På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.

Shang-Chi blev trænet som snigmorder af sin barske far i en meget ung alder, men har siden lagt sin fortid bag sig og forsøgt at opbygge et normalt liv i USA, blot for ufrivilligt at blive trukket tilbage i sin fars grusomme verden.

En kvartet af superillusionister, der kalder sig 'Apokalypsens Ryttere', vækker behørig opsigt, da de under et show i Las Vegas røver en bank på den anden side af kloden! Den hårdt prøvede FBI-agent Dylan Hobbs sætter alt ind på at fange de fire magikere, før de begår deres næste dristige kup. Men da Rytterne er sande mestre i at lægge røgslør ud, får han sin sag for.

Wendy fortæller sin to yngre søskende historier om den den mystiske figur Peter Pan, en dreng der aldrig blev voksen. En dag kommer Peter Pan flyvende ind i børnenes værelse og tager dem med til Never-Neverland. Her møder de tre børn den onde kaptajn Klo, der tager dem til fange, så de må reddes af Peter Pan.

Lige som du troede at Phineas og Ferb havde prøvet alt (inclusive at vinde en Emmy® Award), løfter de eventyret til en helt ny dimension i deres første film i fuld længde: Phineas og Ferb - Filmen: I den anden dimension. Dvd’en indeholder også slettede scener og andet bonusmateriale, som kun findes på Disney dvd! Da Phineas, Ferb og Perry følger efter Dr. Doofenshmirtz gennem “Anden-dimensionatoren”, havner de i et alternativt univers hvor Dr. Doofenshmirtzs onde alter-ego, Doof, regerer med jernhånd over Trekantsområdet med hjælp af en hensynsløs robothær. For at redde sine venner fra undergang, tvinges Perry til at afsløre sin hemmelige identitet som Agent P. En episk kamp begynder mens vores helte forsøger at redde sit hjem fra den onde Dr. Doof. Vil det lykkes den onde Doof at blive enehersker i verden? Vil Candace endelig få skovlen under sine brødre? Se dette action-spækkede eventyr og fi nd ud af det!

250.000 maskiner er ved at bore sig gennem jorden ind til Zion og inden 72 timer når de byen og vil udslette befolkningen. Neo må have sine mægtige kræfter i spil i en fart og han møder oraklet. Agent Smith har fået storhedsvanvid og kører sit eget løb og samtidig forudser Neo i drømme, hvordan hans elskede Trinity dør - en skæbne han for alt i verden må redde hende fra.

Da den seje superstjerne Christopher Wilde bogstavelig talt støder ind i provinspigen Jessica Olson, bliver det begyndelsen på et fantastisk eventyr. Mens de flygter fra vilde paparazzier bliver det umage par forelskede i hinanden, men til sidst indhenter virkeligheden dem.

Stenalderfamilien Crood jagter i flok om dagen og gemmer sig i en hule om natten. Teenagedatteren Eep længes efter at se den store verden, og da et jordskælv tvinger familien fra deres hjem, får hun endelig chancen. Far Grug er meget skeptisk, da den flotte Guy slutter sig til deres lille gruppe. Ikke alene har Guy kig på Eep, men hans ideer om verden er også mere progressive, end Grug bryder sig om.

Gotham City står over for to forfærdelige kriminelle trusler. Den bizarre, kyniske Pinvin og den elegante, gådefulde Kattekvinde. Kan Batman tage kampen op med disse to frygtindgydende modstandere på én gang? Især når den ene ønsker at blive borgmester, og den anden er tiltrukket af Gothams helt?

Mens Gru er væk, skal håndlangerne hjælpe med at indrette hjemmet, så det bliver hyggeligt.

Teenageren Peter Parker er lidt af en outsider i high school. Som barn blev han forladt af sine forældre og opfostret af sin onkel og sin tante. Mens teenageproblemerne hober sig op, forsøger Peter at få det til at fungere med sin første kæreste Gwen Stacy. Da han opdager en mystisk taske, der tilhørte hans far, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sine forældres bortkomst, hvilket fører ham til virksomheden Oscorp og sin fars tidligere kollega Dr. Curt Connors’ laboratorium. Her udsættes han for en ulykke, der på mystisk vis giver ham superkræfter, og snart bekæmper Parker kriminalitet som den utrolige Spider-Man.

17-årige Mary Katherine vender hjem for at bo hos sin verdensfjerne far, professor Bomba, i et forsøg på at genoptage forbindelsen med ham, men hun mister hurtigt tålmodigheden med hans endeløse historier om et lillebitte folk, der lever i skoven. Da Bladfolkets dronning daler ned i Mary Katherines liv og giver hende en mission, der skal redde skoven fra at rådne i hænderne på den onde Mandrake, forstår hun dog, at hendes far havde ret. I selskab med den unge, egensindige Nod, Bladfolkets leder, Ronin, skovsneglen Mub og sneglen Grub drager Mary Katherine ud på en fantastisk rejse for at redde ikke kun skoven, men også sin egen verden.

Spider-Man alias Peter Parker har succes på alle fronter. Folket elsker ham som superhelt, hans fotografkarriere går strygende, og han har endelig fundet lykken med Mary Jane! Men livet på den ultimative solside får en ende, da en symbiot fra rummet vælger Spider-Man som vært. En symbiot, som sætter ham i kontakt med de mere sorte og mørke følelser i sig selv.

Scrat jagter stadig den evigt undslippende nød, som han har forsøgt at fange siden tidernes morgen. Nu har hans skøre jagt dog konsekvenser for verden, da han udløser en kontinental naturkatastrofe. Manfred, Sid og Diego kommer væk fra resten af flokken, da kontinenterne deler sig, og med Sids stride bedstemor på slæb støder de ind i både søuhyrer og en gruppe pirater, der gør alt for at forhindre vennerne i at komme hjem igen.

Racerløbenes superstjerne Lynet McQueen og kranbilen Bumle, rejser rundt i verden til forskellige Grand Prix løb for at konkurrere om hvem, der er verdens hurtigste bil. Men vejen mod mesterskabet er fuld af intriger, spænding og overraskelser, da Bumle får rodet sig ind i et internationalt spioneventyr! Tag med på et højoktan eventyr med verdens sejeste "bilstjerner" i hovedrollerne. Det er gassen i bund fra start til mål!

Jane (Ashley Judd) arbejder som producer på et talkshow og leder efter den eneste ene. Hun har en affære med kollegaen Ray (Greg Kinnear), der virker som en drømmemand. Pludselig skrider Ray dog, og Jane lejer et værelse hos talkshowets chef - skørtejægeren Eddie (Hugh Jackman). Med udgangspunkt i Eddie beslutter Jane sig for at finde ud af, hvorfor alle mænd er sådan nogle svin! Hun skriver en klumme i et livsstilsblad, hvor hun sammenligner mænd med tyre. Med et slag bliver hun berømt blandt singlekvinder i hele USA.

Før Dorothy fra Kansas bliver samlet op af en skypumpe og hvirvlet ind i det magiske land Oz, får den lurvede magiker Oscar Diggs samme tur. Ved ankomsten til Oz møder Oscar de tre feer Theodora, Evanora og Glinda. Spådommen siger, at en mægtig troldmand vil redde landet ud af dets problemer - men hverken feerne eller Oscar selv er overbevist om, at hans småfesne cirkustricks rækker til formålet.

Velkommen til Planet 51! Alt er som det plejer at være: græsset er grønnere end grønt, himlen er blå og stakitterne skinnende hvide. Lim er 16 år og bor i byen Glipforg på Planet 51. Hans verden er fuldstændig forudsigelig og ufarlig. Det meste af tiden bruger Lim på at dagdrømme om at blive forfremmet til leder af byens planetarium og om at invitere nabopigen Neera ud på en date. Men så sker der pludselig noget! Midt i en hyggelig grillaften i Neeras baghave lander Kaptajn Charles "Chuck" Baker med sit rumskib. Uden at se sig omkring træder Chuck ud og planter triumferende et flag midt i indkørslen.

Umbrellas dødelige T-virus fortsætter med at hærge på jorden, hvor det forvandler sine ofre til kødflænsende udøde. Menneskehedens sidste og eneste håb, Alice, vågner i hjertet af Umbrellas mest hemmelige anlæg, og afslører mere af sin mystiske fortid. Uden noget sikkert tilflugtsted fortsætter hun med at jage de ansvarlige for viruset, en jagt som der fører hende verden rundt. Men det hun finder, vil tvinge hende til at ændre opfattelse om alt hvad hun engang troede var sandt.