Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Marty McFly er en typisk amerikansk teenager fra 1980'erne, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven DeLorean tidsmaskine, opfundet af den gale videnskabsmand Christopher Lloyd. I løbet af sin utrolige og forbløffende rejse tilbage i tiden skal Marty sikre sig, at hans kommende teenage-forældre, Crispin Glover og Lea Thompson, mødes og bliver forelskede, så han kan rejse tilbage til fremtiden.

Romerrigets kejser udpeger hærføreren Maximus som sin efterfølger, men kejserens magtbegærlige søn Commodus har andre planer. Han lader Maximus' familie myrde, mens Maximus undslipper, hårdt såret. Maximus bliver gjort til slave og trænet som gladiator. Hans berømmelse i arenaen vokser hurtigt, men selv lever han kun for at hævne sin familie. Og en dag bliver han sendt til Rom for at kæmpe i Colosseum for øjnene af den nye kejser - Commodus.

Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.

Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.

Efter fire år i koma vågner lejemorderen Sorte Mamba alias Bruden op på hospitalet. Nu tæller kun én ting for hende. Nemlig at få hævn over sin chef Bill og sine fire forræderiske lejemorder-kolleger, der forsøgte at slagte hende på hendes bryllupsdag. Hævntogtet bringer Bruden til Japan, hvor hun går i skarp træning, inden hun krydser klinger med sin gamle veninde O-Ren Ishii og dennes hær af håndlangere.

Hollywood superstjernen Bruce Willis spiller stærkt i denne uhyggelig spændende thriller, som af kritikerne er udnævnt til årets bedste film. Dr. Malcom Crowe er en meget velrenomeret børnepsykolog, der plages af et smertefuldt minde om en sindsforvirret ung patient, som han ikke var i stand til at hjælpe... Så møder han Cole Sear, en bange og forvirret otte årig med lignende diagnose. Dr. Crowe forsøger at gøre bod på sin fejltagelse - og vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe Cole. Ikke desto mindre er Malcolm fuldstændig uforberedt på mødet med Coles overnaturlige verden. Cole kan nemlig se døde mennesker overalt. Han ved bare ikke hvorfor! Eller hvad de skal bruge ham til... Svarene kommer fra en højest uventet kant...

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Allehelgensaften flygter Michael Myers fra mentalsygehuset i Illinois, hvor han har været indespærret i 15 år for det brutale mord på sin egen søster. Nu vender han tilbage til Haddonfield, og denne gang er det byens beboere, der står for tur. Den eneste, der kan stoppe Michael Myers og hans blodorgie, er Dr. Loomis...

Singlemoderen Susan Carpenter, der bor i forstæderne, arbejder som servitrice i en diner sammen med den livlige Sheila. Hendes yngste søn, Peter, er en glad otteårig dreng, og den ældste søn, Henry, forsøger at tage sig af dem alle på sin helt egen måde. Henrys dage flyver afsted. Han opdager, at nabofamilien – der også omfatter Henry's søde klassekammerat Christina – skjuler en dyster hemmelighed. Henry får en plan om at redde Christina. Men Susan bliver pludselig centrum for planen.

Enhver familie gemmer på hemmeligheder. Da Graham familiens matriark, Ellen, går bort, opdager hendes datters familie flere mystiske og skræmmende hemmeligheder om deres ophav. I takt med at hemmelighederne afsløres, finder familien sig på flugt fra en uhyrlig skæbne, de synes at have arvet.

Paris, Kingdom of France, August 18, 1572. To avoid the outbreak of a religious war, the Catholic princess Marguerite de Valois, sister of the feeble King Charles IX, marries the Huguenot King Henry III of Navarre.

Cyril på knap 12 år har kun én plan: Han vil finde sin far, der efterlod ham midlertidigt på et børnehjem. Cyril er rastløs, altid på farten og leder efter kærlighed uden selv at vide det. Helt tilfældigt møder han Samantha, der driver en frisørsalon, og som giver ham lov til at bo hos hende i weekenden. Hun nærer en dyb omsorg for ham – men det er ikke uproblematisk, og Cyril tiltrækkes af en ung kriminel fyrs venskab, hvilket får fatale konsekvenser.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

I tre forskellige tidsaldre er tre forskellige mænd knuste over udsigten til at deres elskedes snarlige død. I et desperat forsøg på at redde kvinderne forsøger de tre mænd på hver deres måde at finde frem til livets træ, som efter signende skulle være kilden til udødelighed.

Da vi første gang møder den forhutlede vagabond Dwight, roder han rundt i skraldespandene på en parkeringsplads. Der er åbenlyst tale om en mand, hvis liv har taget en drejning. Da han en dag bliver taget med på stationen, løftes sløret for traumet, der sendte ham ud på eksistenskrisens overdrev. Han får en barsk besked: Dine forældres morder er blevet løsladt. For Dwight skete retfærdigheden ikke fyldest. Han besættes af tanken om hævn og filmen konkretiserer et grusomt faktum: I et land, hvor alle har et skydevåben, er alle potentielt enten morder eller offer!