Robert De Niro er en topprofessionel forbryder , der ikke lader sig binde af noget, han ikke kan skride fra på 30 sekunder! Al Pacino er kriminalinspektør i L.A. og totalt besat af sit job. Hans tredje ægteskab hænger i laser! - De to tørner sammen med et brag i en forrygende fortælling om forbrydelse og besættelse...
Takket være en teknisk fejl og en snu advokat slipper narkohaj Carlito Brigante med fem år i fængsel. Alligevel er det nok til, at Carlito beslutter ikke at vende tilbage til sig gamle liv. Istedet overtager han ledelsen af en natklub ejet af advokaten. Men fortiden spøger og Carlito bliver hurtigt trukket ned i underverdenen igen.
Charlie mangler penge til at komme hjem til jul, så han tager et job, hvor han skal passe den pensionerede, blinde oberst Frank Slade i en weekend. Det lyder umiddelbart som lette penge, men Frank har store planer for weekenden, som han vil tilbringe i New York med smukke kvinder, god mad og gang i den.
Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.
Frank Serpico is an idealistic New York City cop who refuses to take bribes, unlike the rest of the force. Frank's actions get him shunned by the other officers, and often placed in dangerous situations by his partners. When his superiors ignore his accusations of corruption, Frank decides to go public with the allegations. Although this causes the Knapp Commission to investigate his claims, Frank has also placed a target on himself.
Carl Brashear er fast besluttet på at blive den første sorte dykker i den amerikanske flåde, men både instruktører og lejerkommandanten gør deres bedste for at forhindre ham i at fuldføre træningen. Det bliver en kamp mellem viljer af stål.
Jeffrey Wigand er netop blevet fyret fra sit job som forskningschef for et stort tobaksfirma, da tv-journalisten Lowell Bergman erfarer, at han ligger inde med sprængfarlig viden om tobaksindustriens stærkt anløbne forretningsstrategier. Wigand lader sig overtale til at afsløre sin viden. Men det er med store personlige omkostninger, for de magtfulde tobaksfirmaer skyr ingen midler for at lukke munden på ham.
Den mytiske grev Dracula inviterer den unge advokat Harker til Transylvanien for at diskurterer omfattende ejendomskøb i London. Slottet er mere end almindeligt skummelt og Greven viser sig at være vampyr med planer om at overtage verden med start i London. Situationen kommer for alvor ud af kontrol da den spidstandede blodsuger ankommer til millionbyen.
Handlingen strækker sig over 200 år og starter i vor tid på et hotel i San Francisco, hvor vampyren Louis fortæller den unge reporter om sit liv som vampyr. Louis levede for en tid af rotteblod for at slippe for skyldfølelsen ved at tage menneskeliv – men da en lille pige en aften kaster sig i hans arme – kan han ikke længere styre sin blodtørst. Den beregnende Lestat opdager det og gør pigen til vampyr uden at vide, hvilke katastrofale konsekvenser det vil få for ham selv. En ypperlig billedfortælling, som underholder og forfører sin tilskuer i to timer, er denne forrygende flotte filmatisering af kultforfatteren Anne Rices succesroman "En Vampyrs Bekendelser".
En række røverier hærger L.A. De udføres med en fantastisk frækhed af en bande kaldet The Ex-præsidents, der forklædt som USA´s tidligere præsidenter, spreder frygt i bankverden. Den eneste måde at prøve at finde frem til hvem der er, er ved at prøve at finde dem og slutte sig til dem.
Den okkulte John Constantine og den kvindelige detektiv Angela Dodson sætter sig for at for at undersøge hendes tvilligesøsters død. En rejse langt ned i Los Angeles' underverden af dæmoner og engle er begyndt.
Den aldrende politimand Will Dormer bliver sendt fra Los Angeles til en lille by i Alaska, da en kollega bliver myrdet under efterforskningen af mordet på en teenagepige. Dormers møde med den hovedmistænkte, Walter Finch, bliver noget af en styrkeprøve med den hovedmistænkte. Samtidig plages Dormer af søvnløshed i en grad så det truer med at undergrave hans dømmekraft og psykologiske ligevægt.
Da Guy siger ja til at spille trommer i det lokale rock-band The Wonders, havde han ikke drømt om det spektakulære og vanvittige eventyr han bliver kastet ud i. Næppe har chefen for Play-tone Records skrevet kontrakt med bandet, før raket-turen mod berømmelsen og stjernerne starter. The Wonders stryger ind på toppen af hitlisterne med deres sang That Thing You Do.
Det spiller ingen rolle hvem du er, eller hvad du laver: Der findes altid nogen, der er yngre, hurtigere og stærkere, og de er lige i hælene på dig. Det er noget Miami Sharks træneren Tony D'Amato har mærket i den sidste tid. Efter nogle fremgangsrige sæsoner er det gået nedad for hans hold. De taber den ene kamp efter den anden, publikum svigter og holdets stjernequarterback, Jack "Cap" Rooney, bliver skadet. Den unge Willie Beamen har et stort talent, men ikke så meget respekt for den ældre træner. Desuden har Tony problemer med både privatlivet og holdets unge vicedirektør, Christina Pagniacci...
Hele den professionelle football-liga strejker. Hvad gør man så? Hvis man er chef for Washington Sentinels, så hyrer man den pensionerede NFL-træner Jimmy McGinty til at sætte skik på et uskønt sammenrend af skruebrækkere. Kan han få et ordentligt hold ud af en butiksvagt, to gangsterrappere, en sumobryder, en prøveløsladt fange, en kæderygende waliser og en SWAT-betjent?
Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den. Frank forelsker sig hovedkulds i den unge kvinde, men snart melder tvivlen sig. Kan Helen være den morder, han jager?
Gæld: 5.000 $. Betaling: Her & nu! Ellers kommer der et par store mænd og knuser knogler. Conors absolut sidste håb er at gå tiggergang hos sin gamle ven. Uden held. For Jimmy skal bestemt ikke nyde noget af at låne Conor penge. Til gengæld tilbyder han ham et job. I sine unge dage var Conor en talentfuld sportsmand, og Jimmy står og mangler en træner for det ungdomshold, han er sponsor for. Et tilbud, som Conor modvilligt indser, at han ikke har råd til at sige nej til. Så nu hænger småsvindleren og storspilleren Conor på en samling forhærdede forbryderspirer fra Chicagos betonghetto. Et helt igennem håbløst job, indtil det går op for ham, at han kan gøre en forskel…
Johnny Mnemonic er datakurer, der viderebringer vigtige informationer via chips indkodet direkte i hans hjerne. En yderst vellønnet og farlig transport af livsvigtige data, fra en japansk kemikaliemastodont til et forskerhold i New York, går galt. Hans hjernekapacitet strækkes til det absolut yderste for at rumme hele "pakken", og han har 24 timer til at nå frem. Men Yakuzaen er på sporet af ham og tager alle tænkelige midler i brug for at komme i besiddelse af den viden, Johnny bærer på. I live eller bare hans hoved...
Eddie Kasalivich (Keanu Reeves) og Lily Sinclair (Rachel Weisz) er studerende og hjælper til i et tophemmeligt forskningsprojekt, der arbejder på at udvikle en revolutionerende ny energikilde. Kort tid efter at de har deres første store gennembrud, bliver laboratoriet smadret, deres nye opfindelse bliver stjålet, og lederen af projektet bliver brutalt myrdet. Eddie og Lily bliver udråbt som hovedmistænkte, og de må flygte med FBI, CIA og en række skumle personer i hælene. Deres eneste chance er nu at finde de skyldige og få opfindelsen tilbage, så de kan få renset deres navn.
Rudy og Nick er to cellekammerater, som begge står foran løsladelse. Nick har i en rum tid været pennevenner med Ashley, en ung kvinde der tilhører en særlig grupper, der indleder forhold til fængselsindsatte. På væggen i hans celle viser en række billeder af den unge skønhed, og han glæder sig mest af alt bare til at komme ud og møde hende i virkeligheden. Imidlertid bliver Nick dræbt i et knivsslagsmål i fængslet, og da hun tropper op til løsladelsen, er det istedet Rudy, hun står ansigt til ansigt med. Rudy røber ikke, hvem han er. Rudy vil nu bare starte et nyt og bedre liv uden for fængselsmurene, og Ashley synes at være en perfekt kvinde at dele tilværelsen med. Men mellem det unge par og en bekymringsfri tilværelse står Ashleys sindssyge bror Gabriel og hans bande. De tror, Rudy har indgående kendskab til rutinerne på et casino, han engang har arbejdet på, og netop dette casino er bandens mål for deres hidtil største kup.