Mordors mørke har spredt sig ud i de fleste af Gondors afkroge, og det sidste store slag om Midgård nærmer sig. Gandalf drager mod Minas Tirith for endnu en gang at stå side om side med menneskene i den forestående krig. Aragorn må se sin sande identitet som tronarving i øjnene og drage ud på en farefuld færd med de trofaste følgesvende Gimli og Legolas for at konfrontere De Dødes Hær, der for mange år siden svor kongen troskab. I mellemtiden kæmper trioen bestående af Frodo, Sam og Gollum stadig med at nå frem til Mordor i tide, så de kan tilintetgøre Ringen en gang for alle. Men Ringen har sin egen vilje og vil gøre alt for at nå tilbage til sin herre, Sauron.

Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Hobbitten Bilbo Sækker fortsætter sin rejse med troldmanden Gandalf den grå og de 13 dværge ledet af krigeren Thorin Egeskjold. Det bliver en uforglemmelig færd, hvor de snart står ansigt til ansigt med den frygtede drage Smaug.

Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.

Thomas har netop holdt audition til et teaterstykke. Han er skuffet over kandidaternes lave standard, da Vanda blæser ind på scenen. Vanda er grov og idiotisk, men da Thomas lader hende få en chance, står han pludselig står over for en forvandlet kvinde. Vanda kender rollen indgående og kan alle replikkerne. Prøven bliver mere og mere intens, og Thomas' fascination udvikler sig til en ren besættelse.

Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.

Professor Charles Xavier ønsker at lægge en dæmper på det had og den frygt, der er for mutanterne, og samler derfor en gruppe, der lærer at bruge deres evner på en god måde og til gavn for menneskeheden - de såkaldte X-Men. Men Xavier er ikke den eneste, der har øje for mutanterne. Den magtsyge Magneto har planer om at tilegne sig verdensherredømmet og har derfor samlet en gruppe mutanter, der skal hjælpe ham godt på vej. Hvorledes en kamp mellem to grupper er uudgåenlig...

Dom og Letty er på bryllupsrejse. Brian og Mia har trukket sig ud af legen – og resten af holdet er blevet benådet, og det berejste team er ved at finde tilbage til en normal hverdag. Men da den mystiske kvinde frister Dom til at vende tilbage til den kriminelle verden, bliver teamet stillet over for en udfordring, der vil presse dem mere end nogensinde før.

Katniss har tilintetgjort de blodige Hunger Games og er blevet reddet af oprørerne. Nu kommer hun til sig selv i det eneste distrikt, hvor oprørerne har magten. Hun er blevet selve symbolet på opstanden mod det grusomme, magtfulde styre, og sammen med oprørerne kaster hun sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta og vælte præsident Snow.

Ultraman Orb teams up with Ultraman X to battle the evil witch, Mulnau, who seeks to add Earth to her jewelry collection, with the help of Orb's long-time rival, Jugglas Juggler!

Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort. Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.

Fortællingen om en familie, der plages af otte væsener fra det ydre rum på størrelse med en basketball, som ankommer til deres gård i Kansas i jagten på mad.

CIA-agenten Evelyn Salt anklages for at være russisk spion med planer om at snigmyrde USA's præsident. Det lykkes hende at flygte, og i et hæsblæsende kapløb med tiden og med pistolkugler flyvende om ørerne må hun nu forsøge at finde den virkelige forræder og rense sit eget navn.

Lede, skræmte eller dumme magthavere vil gøre det voksende antal mutanter til almindelige mennesker ved hjælp af et nyt stof. Mutanterne vil bestemt ikke helbredes, men hvor Charles Xavier og hans X-Men forsøger sig med dialog og fredelig sameksistens, ser skurken Magneto mutanterne som en overlegen rase, der bør herske over jorden. Det trækker op til endeligt opgør mellem de gode og de onde mutanter.

Shrek er i en krise. Godt nok er han lykkelig med Fiona og glad for sine troldeunger, men han savner at kunne skræmme alle med sit brøl. Det udnytter Rumleskaft og får Shrek til at underskrive et dokument, der skal få alting til at blive som før. Men landet Langt, Langt borte bliver i stedet forvandlet, så trolde er jaget vildt, Rumleskaft er konge, og Fiona og Shrek aldrig har mødt hinanden.

Da orkernes verden, Dranor, ødelægges af onde kræfter, åbner de en portal til menneskenes magiske rige, Azeroth, hvormed horder af orker invaderer det ellers så fredfulde land. Da truslen går op for kongen af Azeroth, forsøger han at samle alle landets kræfter for at imødegå de mørke kræfter. Men hjælpen skal vise sig at komme fra en uventet side, da ork-krigeren Durotan allierer sig med en gruppe af mennesker for at vælte racens korrupte leder af tronen og atter bringe fred til Azeroth.

Wendy har bange forudanelser og undgår med nød og næppe at blive dræbt under en tur i tivoli, hvor hendes kæreste og bedste veninde kommer af dage. Men nedturen er ikke slut for Wendy, for en ond ånd begynder at forfølge hende og hendes klassekammerater, der dør på de mest makabre og mærkelige måder. Det må der gøres noget ved. Men hvad?

Sidney Prescott (Neve Campbell) har isoleret sig i en ensom bjerghytte, for at lægge de blodige hændelser på universitetet bag sig. Men ikke engang her får hun lov til at være i fred, for under optagelserne til filmen "Stab 3" -bygget på Sidneys grusomme oplevelser - begynder en seriemorder at sprede død. Og det er tydeligt at han vil have Sidney indblandet...

Chris, a sexy teenager who appears mostly bare-breasted on the French Riviera, has a crush on Romain, her mother's lover. In reaction to her inability to attract his attention, she experiments with other risque affairs.