På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?

I april 1945 forsøger de allierede styrker et sidste landangreb mod nazisterne. En tankvogn, kommanderet af den amerikanske sergent Wardaddy, rykker ind bag fjendens linjer i Tyskland. Besætningen består af fem mand, hvoraf den ene, Norman, er ganske grøn. I løbet af et intenst døgn må mændene kæmpe for livet i deres trange Sherman-vogn, mens de tager kampen op mod de tyske tropper.

Den Oscar-vindende skuespiller og instruktør Angelina Jolie har instrueret og produceret “Unbroken”, et episk drama, som fortæller den utrolige, men sande historie om krigshelten og olympiske langdistanceløber Louis “Louie” Zamperini som under 2. Verdenskrig overlevede 47 dage i en redningsbåd efter, at hans fly var blevet skudt ned kun for at blive taget til fange af den japanske flåde og sendt i krigsfangelejr.

Leviathan udspilles i en vindblæst by på Kolahalvøen, hvor Kolja har indrettet sig med sin anden hustru og sin søn fra første ægteskab. Uheldigvis har byens anløbne borgmester udset sig lige netop den grund, som Koljas hus befinder sig på, til et større byggeprojekt. Kolja engagerer en gammel advokatven, men individet har ikke stærke odds, når først magtbrynden ruller sig ud. De iskolde horisonter domineres af skibsvrag og skelettet fra en strandet hval, men selv om symbolikken står lysende klart, lodder Leviathan store menneskelige, moralske og politiske dybder. Mange har sammenlignet med salig Tarkovskijs stærkeste film, men Zvjagintsevs værk er mest af alt af en monomentalitet, som vi bedst kender det fra den store russiske litteratur.

Historien udspilles i Polen i de tidlige 1960'ere. Ida har mistet begge sine forældre under Anden Verdenskrig og er vokset op i et kloster. Som ung novice er hun klar til at aflægge nonneløftet, men først må hun opsøge sin sidste nulevende slægtning. Hendes seksuelt frigjorte og noget letlevende tante Wanda vender op og ned på Idas liv, og artige hemmeligheder bringes for en dag.

Komedien 'Chef' handler om en kok, der bliver fyret fra sit arbejde for derefter at åbne en restaurant i en lastbil. Samtidig forsøger han at samle sin fremmedgjorde familie.

You Don’t Know Jack er den sande historie om hvordan lægen Jack Kevorkian hjalp mindst 130 mennesker med at begå selvmord. Filmen følger hans kamp med retssystemet og indædte forsvar for ethverts menneskes ret til at styre hvornår livet ender. Filmen viser også hvordan han opfinder en maskine der tillader patienter at få indsprøjtet dødelige kemikalier ved tryk på en enkelt knap. Al Pacino spiller den altoverskyggende hovedrolle.

En stor, personlig sorg sender Cheryl Strayed ud i en nedadgående spiral af stofmisbrug og galopperende utroskab. Efter sin skilsmisse beslutter Cheryl at viske tavlen ren. Uden nogen erfaring med friluftsliv begiver hun sig alene ud på en 1600 km lang vandring fra Mojaveørkenen til Pacific Northwest. Den barske tur bliver skelsættende for Cheryl, der genfinder sig selv og sin indre styrke undervejs.

Den cool og charmerende storsvindler Nicky tager den uerfarne tricktyv Jess under sine vinger. Han oplærer sin smukke, unge elev i svindlerfaget og afledningsmanøvrens kunst. Men da Nicky forelsker sig i Jess, begynder han at miste fokus og må efterlade hende. Tre år senere er Nicky i Buenos Aires, hvor han har gang i en millionfidus inden for motorvæddeløb. Men så dukker Jess uventet op igen.

I filmen The Drop følger vi Bob Saginowski (Tom Hardy) og hans fætter Marv (James Gandolfini). Marv ejer en bar, hvor Bob arbejder som bartender. Det ikke en helt 'normal bar', de lokale gangstere bruger nemlig baren som ”money drop”. Da nogle krimielle beslutter sig for at røve baren, skaber det STORE problemer for vores to hovedpersoner.

Den rodløse, unge kvinde Cole lader sig hverve i håbet om at blive sendt til Irak eller Afghanistan. Hun ender som vagt på den omstridte fangebase Guantanamo Bay, hvor de mandlige soldater ikke just behandler deres kvindelige kolleger med fløjlshandsker. Cole får for alvor problemer med etikken og sine arbejdsgivere, efter at hun udvikler et venskab med én af de indsatte, den belæste Ali.

Journalisten Gary Webb (Jeremy Renner) falder over en chokerende historie. I 1980'erne samarbejde CIA med mellemamerikanske narkohandlere for at finansiere støtte til kontraerne i deres kamp mod den nicaraguanske regering. Derved startede de nærmest egenhændig crack epidemien i USA. Gary Webbs artikel bliver trykt og skaber stor kontrovers. Så stor, at CIA beslutter sig for at gøre noget ved sagen. De går efter Webbs kilder og får dem lukket ned, og så går de igang med at destruere hans troværdighed. Filmen er baseret på en sand historie!

Svindleren George reddes fra galgen af pioneren Mary Bee. Inden hun skærer rebet over, stiller den stovte unge kvinde dog et krav. Mary Bee skal fragte tre kvinder, der har mistet forstanden, tilbage til civilisationen. Det er en lang og farefuld færd, så hun har brug for hjælp. George er ikke i en situation, hvor han kan tillade sig at sige nej, og snart begiver det umage par sig af sted med deres aparte last.

En ung tjetjener, Karpov, dukker op i Hamborg. Han vækker både den tyske og den amerikanske efterretningstjenestes interesse - for er han et uskyldigt torturoffer eller en terrorist, der ønsker kontakt med islamistiske celler? Den tyske efterretningsmand Bachmann ser ham som en chance for at fange en større fisk, men hans kollega Mohr ønsker at anholde Karpov med det samme.

Stillet over for et umuligt valg risikerer fyrst Vlad III af Vallakiet sin sjæl for at redde sit folk fra Sultan Mehmeds terror og sin egen søn fra slaveri for sultanen. Engang blev Vlad selv revet bort fra sin familie for at blive opdraget som en af sultanens slavesoldater, men ikke denne gang. Men sin viljestærke dronning Mirena ved sin side vælger han at kæmpe mod overmagten. Da alt ser håbløst ud vender han sig til den dæmon, han ved skjuler sig i de nærliggende bjerge: Han får hurtighed, styrke og magt til at knuse sine fjender. Blot skal han i tre dage overvinde sin tørst – sin tørst efter blod – så er han fri. Fyrst Vlad, der også er kendt som ’dragens søn’, Dracula!

Peter skal være far om fem dage. Han er på vej hjem til sin kone, men turen bliver noget længere end planlagt. I lufthavnen løber Peter nemlig ind i den kaotiske Ethan, der er skyld i, at de begge bliver smidt af flyet.

Politimanden Matt Scudder (Liam Neeson) bliver kontaktet af en narkobagmand, hvis kone er blevet kidnappet og dræbt. Nu vil manden have fundet de ansvarlige, så han kan straffe dem, og han overtaler Scudder til at tage sagen. Men under efterforskningen går det op for Scudder, at det bliver en farlig affære, da gerningsmændene er en sadistisk duo, som tidligere har bortført og myrdet en række kvinder - og de vil snart slå til igen.

Denne hjertevarme komedie følger Alexander på den mest frygtelige, skrækkelige, sløje, virkelig dårlige dag i sit unge liv. Alexander tænker på, om det bare sker for ham, men opdager snart, at han ikke er alene, når resten af familien også gennemgår en forfærdelig – og morsom dag.

Giorgio and Tito, father and son. A successful journalist and a lazy teenager apparently impossible to understand. Giorgio's dream is to take Tito to the Nasca Hill in Liguria, but Tito prefers to spend his entire day with his group of friends, eating, talking about nothing and playing video games. Until one day when he suddenly informs his father that he would join him in this trip. After a series of accidents and misunderstandings, at the end, somehow father and son will find the way to communicate … or at least they will try.

Nogle passagerer er på et fly på vej til London, pludselig forsvinder flere sporløst, mens flyet er i luften. Det viser sig efterhånden, at forsvindingerne skyldes, at Jesus har rykket de kristne bort fra verden og hjem til sig. Jesu genkomst og dommedag er nær.