Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

Bretagne, 1760. Kunstneren Marianne skal male et portræt af den unge Héloïse. Maleriet skal sendes til Milano til Héloïse's kommende brudgom. Men hun vil ikke giftes, og Marianne må male hende i smug om natten, efter de har gået ture om dagen. Langsomt udvikler forholdet sig i en uventet retning, der ændrer alt for de to kvinder.

I Nordfrankrig under Første Verdenskrig står to britiske regimenter til at blive udsat for et bagholdsangreb af tyskerne. Den eneste måde at undgå angrebet på - og redde 1600 soldaters liv - er at få en besked afsted til regimenterne gennem ingenmandsland med kurér. De to soldater Blake og Schofield får den vigtige og ekstremt farlige opgave. De må nu, i et kapløb med tiden, forsøge at kæmpe sig gennem mudder, lig og pigtråd for at levere beskeden - og redde de mange engelske soldaters liv.

Den så godt som sande beretning om storsvindleren Frank Abagnale, der ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel "arbejder" han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.

Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

Den skruppelløse Lou bliver ved et tilfælde en del af den branche, hvor fotografer ræser rundt om natten for at filme ulykker og kriminalitet, som de kan sælge til sensationslystne tv-stationer. Lou er som skabt til det arbejde, han har intet moralsk kompas, men vil gøre ALT for at få de rigtige optagelser i kassen. Han danner en alliance med den ambitiøse tv-redaktør Nina, der viser hans ting i jagten på gode seertal. Er der intet, der kan stoppe dem?

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

I den familievenlige animationsfilm 'Elementært' begiver man sig ind i en verden af elementer i Element City, hvor ild-, vand-, jord-, og luft bor sammen. I Element City møder man den seje og kvikke ildpige Ilena, der er af den overbevisning at de forskellige elementer ikke skal blande sig og har af den grund aldrig været ude for det ildkvarter, hun bor i. Det er dog indtil en vandskade i hendes fars dagligvareforretning, præsenterer hende for den søde og afslappede vanddreng ved navn Evan. Evan får hurtigt udfordret Ilenas opfattelse, af den verden de bor i og det umage vennepar opdager noget, der er helt elementært: Selvom de er forskellige, så har de mere til fælles end man skulle tro. 'Elementært' er det seneste skud på stammen af Disney og Pixars farverige og fantasifulde animationsfilm. Vær opmærksom på at forestillingen starter ud med en sød kortfilm fra 'Up' universet med titlen 'Carl's Date'.

Den kujonagtige pr-mand William Cage er dybt uegnet som soldat, men sendes alligevel til frontlinjen, da Europa angribes af dræberuhyrer fra rummet. Cage dør efter få minutters kamp, men vågner op igen samme morgen! Han er nu tvunget til at gentage sin selvmordsmission i en tilsyneladende uendelig tidssløjfe. Men øvelse gør mester, og den benhårde soldaterkvinde Rita er også god at have på sin side.

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Lee Chandler tager orlov fra sit job og rejser hjem til sin fødeby. Hans storebror er død, og til Lees store chok har han gjort Lee til værge for sin 16-årige søn. Snart står Lee ansigt til ansigt med sin fortid, hvor en tragisk fejltagelse adskilte ham fra sin kone og det lille fiskersamfund, hvor han voksede op. Kenneth Lonergan's roste drama udløste Oscars for bedste mandlige hovedrolle og bedste manuskript.

Ron Stallworth, en afrikansk-amerikansk politimand fra Colorado, lykkes succesfuldt af infiltrere den lokale Ku Klux Klan-afdeling.

Regeringen sender de farligste superskurke i verden til den fjerntliggende ø Corto Maltese. Bevæbnet med højteknologiske våben vandrer de gennem den farlige jungle på en eftersøgnings- og ødelæggelsesmission.

Guy er en helt almindelig bankmand. Det tror han i hvert fald, men i virkeligheden er Guy en baggrundsfigur i et videospil. Hver dag bliver han udsat for bankrøverier og ramt af tog i spillet. Og som om det ikke var slemt nok, har spillets ejer tænkt sig at lukke spillet. Nu må Guy træde i aktion og redde sin verden.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

En tidsagent springer frem og tilbage mellem årene i kalenderen for at standse fremtidige kriminelle, før de begår deres brøde. På sin sidste mission optræder han som bartender i år 1963. For at fange den massemorder, som igen og igen er sluppet fra ham, allierer han sig med en kynisk, ung forfatter, som skriver under dæknavnet "Den enlige mor" og opruller sin barske livshistorie for Bartenderen.

Den tidligere elitesoldat Robert McCall er gået under jorden og lever et stille og fredeligt liv i en forstad til Boston, men bliver trukket tilbage i ilden! Det sker, da han møder den unge prostituerede Teri, der er i kløerne hos den russiske mafia. Han sætter sig for at hjælpe hende, og da russerne opdager, at de er oppe imod noget af en mundfuld, tilkalder de en specialist for at sætte McCall ud af spillet. Det er nemmere sagt end gjort - og nu starter en krig på liv og død.

1988. Flere børn forsvinder sporløst i den lille by Derry. Da Bill Denbrough's lillebror Georgie pludselig også er væk, starter han selv en indædt jagt på at finde svar på mysteriet. Denne søgen sender den 12-årige dreng og hans venner ned i byens kloakker, hvor den onde og skrækindjagende klovn Pennywise lurer i mørket. Børnene får en noget anderledes sommer, hvor de både får deres venskaber sat på prøve, tvinges til at se deres værste frygt i øjnene og samtidig må tage kampen op imod Pennywise, hvis synderegister går flere hundrede år tilbage i tiden.

I 1970'ernes Los Angeles tvinges den kiksede privatdetektiv Holland March og den professionelle bølle Jackson Healy til at samarbejde for at finde en ung kvinde og efterforske en pornostjernes død. Med stor iver og en hel del held udreder de en chokerende sammensværgelse, som strækker sig til byens øverste magthavere.

I årevis huserede den overnaturlige morder Candyman i lejlighedskomplekset Cabrini Green. Nu flytter det unge par Anthony og Brianna ind i en nyopført bygning på grunden. Anthony's bror fortæller ham om legenden om Candyman. Og snart begynder en ny grusom voldsbølge.