Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.
I begyndelsen sætter Anden Verdenskrig ikke de store spor i hverdagen for børnene Seita og Setsuko i Japan. Men da krigshandlingerne intensiveres, og moderen dør efter et bombeangreb, melder de barske realiteter sig. De to børns overlevelse ender med at være udelukkende op til dem selv, efterhånden som krigen dræner landet for mad og medfølelse.
Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.
Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.
Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?
Efter et skænderi mellem Alex, præsidentens søn, og Storbritanniens prins Henry ved en kongelig begivenhed bliver tabloid foder, truer deres langvarige fejde nu med at slå en kile ind i forholdet mellem USA og Storbritannien. Da rivalerne tvinges til en iscenesat våbenhvile, begynder deres iskolde forhold at tø op, og gnidningen mellem dem udløser noget dybere, end de nogensinde havde forventet.
I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.
Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.
Rosie Dunne og Alex Stewart har været bedste venner, siden de var seks år. Sammen drømmer de om at følge skæbnen, rejse verden tynd og forlade deres lille barndoms by til fordel for Boston University. Men skæbnen har andre planer med de to, og en vild fest med skolens mest lækre fyr, efterlader Rosie gravid.
Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.
Den efterstræbte enspænder Max Rockatansky indlemmes i en gruppe, der ledes af Imperator Furiosa og forfølges af en nådesløs krigsherre og hans bander, og det fører til højspændt krig på landevejene.
Den sadistiske voldsmand Iosef, søn af den russiske mafiaboss Tarasov, bryder ind i den pensionerede lejemorder John Wick's hus, dræber hans hund og stjæler hans elskede Mustang. Det skulle han ikke have gjort. Iosefs handlinger sender nemlig John ud på et dødbringende hævntogt. Et hævntogt, der bringer ham op imod en sand hær af blodtørstige mordere, sendt ud af Tarasov.
Filmens hovedperson, Saul Ausländer, er del af en Sonderkommando, som mod lidt ekstra levetid udfører ´betroet arbejde´ i krematorieovnenes nådesløse skær. Da Saul en dag graver en udåndende dreng frem af bunkerne af døde kroppe, beslutter han sig for at risikere vie, hvad der sandsynligvis vil blive hans sidste timer til at give barnet en værdig begravelse.
Da en gruppe terrorister kaprer et fly på vej over Atlanten, må en kvinde med en mystisk sygdom afsløre en skræmmende hemmelighed for at beskytte sin søn.
Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?
Filmen er baseret på den cubanske digter Reinaldo Arenas' chokerende memoirer. Han vokser op på landet under ekstremt fattige kår, men som teenager tændes håbet, da han får kontakt med revolutionshæren, der som en flodbølge fejer hen over landet. Jubeldagene efter Castros magtovertagelse er hurtigt overstået. Snart mærker han på egen krop, at det nye kommunistiske regime ingen tolerance har over for afvigere og anderledes tænkende.
Jamón er det spanske ord for skinke, men det er også benævnelsen for tiltrækkende kvinder. Silvia er sådan en kvinde. Det mener i hvert fald rigmandssønnen José Luis, som nu har gjort Silvia gravid. Ikke særlig godt, mener i hvert fald José Luis's mor Conchita, der ejer byens store undertøjsfabrik. For ikke nok med at Silvia er under deres klasse, hun er også datter af Carmen, egnens skøge. Snart ansætter Conchita byens tyr Raúl, i hvert fald er han udrustet som en, hvilket alle byens kvinder kan observere i de reklamer, hvor han udfylder fabrikkens underbukser til bristepunktet. Raúl skal forføre Silvia og lokke hende væk fra sønnen, men Conchita går i sin egen fælde og falder selv for den virile mand. Der er nu lagt op til total kaos, hvor Raúls charme indtager begge kvinder til stor fortrydelse for José Luis, som til gengæld søger trøst hos sin lejlighedsvise elskerinde Carmen.