Jorden er truet af Det Onde. Et ildhav af en mørkets planet vil udslette alt liv i universet, herunder vor grønne planet. Heldigvis har vi i det 23. årh. en vis Korben Dallas. Han vil gerne redde jorden. Så det gælder om at finde de fire elementer og lade deres energier mødes i det Femte Element. Hun hedder Leeloo og er perfekt. Så der bliver også tid til lidt kærlighed.

Den nyuddannede britiske MI6-agent James Bond demonstrerer sin effektivitet og får licens til at dræbe - og snart er han som Agent 007 på sin første mission. Her bliver han sendt af sted for at efterforske den hensynsløse finansmand Le Chiffre, som MI6 frygter står bag flere terrororganisationer. Le Chiffre planlægger at rejse penge til terrorisme via et poker-arrangement med tårnhøje indsatser i Montenegros berømte spillepalads 'Casino Royale', og det får James Bond besked på at deltage i. For at han kan have noget at spille for, sender finansministeriet den kønne Vesper Lynd afsted med en mindre formue til ham. Nu kan et farligt spil begynde!

I 1928 er Los Angeles' politi præget af korruption og magtmisbrug. Det opdager Christine Collins, da hendes søn Walter en dag forsvinder sporløst. Fem måneder senere annoncerer politiet, at Walter er fundet i god behold. Desværre er det ikke sandt - for drengen, som Christine får hjem, er ikke hendes søn. Men politiet bryder sig ikke om negativ omtale, og da Christine gør opmærksom på, at drengen ikke er Walter, bliver mareridtet kun værre.

Efter 13 års fængsling for en forbrydelse, hun ikke har begået, bliver Lee Geum-Ja løsladt og indleder straks jagten på den skyldige, samtidigt med at hun forsøger at finde sin bortadopterede datter. Skolelæreren og børnemorderen Hr. Baek kidnappede datteren og tvang Lee til at tilstå mordet på en femårig dreng. I fængslet blev den hjælpsomme Lee opfattet som en Moder Teresa af sine cellekammerater (den koreanske titel betyder den godhjertede Frøken Geum-Ja), men det viser sig at være en kalkuleret del af hendes hævnplan. Senere skal hun nemlig bruge deres assistance. En taknemmelig fængselsveninde gifter sig ligefrem med Baek for at udfylde sin rolle i planen. Lees genfødsel som nykristen viser sig også at være spil for galleriet.

Men in Black følger agenterne K (Tommy Lee Jones) og J (Will Smith), der arbejder for en tophemmelig organisation, som har til opgave at overvåge alle rumvæseners aktiviteter på Jorden. De to sortklædte mænd havner midt i et livsfarligt plot, der er udtænkt af en intergalaktisk terrorist (Vincent D’Onofrio), som er ankommet til Jorden for at snigmyrde to ambassadører fra modstødende galakser. K og J’s opgave går ganske enkelt ud på at fange rumskurken og forhindre verdens undergang. Og det er venstrehåndsarbejde for de to mænd i sort.

Skriveblokeringen har sendt wannabe-forfatteren Eddie Morra ud i tovene. Hans liv tager et gevaldigt opsving, da en gammel bekendt lader ham prøve et designerdrug, som banker hans hjernekapacitet op i overdrive. Pludselig bliver Eddie altseende og altvidende, hvilket gør ham til mirakelmager på Wall Street. Desværre har stoffet uønskede bivirkninger, herunder blackouts og interesse fra russiske gangstere.

To amerikanske astronauter, den erfarne Matt og hans uprøvede, kvindelige kollega Ryan, reparerer Hubble-teleskopet oppe i atmosfæren. En sværm af rumvraggods vender op og ned på deres mission. Deres fartøj bliver ødelagt, og uden radiokontakt til Jorden efterlades Ryan og Matt frit svævende i rummet. Deres eneste håb er at nå over til ISS' redningskapsel, men iltreserverne svinder hurtigt ind ...

Autoboterne må stoppe en kolossal planet opslugende robot, der er efter Autoboternes leder Matrix. Samtidig skal de forsvare sig mod et angreb fra de onde Decepticons.

En ung, kvindelig narkoman dømmes til døden efter et blodigt røveri. Dommen bliver dog ikke eksekveret, og i stedet uddannes hun som tophemmelig lejemorder med kodenavnet "Nikita". Med en ny identitet kan hun leve et helt almindeligt liv, men kun indtil hun hører sit kodenavn. Så må Nikita rykke ud for at rydde op, hvor efterretningstjenesten ikke selv kan lægge navn til handlingerne.

Selv om den dygtige politimand Lincoln Rhyme er blevet lam fra halsen og nedefter på grund af en ulykke, bliver han bedt om at opklare en sag om en farlig seriemorder med hjælp fra unge kvindelige betjent Amelia. Politiet er nemlig på bar bund i sagen, og Lincoln var specialist i den slags makabre mord inden hans ulykke. Nu begynder Amalie at fungerer som Lincoln's øjne og ører under efterforskningen. Men det umage makkerpar er hele tiden et skridt bagefter den kyniske og udspekulerede drabsmand, der virker som om han kender Lincoln. Vil det lykkes Lincoln og Amalie at opklare de bestialske mord – og fange morderen?

Hellboy er den sejeste, stærkeste, mest ondsindede og mest coole superhelt, verden nogensinde har set! Hellboy er en dæmon, påkaldt af den onde Rasputin og lige så onde nazister under 2. verdenskrig i et forsøg på at vinde krigen og skabe helvede på jord -heldigvis lykkedes det ikke og Hellboy bliver opfostret af de allierede styrker. Hans læremester er Professor Bruttenholm, en ekspert i det okkulte, og Hellboy lærer at bruge sine kræfter i kampen for det gode - men nu er superskurken Rasputin vendt tilbage...

Matt Weston er en nyuddannet CIA-agent, der vogter over et såkaldt "Safe House" i Sydafrika, da Tobin Frost, CIA’s mest eftersøgte overløber tages til fange og anbringes i Westons varetægt.

Når det gælder om at stjæle luksusbiler, er Randall "Memphis" Raines et kapitel for sig. Han gør det hurtigt, professionelt - og i ren gentleman-stil. Men efter flere heldige år går han under jorden for at starte et nyt og mere hæderligt liv. Han slår sig ned i Pennsylvania og alt kører på skinner - i fire år. Så får han besked om, at hans lillebror Kip, der overtog hans gamle job, har fået problemer med den lokale mafia efter en mislykket opgave. For at redde Kips liv må Randall vende tilbage til sit gamle liv, samle sin gamle klike og færdiggøre jobbet. Men opgaven er farlig - og næsten umulig. I begyndelsen skulle de stjæle 50 luksusbiler på to uger. Nu skal han gennemføre det på kun 24 timer...

Lara Croft er datter af en excentrisk eventyrer, der døde, da hun var teenager. Nu forsøger Lara at finde ud af, hvorfor hendes far døde. Hun forlader London for at lede efter en mytisk ø. Snart trues hun på livet fra alle sider. Nu er hendes skarpe hjerne hendes eneste våben.

Otte år efter at Rick og Evelyn kæmpede mod den 3000 år gamle mumie Imhotep, bor det gifte par nu i London sammen med deres søn Alex. Men idyllen krakelerer, da Imhoteps lig genoplives, og han atter betræder jorden i sin hvileløse jagt på udødelighed. Samtidig frigøres en anden mørk og ufattelig mægtig kraft. Da kræfterne støder sammen, hænger jordens skæbne i en tynd tråd, og Rick og Evelyn må desperat prøve at redde verden og deres søn – før det er for sent.

Computertroldmanden Dade leder en lille gruppe hackere, der hygger sig med at lave løjer på internettet. Gruppen opdager, at superhackeren The Plague er i ledtog med grumme kriminelle og er ved at røve en række banker. Og ikke nok med det: The Plague har efterladt en række spor, der alle peger på Dade og hans venner.

Som Aki står dér alene på det udbrændte og ødelagte Times Square, afslører hendes øjne en indre konflikt. Mens døden og den fjendtlige hær lurer overalt, må Aki finde troen på, at menneskelige værdier som mod, vilje og kærlighed, i sidste ende vil redde Jorden fra udslettelse. Historien om en heltindes nådesløse kamp mod ondskaben er i gang. Aki opfører sig, taler og ser ud nøjagtig som et menneske. Men det er hun ikke. Hun er skabt på en computerskærm.

En prins og en gruppe af venner rejser ud for at redde hans brud fra et fort, besat af invaderende fra det ydre rum, som forsøger at underkue deres planet, Krull.

Den smukke fotomodel Domino Harvey keder sig i sit privilegerede liv i Beverly Hills og beslutter sig for at der skal ske noget helt nyt.

Selvom den onde kinesiske Dragekonge har sovet i 2000 år, er han stadig temmelig opsat på at overtage verdensherredømmet, da han vågner. Heldigvis beslutter familien O'Connell at stille sig i vejen for Dragekongens skumle planer, og så er det jo heldigt at familien af hårdtslående arkæologer efterhånden har en del erfaring med den slags.