Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Keller Dover's verden styrter i grus, da hans lille datter og hendes veninde forsvinder sporløst. Politiet står uden spor, så Keller beslutter sig for at tage sagen i sine egne hænder. Han bortfører den eneste mistænkte for at tvinge sandheden ud af ham, men har han fået fat i den rigtige mand?

Vincent fødes naturligt ind i en verden, hvor det er normen, at forældre på forhånd vælger deres børns genetiske egenskaber. Han er dømt til at være andenrangsborger, men det nægter han at acceptere. Han køber derfor den genetisk perfekte Jeromes identitet. Vincents drøm er at blive astronaut, men han har ikke før haft mulighed for at blive ansat i GATTACA - verdens mest avancerede rumforskningsprojekt. Men nu kan det koste ham livet.

“Boyhood”, som er optaget over korte perioder fra 2002 til 2013, er en nyskabende og anderledes filmisk oplevelse, der spænder over 12 år i en families liv. I centrum finder vi Mason, som sammen med søsteren Samantha, begiver sig ud på en følelses- og oplevelsesmæssig rejse gennem årerne fra barn til voksen. Instruktøren Richard Linklater (“Before”-trilogien) har instrueret ”Boyhood” med Ellar Coltrane i hovedrollen som Mason, der praktisk talt voksede op foran kameraet, fra han var 7 år indtil han blev 18 år gammel. Masons fraskilte forældre spilles af Ethan Hawke og Patricia Arquette og som søsteren Samantha ses Richard Linklater egen datter Lorelei Linklater.

Da officeren Colter Stevens vågner fra sin lur på toget mod Chicago, ser han til sin udelte forvirring en anden mands ansigt i spejlet. Otte minutter senere sprænger en bombemand toget i smadder, og vupti vender Stevens tilbage til sin egen krop i en kold betoncelle. Langsomt går det op for ham, at han er på en eksperimental mission, hvor han oplever de samme minutter om og om igen i jagten på bombemanden.

Det var meningen, at det bare skulle være en hyggelig middag mellem venner. Fire par mødes til lidt god mad og et glas vin, netop som en meteor er på vej over himlen. Meteoren laver lidt ballade med telefon forbindelser og internet, men ikke noget, der er grund til at gå i panik over. Efterhånden som aftenen skrider frem, opdager vennerne dog, at der foregår noget mystisk i verden omkring dem, og da de vover sig ud i natten, for at undersøge sagen nærmere, går det helt galt.

I 2031 har en ny istid gjort Jorden nærmest ubeboelig. Menneskets sidste bastion er et langt højteknologisk tog, som konstant er i bevægelse. Hvis motoren stopper, fryser menneskeheden ihjel. De rigeste bor i de forreste vogne, mens de fattigste lever kummerligt i de bagerste vogne, hvor oprøret ulmer.

Efter at være havnet i en voldsom storm med deres sejlbåd, lykkes det for Jess og hendes venner at komme ombord på et passerende krydstogtskib. Men glæden varer ikke længe. Urene er standset, ingen er ved roret, og skibet ser ud til at være forladt – men de er langtfra alene ...

Året er 2072 og tidsrejser er mulige, men kun tilgængelige på det sorte marked. Organiserede kriminelle benytter dem til at sende fjender 30 år tilbage i tiden, hvor en lejemorder, en såkaldt looper, venter på at slette alle spor efter ofrets eksistens. Joe er looper og lever fedt af jobbet - indtil hans fremtidige jeg sendes tilbage i tiden.

Den cool og charmerende storsvindler Nicky tager den uerfarne tricktyv Jess under sine vinger. Han oplærer sin smukke, unge elev i svindlerfaget og afledningsmanøvrens kunst. Men da Nicky forelsker sig i Jess, begynder han at miste fokus og må efterlade hende. Tre år senere er Nicky i Buenos Aires, hvor han har gang i en millionfidus inden for motorvæddeløb. Men så dukker Jess uventet op igen.

Filmen omhandler den paranoide historielærer Tertuliano, der er i sit livs krise. Han får dog pludseligt et nyt mål i livet, da han ser en film, hvor der er en mand, som ser præcis ud som ham selv, hvorefter han beslutter at finde frem til ham og finde ud af, hvem han er.

I filmen The Drop følger vi Bob Saginowski (Tom Hardy) og hans fætter Marv (James Gandolfini). Marv ejer en bar, hvor Bob arbejder som bartender. Det ikke en helt 'normal bar', de lokale gangstere bruger nemlig baren som ”money drop”. Da nogle krimielle beslutter sig for at røve baren, skaber det STORE problemer for vores to hovedpersoner.

Simon (James McAvoy) ansat ved et fint auktionshus og hjælper en flok tyve med at stjæle et stykke værdifuldt kunst for selv at få en bid af kagen. Kuppet går dog frygteligt galt - kunstværket forsvinder sporløst, tyvene stikker af og Simon ender med at miste dele af sin hukommelse. Han vælger derfor at opsøge en hypnotisør (Rosario Dawson) for at få sin hukommelse tilbage og derigennem finde frem til det forsvundne maleri. Snart begynder grænserne mellem virkelighed, begær og illusion at blive kraftigt udviskede, og Simon må indse, at han ikke kan stole på en levende sjæl. Efter blandt andet en tur til Indien og jobbet som "kunstnerisk instruktør" på OL åbningsceremonien i London 2012 vender instruktøren Danny Boyle tilbage til thriller genren, med den altid fantastiske James McAvoy i hovedrollen.

En ung tjetjener, Karpov, dukker op i Hamborg. Han vækker både den tyske og den amerikanske efterretningstjenestes interesse - for er han et uskyldigt torturoffer eller en terrorist, der ønsker kontakt med islamistiske celler? Den tyske efterretningsmand Bachmann ser ham som en chance for at fange en større fisk, men hans kollega Mohr ønsker at anholde Karpov med det samme.

Christine vågner op i sin seng uden at genkende manden ved sin side. Han fortæller, at hans navn er Ben - og at han er hendes mand. Christine har fået hukommelsestab efter en ulykke for mange år siden. Hver morgen vågner hun uden at kunne huske noget. Men ved hjælp af et videokamera forsøger hun at stykke sit liv sammen. Og snart opdager hun noget, der får hende til at mistro alle omkring sig.

Alt i Linda og Jim Hanson's liv ånder idyl, indtil Linda en morgen får besked om, at Jim er omkommet i en trafikulykke. Det sære er, at da Linda vågner morgenen efter, sidder Jim i køkkenet og spiser morgenmad - ganske uskadt. Det bliver starten på et mareridt, hvor Linda må navigere mellem to virkeligheder. Har hun haft et forvarsel om Jims død - og er det muligt at forhindre ulykken?

Året er 2019, og vampyrer dominerer verden. Mennesket er reduceret til avlsdyr, som skal tilfredsstille vampyrernes umættelige blodtørst. Men racen er på vej mod udryddelse. Og kun hvis vampyrerne finder en erstatning for menneskeblod, vil de kunne forhindre en katastrofe, som vil betyde hele jordens undergang!

"Under the Skin" handler om en alien, der har taget form som en smuk kvinde og rejser rundt i Skotland, hvor den forfører mænd for derefter at slå dem ihjel og leve af dem.

2014. Jordens befolkning er blevet reduceret til 21 millioner, store områder af planet ligger nu øde, og menneskeheden er 100% afhængige af robotter for at få det hele til at hænge sammen. Disse maskiner fungerer efter to regler: 1) De kan ikke skade liv, og 2) robotterne kan ikke modificere selv eller andre robotter. Men en dag dukker en robot op, der har formået af bryde regel nr. 2. Er dette starten til et robot-oprør? Antonio Banderas er forsikringsagenten, der skal efterforske sagen.

Nogle passagerer er på et fly på vej til London, pludselig forsvinder flere sporløst, mens flyet er i luften. Det viser sig efterhånden, at forsvindingerne skyldes, at Jesus har rykket de kristne bort fra verden og hjem til sig. Jesu genkomst og dommedag er nær.