Den afgående kriminalbetjent Sommerset og hans unge afløser Mills får i en amerikansk storby til opgave at efterforske et dødsfald. Det viser sig at være mord, og i de følgende dage findes nye ofre for sygelige overgreb. Det går op for betjentene, at en seriemorder opererer med bibelens syv dødssynder som skabelon for sine drab. I forsøget på at forhindre, at seriemorderen fuldbyrder sin mission, vikles betjentene ind i plottet.

Keller Dover's verden styrter i grus, da hans lille datter og hendes veninde forsvinder sporløst. Politiet står uden spor, så Keller beslutter sig for at tage sagen i sine egne hænder. Han bortfører den eneste mistænkte for at tvinge sandheden ud af ham, men har han fået fat i den rigtige mand?

Den så godt som sande beretning om storsvindleren Frank Abagnale, der ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel "arbejder" han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.

Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.

Den tidligere gangster Jimmy Markums højtelskede datter bliver myrdet, og hans gamle ven, politimanden Sean, bliver sat på sagen. Samtidig med at politiet arbejder på at opklare forbrydelsen, bruger Jimmy sine egne forbindelser til at starte en efterforskning. Snart begynder både Sean og Jimmy at mistænke deres gamle barndomsven Dave for at være morderen.

Nicholas Van Orton, en selvoptaget finansmand og multimillionær, bor alene i sit enorme slægtspalads i San Francisco. På sin 48 års fødselsdag forvandles hans liv til et mareridt. Broderen Conrad giver ham et gavekort fra en virksomhed, som producerer spil. Nicholas tøver med at anvende gaven, men lader sig overtale, og han indser snart, at dét han har sat i gang, ikke kan stoppes. Nicholas' virkelighed styres nu af spillets regler. En klovnedukke giver ham nøglen til den farlige leg, hvor betingelsen er, at der ikke stilles spørgsmål til, hvad det går ud på.

Han bliver født som en rynket gammel mand og begynder at ældes baglæns. Benjamin går gennem livet og møder til stadighed Daisy, som han bliver forelsket i.

Maskinarbejderen Trevor Reznik har ikke sovet i et år, og er blevet uhyggelig tynd. Han er skyld i en ulykke på sit arbejde, og bliver overbevist om, at hans kolleger har lavet en sammensværgelse imod ham

Den velhavende, men ensomme galleriejer Susan Morrow får tilsendt manuskriptet til en roman fra sin eksmand Edward, som hun ikke har haft kontakt med i årevis. Bogen er tilegnet Susan, men handlingen er voldsom og chokerende. Historien gør dybt indtryk på Susan. Hun fortolker den som en fortælling om hævn - en fortælling, der tvinger hende til at se på sit forhold til Edward med nye øjne.

Industrimagnaten Vanger overtaler journalisten Blomkvist til at opklare sin nieces forsvinden for 40 år siden. Blomkvist får hjælp af en ikke helt almindelig ung kvinde. Lisbeth Salander er en menneskesky outsider, men også en dygtig hacker. Snart åbenbarer der sig et blodigt spor, som fører den umage duo til en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane.

Jean-Baptiste Grenouille har en lugtesans så exceptionelt veludviklet, at den efterhånden overtager styringen af hans liv. Han kommer i lære i et parfumeri og skaber den ene utrolige parfume efter den anden. Men det er ikke nok for Grenouille, der sætter sig for at fange den ultimative duft - duften af kærlighed. Desværre kræver jagten på duften sine ofre i form af unge uskyldige kvinder.

’The Social Network’ er et drama om succes, forræderi og Facebooks tilblivelse.Mark Zuckerberg er Harvard-studerende og programmeringsgeni. En aften i efteråret 2003 sætter han sig ned foran sin computer og begynder ivrigt at arbejde på en ny idé.Hvad der begynder som blogging og programmering på hans kollegieværelse, vil snart forme sig til et enormt globalt netværk og en revolution indenfor kommunikation.Blot seks år og 500 millioner venner senere er Mark Zuckerberg den yngste milliardær nogensinde … Men for denne iværksætter bringer succesen både personlige og juridiske problemer med sig.

Illusionisten Eisenheim har succes med sine forestillinger på teatret i Wien, men den pragmatiske kronprins Leopold bryder sig ikke om hans numre. Han hyrer derfor politikchefen Uhl til at undersøge Eisenheim nærmere. Efterforskningen bringer Uhl på sporet af et gådefuldt mord og et komplot mod kejseren selv.

Den nørdede gymnasieelev Columbus er bange for stort set alt, så han har holdt sig på afstand af den epidemi, der har gjort menneskeheden til kødædende zombier. Den svært bevæbnede Tallahassee er derimod ikke bange for noget som helst og er vild med Twinkies.

Man siger, at kærlighed og penge er en dårlig kombination, men det er forståeligt, at Harry Lockhart forsøger sig. Han er kommet fra et liv i småkriminalitet til Hollywood, hvor han skal aflægge prøve til en rolle som filmdetektiv og undervises til rollen af en privatdetektiv. Da Harry møder sin drømmekvinde, må han forsøge at overbevise hende om, at han er en ægte detektiv og forsøge ikke at falde over ligene da fiktion pludselig bliver virkelighed. Lys, kamera, masser af action!

Den aldrende politimand Will Dormer bliver sendt fra Los Angeles til en lille by i Alaska, da en kollega bliver myrdet under efterforskningen af mordet på en teenagepige. Dormers møde med den hovedmistænkte, Walter Finch, bliver noget af en styrkeprøve med den hovedmistænkte. Samtidig plages Dormer af søvnløshed i en grad så det truer med at undergrave hans dømmekraft og psykologiske ligevægt.

Filmen omhandler den paranoide historielærer Tertuliano, der er i sit livs krise. Han får dog pludseligt et nyt mål i livet, da han ser en film, hvor der er en mand, som ser præcis ud som ham selv, hvorefter han beslutter at finde frem til ham og finde ud af, hvem han er.

Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.

Julefilmen Elf handler om Buddy, der er opvokset på Nordpolen som nisse-adoptivsøn, men rejser til New York for at finde sin biologiske menneskefar. Denne viser sig at være en fortravlet og arbejdsliderlig forlægger, som ikke ved, hvad ægte familiesamvær er for noget. Det får Buddy dog snart gjort noget ved.

Mellemøsten i det 6. årh. Den forældreløse gadedreng Dastan imponerer den persiske konge med sin frækhed i kamp. Kongen adopterer Dastan, der som ung mand får til opgave at vogte daggerten med tidens sand. Våbnet er en gave fra guderne, og dets overnaturlige kræfter efterstræbes af den fæle Nizam, der vil begrave verden i sand. Dastan og den rappe prinsesse Tamina gør, hvad de kan, for at forhindre ham.