Den fascinerende fortælling om de eneste tre mænd som det nogensinde lykkedes at flygte fra det berygtede lukkede fængsel på Alcatraz.

Den mislykkede ekspedition til månen i 1970 blev lige så berømt som den første månelanding året før. "Houston, vi har et problem", lød det fra rummet, da næsten alt gik galt. Mens over tusind mennesker arbejdede med problemerne i rumfartscentret, styrede de tre astronauter manuelt rumkapslen tilbage mod jorden næsten uden ilt, varme og brændstof. Tom Hanks har kommandoen i rummet, og Ed Harris dirigerer indsatsen på jorden.

Under en rutineflyvning med rumskibet "Enterprise" engang i det 23. århundrede modtager rumskibets øverstbefalende en katastrofemelding fra et rumlaboratorium, idet en opfindelse er kommet en fjende i hænde. "Enterprise" kommer siden ud i mange dueller med fjendens rumskib inden dette udslettes.

Viktor Navorski der pga. bureukratiske forviklinger strander i New York Citys JFK lufthavn. En blodign borgerkrig i hans hjemland gør ham statsløs og han kan defor ikke forlade lufthavnens transithal, hvor han vælger at ”bosætte”. Viktor bliver en del af lufthavnens dagligdag, hvor han møder stewardessen Amelia…

Filmen bygger på autentiske begivenheder og portrætterer en ung tysk teenagepiges tragiske liv i 70'ernes Berlin. Pigen, Christiane begynder at ryge canabis sammen med andre unge fra den lokale ungdomsklub, men inden længe er hun havnet i det hårde narkomiljø. Hun må skaffe penge til sit voksende misbrug som gadeprostitueret.

I 2009 redder den erfarne pilot Chelsey 'Sully' Sullenberger 155 menneskeliv, da han nødlander et passagerfly i Hudsonfloden i New Jersey. Efter heltedåden følger imidlertid en undersøgelse af, hvorvidt nødlandingen var berettiget, eller om flyet kunne være nået tilbage til lufthavnen i New York. Medieopmærksomheden og de kritiske røster lægger stort pres på Sully og hans familie: Er han en helt eller ej?

I den med spænding imødesete Simpson-film må Homer redde verden fra en katastrofe, som han selv har forårsaget. Da den rammer den lille soveby, Springfield, bliver Homer jaget vildt, og han og resten af familien må flygte over hals og hoved. Den miljøkatastrofe, som Homer har afstedkommet, er også et problem for USAs præsident Arnold Schwarzenegger og lederen af EPA (den amerikanske miljøstyrelse), Russ Cargill, som udtænker en djævelsk plan for, hvordan man inddæmmer katastrofen. Med Springfields og hele verdens skæbne på spil må Homer i gang med at redde situationen og dermed få genoprejsning, og tilgivelse fra Marge og resten af familien, som er på opløsningens rand.

Den 11-årige Oskar mistede sin far under terrorangrebet den 11. september 2001. Da den intelligente, men også sarte dreng finder en gådefuld nøgle, som han mener, vil kunne kaste lys over sin fars død, begiver Oskar sig ud på en hemmelig søgen i New York. På sin rejse møder han et broget udvalg af mennesker, der alle hjælper ham med at komme sig over det hjerteskærende tab.

På et amerikansk universitet omkring 1962 skaber Deltaerne rav og røre i det eksisterende fine selskab. De ender med at blive smidt ud af skolen med en påmindelse om, at de nu er kvalificerede til en indkaldelse til Vietnamkrigen.

Sammen med ægyptologen Evelyn drager eventyren Rick O'Connell ud for at undersøge den 3000 år gamle ægyptiske by, De Dødes By, der siges at gemme på utrolige rigdomme. De får konkurrence af en amerikansk ekspedition, der også er ude efter guld. Uheldigvis gemmer ruinbyen, udover guld, på oldgamle forbandelser, og arkæologerne kommer til at vække mumien Imhotep fra sit årtusindelange fangeskab i sarkofagen.

Religionseksperten Robert Langdon bliver tilkaldt, da en museumsdirektør findes myrdet på Louvre i Paris. Ved siden af liget finder politiet en række gådefulde tegn og symboler, der sætter Langdon og kryptologen Sophie Neveu på sporet af en 2000 år gammel hemmelighed, som vil ryste hele den kristne verden - hvis Langdon og Neveu da lever længe nok til at kunne afsløre den.

I en nær fremtid bor alle udelukkende indendørs på grund af omfattende klimaændringer. Et af de få udendørs områder er en ø, hvor lotterivindere tager hen for at leve resten af deres dage. Men Lincoln Six-Echo opdager, at den officielle forklaring på, at alle må leve indendørs ikke er rigtig. Derfor beslutter han sig sammen med Jordan Two-Delta for at bryde ud.

Arkæologen Benjamin Franklin Gates finder ud af, at der bag den amerikanske uafhængighedserklæring gemmer sig et skattekort over tempelriddernes sagnomspudne skat. Desværre er han kommet til at røbe dette til skattejægeren Ian Howe, og nu er både skat og Uafhængighedserklæringen i fare.

I starten af 1900-tallet er det ikke almindeligt at være kvinde, 30 år og ugift, hvilket Beatrix Potters forældre ofte gør opmærksom på. Men Beatrix har sine egne planer; hun vil være forfatter og skrive børnebøger om figuren Peter Kanin. Da hun møder den uerfarne forlæggeren Norman Warne, slår hun to fluer med et smæk. Bogen bliver udgivet, og hun forelsker sig. Men forældrene er bestemt ikke begejstrede for alliancen.

Den handlekraftige skattejæger og arkæolog Ben Franklin Gates har en dårlig dag, da han opdager, at hans familie muligvis har været indblandet i snigmordet på Abraham Lincoln. For at rense sin families navn må Gates findes nogle forsvundne sider af en ældgammel dagbog, og hvis han så samtidig også lige kunne afsløre en verdensomspændende sammensværgelse, ville det være rigtig godt.

I 'Bodies Bodies Bodies' planlægger en gruppe rige unge i 20'erne en orkan-fest i et afsidesliggende palæ med alt hvad der hører sig til af lege, knæklys og rusmidler. Én leg viser sig dog at få fatale konsekvenser, og festen løber helt af sporet. Filmen sætter med et blink i øjet fokus på bagtaleri, falske venner, privilegier og overdådige fester.

Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner. En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Men de overlevende har organiseret sig i en modstandsbevægelse, der skjuler sig under jorden, hvorfra de lynhurtigt slår til mod den ellers totalt overlegne fjende. Terminatorne styres af det kunstige overvågningssystem, Skynet, der 14 år tidligere udviklede selvbevidst intelligens, hvorefter det helt uden varsel vendte sig mod sine skabere og udløste den atomare udslettelse mod den uforberedte klode. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor, der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.

Efter at en magtfuld milliardær er myrdet, skal hans hemmelige adoptivsøn kæmpe for at bevise sin legitimitet, finde sin fars mordere og forhindre dem i at overtage hans økonomiske imperium.

Religionseksperten og kodeknuseren Robert Langdon vågner op på et italiensk hospital med hukommelsestab. Kort efter forsøger nogen at pumpe ham fuld af kugler, så Langdon vælger at tage benene på nakken. Sammen med lægen Sienna kommer han på sporet af en grusom plan, som truer med at udslette halvdelen af menneskeheden.

Intet er for plat, når fire venner får sig en meget våd omgang afterskiing i et boblebad. Problemet er bare, at de vågner op med historiske tømmermænd... Året er nemlig pludselig 1986 - dengang, da pigerne gik med benvarmere, drengene så som Don Jonson i Miami Vice, og Michael Jackson stadig var sort! Nu må den regelrette Adam (John Cusack), festaben Lou (rob Corddry), ægtemanden Nick (Craig robinson) og nørden Jacob (Clark Duke) genopleve en vild nat med sex, stoffer og rock'n'roll. Men med en smule hjælp fra en enarmet piccolo (Crispin glover) og en mystisk reparatør (Chevy Chase) tilsmiler heldet måske de tidsrejsende fyre, så de overlever de syrede 1980'ere og får forandret deres fremtid - for altid!