Året er 1935, og Paul Edgecomb er chef for dødsgangen, kaldet Den grønne mil, i Cold Mountain fængslet i Louisiana. Trods stedets grumme formål drives det af Edgecomb og hans folk med både værdighed og humanisme. Der er blot en enkelt slange i dette "Paradis", nemlig den lille, lede sadist Percy Wetmore, der har fået job som vagt på dødsgangen takket være det forhold, at han er nevø af guvernørens kone. En dag ankommer den enfoldige, sorte kæmpe John Coffey til fængslet, dødsdømt for mordet på to små hvide piger. Edgecomb opdager så småt, at denne blide kæmpe er en clairvoyant healer, der gerne bruger sine mirakuløse evner i det godes tjeneste. Sammen med det forhold, at han nu også ved, at Coffey er uskyldigt dømt, sætter det Edgecomb i et alvorligt moralsk dilemma over at skulle eksekvere dødsdommen.

Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Den så godt som sande beretning om storsvindleren Frank Abagnale, der ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel "arbejder" han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.

Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.

Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.

Efter at have patruljeret gaderne i to år som Batman, og skabt frygt for de kriminelle, er Bruce Wayne nået dybt ind i Gothams skyggefulde underverden. Med kun få betroede allierede – Alfred Pennyworth og Løjnant James Gordon – blandt byens korrupte netværk af embedsmænd og højt profilerede personer, har den sortklædte selvtægtsmand etableret sig selv som den eneste legemliggørelse af hævn blandt sine medborgere. Da en seriemorder går efter eliten i Gotham med en række sadistiske mord, dukker nogle kryptiske ledetråde op og sender verdens bedste detektiv på en efterforskning i underverdenen. Da bevismaterialerne kommer tættere og tættere på, og omfanget af gerningsmandens planer bliver klart, må Batman skabe nye alliancer, afsløre den skyldige og skabe retfærdighed i et Gotham, der længe har været plaget af magtmisbrug og korruption.

Nina er en utrolig talentfuld, men skræmmende ustabil ballerina, der er godt på vej til at blive en stjerne. Da hun bliver presset til det yderste af sin ambitiøse kunstneriske instruktør og trues af sin forførende rival, begynder Nina at miste sit greb om virkeligheden. I takt med at presset stiger, bliver Ninas altoverskyggende besættelse sværere og sværere at kontrollere, og hun ender i et levende mareridt, som ikke kun er en trussel for hendes forstand, men også for hendes liv.

Susanna Kaysen har fået stillet en diagnose af en psykiater, hun aldrig før har set. En diagnose, hvis symptomer ville passe på enhver teenagepige. Alligevel tilbringer Susanne sine næste to år på en psykiatrisk anstalt, hvor hun møder en hel række indespærrede skæbner. Deriblandt sociopaten Lisa, der er desperat efter at komme væk fra dette ingenmandsland. Sammen med Lisa stiller Susanna og alle de andre det samme krav: De vil have deres liv tilbage.

Renfield er ankommet til Rumænien, for at sælge et gods i London til en velhavende greve. Men greven er en blodtørstig vampyr, og Renfield bliver gjort til hans slave. I London møder greven hans nye naboer, og bliver interesseret i den unge datter, Mina.

Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning. Fra den visionære instruktør Ari Aster kommer et stærkt foruroligende eventyr, hvor mørkets rædsler udfoldes i klart dagslys.

Gribende og følelsesladet thriller om en far og en søn, som kæmper for at overleve i en verden, der har taget endnu en mareridtsagtig drejning. Stadig flere mennesker begynder langsomt at forvandle sig til dyr. De ramte lider af mutationer, som giver dem attributter fra fugle, løver, bjørne eller aber. Myndighederne tvinger dem til at forlade deres hjem og familier. Mutanterne bliver interneret på specielle klinikker. François gør alt for at redde sin kone, der er blevet ramt af dette mystiske fænomen. Da situationen forværres, drives François og hans 16-årige søn Émile ud på en søgen, som for altid vil forandre deres liv.

30'erne var en svær tid for Australiens originale folk, the aboriginals. Tre piger bortføres fra deres forældre. Det lykkes dem dog at undslippe, og dermed begynder den 300 kilometer lange tur hjem. Med mod og beslutsomhed tager Molly pigerne med ud på en næsten 2500 kilometer lang episk rejse gennem Australiens øde områder. Hvis blot de kan finde det "kanin-sikrede hegn", som deler kontinentet i to, vil de kunne følge det hele vejen tilbage til deres hjem.

Da frøken Pettigrew atter en gang bliver fyret, beslutter hun at søge stillingen som personlig assistent for showbiz-starletten Delysia Lafosse. Pludselig bliver Pettigrew en del af en glamourøs verden. Denne verden er dybt fascinerende, men den har også sine helt egne regler. Pettigrew hjælper Lafosse med at få styr på livet og kærligheden, og får undervejs også tid til at forelske sig.

Bad Education handler om Frank Tassone og Pam Gluckin, der er skoleledere i et populært Long Island-skoledistrikt. Distriktet er blandt landets bedste og sender altid rekordmange elever til landets fineste universiteter. Men da en stor bedrageri-sag truer med at ødelægge alt det gode, de har opbygget, føler Frank sig nødsaget til at opretholde orden og hemmeligholde sagen – koste, hvad det vil. Filmen er inspireret af virkelige begivenheder.

En hårdkogt sergent, der har gjort tjeneste i 1. verdenskrig, leder den amerikanske hærs første infanteri under 2. verdenskrig. Gennem en række kampe rykker delingen frem fra Nordafrika og op igennem Europa. Undervejs udfordres soldaternes moral af de ting, de oplever. Blandt andet rystes den menige Griff i sin grundvold ved mødet med en koncentrationslejr.

A legend of the Hollywood Golden Age, Gregory Peck (1916-2003) had an exemplary career, working under some of the greatest directors: Alfred Hitchcock, Elia Kazan, Raoul Walsh, Vincente Minnelli... Portrait of an actor with irresistible charm and strong political commitments.

A detective Seon-woo, who moonlights as a private investigator, has a beautiful new client Soo-Jin. The woman asks the detective to take photos of her husband in the midst of having an affair with another woman. When the detective goes to take pictures he discovers that the woman's husband is already dead. Now the detective becomes a suspect. The detective is chased by another detective Gil-ro. He must now set out for the real killer.