Alt kan ske, når det er midnat i Paris. Det opdager forfatterspiren Gil, der er på ferie med sin forlovede, Inez. Inez går kun op i shopping, så Gil begynder at udforske byernes by på egen hånd. Ved nattetide møder han den smukke Adriana, der på magisk vis tager ham med til 20'ernes Paris. Snart hænger Gil ud med alle sine helte - kunstner-bohemer som Hemingway, Picasso og Dalí.

I det lovløse grænseområde mellem USA og Mexico slutter den unge FBI-agent Kate Macer sig til forsvarsministeriets agent Matt Graver for at deltage i kampen mod de mexicanske narkokarteller. Den lille specialgruppe, der også tæller den hemmelighedsfulde Alejandro, begiver sig ud på deres hemmelige opgave. Snart går det op for Kate, at hun må lægge sin gamle opfattelse af lov og ret bag sig, hvis hun vil overleve.

På et topsikret anlæg i Maryland ankommer et amfibielignende væsen i lænker. Det kan måske bruges i den kolde krig mod russerne. Den ensomme og stumme Elisa og hendes kollega Zelda får til opgave at gøre rent i laboratoriet. Men langsomt udvikler Elisa og væsenet en forståelse for hinanden, der forandrer hendes liv for evigt.

I 1950'erne kastes advokaten James Donovan hovedkulds ind i den kolde krig, da han bliver bedt om at forsvare en sovjetisk spion, der risikerer dødsstraf i USA. Nogle år senere bliver et amerikansk spionfly skudt ned over russisk jord. Piloten tages til fange og idømmes ti års fængsel. Donovan får den næsten umulige opgave at forhandle sig frem til at få piloten løsladt.

'The Lobster' foregår i en dystopisk fremtid, hvor det er ulovligt at være single. Enlige mennesker får 45 dage på et kurhotel, hvor de skal forsøge at finde sig en partner. Hvis det mislykkes, bliver de forvandlet til et dyr efter eget valg og får en ny chance for at finde en mage. Efter at være blevet forladt af sin kone tjekker den lavmælte David ind på hotellet sammen med sin bror, der er blevet til en hund. David har selv valgt hummeren, hvis det skulle ende galt. Under sit ophold forsøger han at navigere rundt i en absurd verden, der dikteres af ægtepar, og finder snart ud af, hvor langt man er villig til at gå for at finde kærligheden, før tiden rinder ud.

Filmen 'The Dressmaker' handler om haute couture-designeren Tilly, der vender tilbage til sin australske fødeby for at pleje sin syge mor. Den lille landsby begynder hurtigt at summe af sladder om Tillys tilbagevenden. For det er ikke kun sin succes hun er kendt for. Der gemmer sig flere skeletter i skabet, og langsomt begynder de at kravle ud igen.

'Nightmare Alley' handler om Stan, der får job som alt-mulig-mand på et omrejsende karneval i starten af 1940'erne. Han viser hurtigt et talent for at læse mennesker, og kommer under oplæringen hos trick-clairvoyanten Zeena og hendes mand Pete. Stan får udviklet sig eget nummer, som han drager til storbyen for at optræde med. Men det bliver starten på en mørk og farlig rejse, da han slår sig sammen med en mystisk psykolog for at svindle flere af byens velhavende mænd. 'Nightmare Alley' er baseret på romanen 'Lykkeridder'.

På en isoleret gård på kanten af den vilde natur bor en lille familie; Forældrene William og Katherine og deres fem børn, heriblandt datteren Thomasin. Da deres yngste, nyfødt barn pludselig forsvinder, retter mistanken sig snart mod Thomasin. Og som om det ikke var nok, begynder familiens afgrøder også at gå til. Der er tilsyneladende skumle kræfter, der arbejder mod familien. Kan der være tale om heksekræfter?

Rob Hall har stor succes med firmaet Adventure Consultants, der hjælper bjergbestigere med at nå toppen af verdens højeste bjerg. Året er 1996, og denne gang består ekspeditionen af lige dele erfarne og uerfarne deltagere, der aner deres livs største bedrift i horisonten. Men gruppen er ikke alene om at begive sig mod toppen af de 8.848 meter. Flere ekspeditioner stimler sammen ved base camp, men det er en voldsom snestorm, der for alvor vanskeliggør forholdene på det legendariske bjerg.

Historien udspiller sig i "Bad City", en trøstesløs ødemark, fuld af olieboringsmaskiner. Her møder vi teenageren Arash, der kæmper med at skrabe penge sammen, blandt andet for at finansiere sin fars narkomisbrug. Hvad han ikke ved er, at byen også er hjemsted for en ung kvindelig vampyr. En dag mødes de to, og så tager begge deres liv en drejning.

India Stokers (Wasikowska) far dør på tragisk vis under hendes 18 års fødselsdag, og efterfølgende møder hun Charlie (Goode), hendes karismatiske onkel, som hun aldrig har kendt til. Da Charlie flytter ind hos India og hendes ustabile mor (Kidman), bliver de begge tiltrukket af hans charmerende og beroligende adfærd. Men det bliver hurtigt klart, at Charlies ankomst ikke var helt tilfældig, og at hans fortids chokerende hemmeligheder kan påvirke Indias fremtid - eller spolere den fuldstændig.

Fortællingen om en familie, der plages af otte væsener fra det ydre rum på størrelse med en basketball, som ankommer til deres gård i Kansas i jagten på mad.

Begær og magi tørner sammen i tre fabler, der foregår i hver sit eventyrrige. En frigid dronning indgår en djævelsk pagt for at få et barn. En lidderbuks af en konge forelsker sig i lyden af en smuk kvindestemme, men ved ikke, at den tilhører en grim, gammel kone. En anden konge ønsker at finde sin datter et passende parti, men distraheres skæbnesvangert af et højst usædvanligt kæledyr.

Jægerne Eric og Sara kæmper en brav kamp mod de to onde dronninger og søstre Ravenna og Freya. Men da isdronningen Freya indfører en regel om, at kærlighed er forbudt, får det alvorlige konsekvenser. Syv år senere har Snehvide besejret Ravenna, men det kan hendes magiske spejl vende rundt på - og spejlet er uheldigvis endt i Freya's besiddelse. Nu må den stærke jæger Eric ud i sit livs kamp for Snehvide's kongerige. Men han er ikke alene!

En epidemi er ved at tage livet af New Yorks børnebestand. Det lykkes forskerne Susan Tyler og Peter Mann at skabe en biologisk modagent til sygdommens smittebærer. Men det viser sig, at den genmanipulerede frelsende engel ikke helt opfører sig som dens skabere havde forudset. Den muterer videre af sig selv, og betragter snart sin værste fjende og bedste måltid som: Mennesket.

En excentrisk arving til en våbenfabrik, mener sig hjemsøgt af mennesker som er blevet dræbt af en Winchester riffel.

When a couple of American young adults fly to Israel to visit the city of Jerusalem, a biblical nightmare falls upon the city.

Joan (Jennifer Jason Leigh) er en enlig mor, der forsøger at få en ny start for sin familie ved at flytte til en lille by, hvor hun får et godt tilbud på et gammelt hus. Hvad hun ikke ved er, at dette hus er det berømte hjemsøgte Amityville hus, der i 1974 var centrum for et brutalt 6-dobbelt mord. Joans datter Belle (Bella Thorne) begynder at mistænke, at der stadig er noget skummelt i huset, men kan hun overbevise sin mor om at familien skal flytte igen, inden det går galt?

'The Gallows' er en found footage-film, der foregår 20 år efter en dødelig ulykke i forbindelse med et teaterstykke på den lokale skole. For at ære de dødes minde, beslutter eleverne at genopsætte det fatale teaterstykke. Men de opdager hurtigt, at de hellere skulle have ladet det helt være i fred.

Det ene øjeblik er du HOT, det næste er du NOT. Sådan er vilkårene i modebranchen. Så chancerne for et comeback 15 år efter, at de ikoniske modeller Derek Zoolander og Hansel forsvandt ud i glemslen, er nogenlunde lige så store som chancen for, at det er tilfældigt, at en håndfuld myrdede popstjerner i deres livs sidste sekunder lægger selfier på nettet med netop Dereks signatur-udtryk, Blue Steel.