Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.
Den nervøse Norman Bates ejer et motel med tilhørende krageslot, som næppe er stedet for en hyggelig hjemme aften. Ingen ved det bedre end Janet Leigh, filmens uheldige heltinde, som får det at føle i den klassiske scene i brusebadet.
I en stille del af Midgaard lever hobbitterne, der er glade for mad og fester. I mens opruster mørkets fyrste Lord Sauron, og horder af orker hærger landet mod øst. Sauron mangler kun én ting for at lægge verden for sine fødder: en magisk ring med enorme kræfter. Skæbnen vil at hobbitten Frodo får til opgave at skaffe den af vejen, før Sauron får fingre i den
Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.
Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.
Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.
På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?
Den skruppelløse Lou bliver ved et tilfælde en del af den branche, hvor fotografer ræser rundt om natten for at filme ulykker og kriminalitet, som de kan sælge til sensationslystne tv-stationer. Lou er som skabt til det arbejde, han har intet moralsk kompas, men vil gøre ALT for at få de rigtige optagelser i kassen. Han danner en alliance med den ambitiøse tv-redaktør Nina, der viser hans ting i jagten på gode seertal. Er der intet, der kan stoppe dem?
Den kujonagtige pr-mand William Cage er dybt uegnet som soldat, men sendes alligevel til frontlinjen, da Europa angribes af dræberuhyrer fra rummet. Cage dør efter få minutters kamp, men vågner op igen samme morgen! Han er nu tvunget til at gentage sin selvmordsmission i en tilsyneladende uendelig tidssløjfe. Men øvelse gør mester, og den benhårde soldaterkvinde Rita er også god at have på sin side.
Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.
En tidsagent springer frem og tilbage mellem årene i kalenderen for at standse fremtidige kriminelle, før de begår deres brøde. På sin sidste mission optræder han som bartender i år 1963. For at fange den massemorder, som igen og igen er sluppet fra ham, allierer han sig med en kynisk, ung forfatter, som skriver under dæknavnet "Den enlige mor" og opruller sin barske livshistorie for Bartenderen.
Året er 1757, og i kolonierne i Nordamerika raser krigen mellem franskmændene og englænderne. Søstrene Cora og Alice er netop ankommet til det nye land. På vej til deres far, oberst Munro, bliver de overfaldet, men bliver reddet af Falkeøje - en ung, hvid mand, der er vokset op blandt indianere.
Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.
Den tidligere elitesoldat Robert McCall er gået under jorden og lever et stille og fredeligt liv i en forstad til Boston, men bliver trukket tilbage i ilden! Det sker, da han møder den unge prostituerede Teri, der er i kløerne hos den russiske mafia. Han sætter sig for at hjælpe hende, og da russerne opdager, at de er oppe imod noget af en mundfuld, tilkalder de en specialist for at sætte McCall ud af spillet. Det er nemmere sagt end gjort - og nu starter en krig på liv og død.
Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.
To astronomer tager på en presseturné for at advare menneskeheden om en altødelæggende komet med kurs mod Jorden. Reaktionen fra en travlt optaget verden: nå!
'Spionen fra U.N.C.L.E.' foregår 1963. Den kolde krig er på sit højeste, og forholdet mellem USA og Sovjetunionen er mildest talt kritisk. Da den amerikanske CIA-agent, Napoleon Solo, hjælper datteren af en eks-nazist ud af Østberlin, sker det for næsen af den russiske KGB-agent, Illya Kuryakin. Til begges store overraskelse krydses deres veje igen, da spionerne må arbejde sammen for at forhindre en kriminel organisation i at bygge deres egen atombombe. Samarbejde, god stil og snilde skal nu sikre verdensfreden.
Selvom hun var født i Kairo blev den smukke Dalida en af Frankrigs største sangstjerner i 1950'erne og 1960'erne, og solgte mere end 130 millioner plader på verdensplan. Dalida levede et udfarende liv med berømmelse, succes, rigdom, horder af fans og mange mænd. Et liv, hun imidlertid betalte en høj personlig pris for. Dette er årets store melodrama om en divas tilblivelse og dramatiske fald.
Sci-fi-nørderne Graeme og Clive bumler gennem USA i en autocamper for at se alle de berømte ufo-steder. I ørkenen samler de en uventet, om end velkommen passager op. Det joviale rumvæsen Paul har i al hemmelighed hængt ud på en militærbase de sidste 60 år. Men nu vil han gerne hjem, og hans nye venner skal hjælpe ham med at finde vej til rumskibet. Med FBI-agenter og fanatiske kristne i bakspejlet er det dog lettere sagt end gjort.
Et gigantisk jordskælv i San Andreas, Californien, sætter sine spor i hele staten og kategoriseres som det største jordskælv nogensinde. Ray Gaines er pilot på en redningshelikopter under Los Angeles' redningsvæsen, og han forsøger at finde sin datter, Blake, der er i San Francisco midt i kaos. Ray's fraskilte hustru, Emma, er tvunget til at stole på Ray's hjælp. Han er hendes eneste chance, og sammen tager de af sted for at redde deres datter.