack, der gennemskuer russerens virkelige intentioner. Og så får Jack travlt med at forhindere ragnarok

Illusionisten Eisenheim har succes med sine forestillinger på teatret i Wien, men den pragmatiske kronprins Leopold bryder sig ikke om hans numre. Han hyrer derfor politikchefen Uhl til at undersøge Eisenheim nærmere. Efterforskningen bringer Uhl på sporet af et gådefuldt mord og et komplot mod kejseren selv.

Den aldrende politimand Roger Murtaugh får til opgave at efterforske den prostituerede Amanda Hunsaker's død. Amanda er datter af en bankdirektør, som er en af Murtaugh's personlige venner fra deres tid sammen i Vietnam. Til at hjælpe ham med efterforskningen får Murtaugh en ny makker i skikkelse af den selvmordsplagede og småpsykotiske Martin Riggs. Det uortodokse makkerpars efterforskning fører dem på sporet af en gruppe tidligere lejesoldater, der smugler heroin ind i Los Angeles. Ikke alene bliver efterforskningen nu ekstremt farlig, den bliver også personlig, da lederne af gruppen vil have Riggs og Murtaugh slået ihjel!

A man accidentally gets into a time machine and travels back in time nearly an hour. Finding himself will be the first of a series of disasters of unforeseeable consequences.

The Descendants er et skævt drama med George Clooney som Matt King - en stenrig landejer bosat på Hawaii. Da hans kone ender i koma efter en bådulykke, står den ellers ligeglade King pludseligt tilbage som alenefar. Nu må han lære sine to døtre bedre at kende og tage stilling til sin fortid samt omfavne sin fremtid. Midt i de dramatiske omstændigheder overvejer King desuden at sælge familiens land, som er nedarvet fra hawaiianske kongelige og missionærer.

Frances (Chloë Grace Moretz) er en sød og lidt naiv ung pige, der prøver at klare skærene på egen hånd i New York. Da hun finder en glemt håndtaske i en subway, leverer hun den tilbage til ejeren - den excentriske franske klaverlærer Greta (Isabelle Huppert). Som tak for hjælpen inviterer Greta Frances indenfor, og de to knytter sig hurtigt til hinanden. Men Greta har mørke hemmeligheder, og hendes omsorg kommer med en pris. Frances forsøger at lægge afstand til hende, men der udvikler sig nu et livsfarligt katten-efter-musen-spil.En film af den Oscar-vindende filminstruktør Neil Jordan (The Crying Game).

Hele den pukkelryggede familien Portokalos bekymrer sig om Toula, som netop har rundet 30 – og stadig er ugift. Toula danser Zorbas dans i sine forældres græske restaurant og med stanken af hvidløgsbrød hængende ved sig sværger hun, at det er tid at komme videre i livet. Da hun, til familiens store fortrydelse, får et job i tantens rejsebureau, møder hun Ian Miller, som hun umuligt kan præsentere for sin far: Ikke nok med at Ian er udlænding, han er også vegetar!

De to paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren har taget den dæmoniske dukke Annabelle i forvaring og låst den sikkert inde i deres kælder. En dag bliver deres datter Judy passet af en babysitter, men en af babysitterens veninder har hørt om Warren-parrets arbejde og tiltusker sig adgang til kælderen, hvilket slipper Annabelles kræfter løs og medfører en række skrækindjagende hændelser.

Possessor følger en agent, der arbejder for en hemmeligholdt organisation, der bruger hjerneimplantat-teknologi til at bebo andre menneskers kroppe – for i sidste ende at få dem til at begå mord for højt-betalende klienter.

Renée Zellweger spiller i gyseren 'Case 39' socialrådgiver Emily Jenkins, som selv synes hun efterhånden har set det meste tilværelsen kan byde på. Hendes opfattelse ændrer sig dog brat, da hun møder den 10-årige Lillith Sullivan, som hun redder fra hendes forældre, da de forsøger at dræbe hende. Emily beslutter sig for selv at tage sig af Lillith, indtil hun kan finde den rette plejefamilie til hende, men snart begynder den grufulde sandhed om Lillith at gå op for Emily.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge af de store og vender bunden i vejret. En lille gruppe overlevende bliver fanger dybt inde i skibet og må arbejde sammen for at slippe ud af skibsvraget, der langsomt fyldes med vand. Opgaven gøres ikke lettere af, at alt er smadret og vendt på hovedet.