De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.
Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.
Alle verdens monstre bor i Monstropolis. Byen får sin energi fra Scream Heat, der indsamler børns skrig. Imidlertid er børn ikke længere så nemme at skræmme, så Monstropolis står overfor en energikrise. Derfor får den førende fremkalder af skrig, det store blå monster Sully, den krævende opgave at løse problemet. Det bliver ikke nemmere, da hans rivaler Henry J. Waternoose og Randal Boggs også kommer på banen. Og samtidig forvilder barnet Boo sig ned i monstrenes verden. Og er der noget monstrene er bange for, så er det børn.
Jason Bourne, der er blevet reddet med to kugler i ryggen, har fået totalt hukkommelsestab. Det går snart op for ham, at han bliver nødt til at finde ud af, hvem han er for at overleve. Han jages af mordere i et kapløb med tiden, samtidig opdager Bourne hurtigt, at han også har et udpræget dræberinstinkt.
I fremtiden har regeringens hær af dræberrobotter stort set udryddet mutanterne og deres tilhængere. Takket være Kitty Prydes særlige evner får dr. Xavier og Magneto sendt Wolverine tilbage til 1973. Her skal han overtale de yngre udgaver af Xavier og Magneto til at stoppe den skumle dr. Trask, før hans Sentinel-program træder i effekt. Samtidig er formskifteren Mystique ude efter Trask.
En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.
Green Goblin er knapt død, før en ny superskurke udfordrer vores alle sammens edderkop. I et fejlslagent fusionsforsøg får Peter Parkers idol, forskeren Otto Octavius, fire ekstra metalarme, der overtager hans forstand og gør ham til den gale dr. Octopus. Samtidig prøver Parker, alias Spider-Man, at få sit privatliv til at hænge sammen med kæreste, job og venner. Der bliver nok at se til.
Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.
Tag med til en nær fremtid hvor boksning er blevet hi-tech - to og en halv meter høje, 900 kg tunge stålrobotter har overtaget bokseringen. Hugh Jackman har rollen som Charlie Kenton, en afdanket bokser, som nu ernærer sig som boksepromotor. Da Charlie når bunden af sin karriere, slår han sig modvilligt sammen med sin søn Max, som han ikke har set længe. De bestemmer sig for at bygge og træne en udfordrer til mestertitlen i robotboksning. Charlie og Max satser alt og får, mod alle odds, en sidste chance for comeback.
Tony Stark plages af mareridt og søvnløshed og lider af konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed - og med god grund, for i kulissen lurer Starks værste modstander. Inden længe angribes Stark fra flere fronter, og hans verden bryder sammen. Nu må han, ikke mindst ved hjælp af sin avancerede dragt og alias som Iron Man, kæmpe sig tilbage for at finde de personer, der stod bag angrebet. Men er han helt nok til sin superdragt?
To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.
Verden har mange helte... men kun en som er en gud. Da den arrogante kriger Thor forvises til Jorden fra sit hjem i Asgård, må han kæmpe for at genvinde sin tabte styrke. Forfulgt af en invasionsstyrke, som skal tilintetgøre ham, må den faldne Tordengud tage kampen op og lære, hvad det kræver at blive en rigtig helt.
Lede, skræmte eller dumme magthavere vil gøre det voksende antal mutanter til almindelige mennesker ved hjælp af et nyt stof. Mutanterne vil bestemt ikke helbredes, men hvor Charles Xavier og hans X-Men forsøger sig med dialog og fredelig sameksistens, ser skurken Magneto mutanterne som en overlegen rase, der bør herske over jorden. Det trækker op til endeligt opgør mellem de gode og de onde mutanter.
Da Shreks frø-svigerfar pludselig går bort, begiver Shrek sig ud på endnu et stormfuldt eventyr med Æsel og Den Bestøvlede Kat for at finde den rette arving til tronne. Alle de elskede figurer er tilbage sammen med den magiske, misforståede Merlin, en kejtet Arthur, et enormt opbud af prinsesser og andre overraskende nytilkomne. Ingen kan som Shrek fortælle et eventyr, hvor alle ler lykkeligt til deres dages ende!
James Logan har lagt livet som Wolverine bag sig og lever et stille liv i Canada. Efter seks år forsøger hans tidligere chef Willliam Stryker at få ham tilbage i tjenesten. Først da Logans bror Creed dræber hans kæreste, vælger Logan igen at blive en del af mutant-slænget for at kunne få hævn. Snart erfarer han, at Stryker har holdt flere ting skjult, blandt andet detaljer om Logans afdøde kærestes identitet.
Alt er godt på Natural History Museum i New York: Tidligere nattevagt Larry Daley står i spidsen for de ”visuelle effekter”, da museet holder en gallamiddag i anledning af deres nye planetarium. Visuelle effekter, som i virkeligheden er museets udstillede dyr og historiske karakterer, der ved hjælp af en magisk tavle vækkes til live om natten. Imidlertid er tavlen ved at miste sin kraft, og midt under gallamiddagen går alle figurerne amok, og de ved efterfølgende ikke, hvad der er sket.
Bruce Banner er på jagt efter en kur, der kan helbrede ham for hans uheldige tendens med at blive et stort grønt monster, når han bliver sur. I de seneste fem år har kunnet styre sit problem, men militæret er stadig på jagt efter hans superkræfter, og de kommer stadig tættere på.
Jim har friet til Michelle, og hun har sagt ja, så nu er bryllupsforberedelserne i fuld gang. Begges familier og venner er inviteret, og Jim er noget spændt på, om han kan undgå de pinlige situationer, han så tit ender i. Jim's ven Stifler er mere optaget af at arrangere et brag af en surprise-polterabend, men hans timing kunne være bedre.
Da en gruppe lejesoldater stjæler et højteknologisk våben, der udgør en global trussel, bliver superspionen Xander Cage sat ind. Han rekrutterer en gruppe dødsforagtende adrenalinjunkier, og sammen sætter de efter skurken Xiang, hvis plan går ud på at få de satellitter, der kredser om Jorden, til at styrte ned. Hele verdens sikkerhed er i fare - kan Xander og hans folk forpurre Xiang's onde plan?
Videnskabsmanden Bruce Banner har problemer med at styre sin vrede. Hans rolige liv som en strålende forsker, der arbejder med sin ekskæreste Betty Ross, skjuler en smertefuld fortid. Et usædvanligt laboratorieuheld røber Bruces heroiske instinkter, men slipper også hans indre dæmoner løs. Han bliver da den stærkeste skabning på denne jord. En superhelt og et monster.