Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.
Jorden er truet af Det Onde. Et ildhav af en mørkets planet vil udslette alt liv i universet, herunder vor grønne planet. Heldigvis har vi i det 23. årh. en vis Korben Dallas. Han vil gerne redde jorden. Så det gælder om at finde de fire elementer og lade deres energier mødes i det Femte Element. Hun hedder Leeloo og er perfekt. Så der bliver også tid til lidt kærlighed.
Fremtiden trænger sig på i J.J. Abrams' "hæsblæsende hit" STAR TREK, der har taget publikum med storm. Da Romulaneren Nero ankommer fra fremtiden for at tage hævn over fødarationen, må rivalerne Kirk og Spock samarbejde for at forhindre ham i at ødelægge den verden, de kender. På en oplivende rumfærd fuld af spektakulær action, humor og kosmiske kampe, klarer den nye besætning på U.S.S. Enterprise sig gennem utrolige farer, idet de modigt drager derhen, hvor ingen før har været.
Den tidligere CIA-agent Bryans værste mareridt bliver til virkelighed, da hans teenagedatter tager på rundtur i Europa sammen med en veninde. Mens Kim taler i telefon med Bryan fra en lejlighed i Paris, bliver pigerne overfaldet og bortført af albanske gangstere. Nu kaster Bryan sig ud i et kapløb med tiden for at finde pigerne, før de sælges til prostitution i et fjernt land og forsvinder for evigt.
French top secret agent, Hubert Bonisseur de la Bath, is sent to Rio to buy microfilms from a running nazi. To do so, he has to team up with Mossad secret services.
Den kiksede Sam sparer op til at købe en bil, så han kan imponere den lækre Mikaela. Han ender med at købe en robot i forklædning, en venligsindet Autobot, som har til opgave at beskytte Sam, da han, uden sin vidende, ligger inde med oplysninger om beliggenheden af en ældgammel energikilde, Urgnisten, der både kan skabe og ødelægge liv. Men de onde Decepticon-robotter leder også efter Urgnisten og nu står det endelige opgør mellem de gode og onde robotter. Et opgør, der kan få katastrofale konsekvenser for menneskehedens fremtid!
Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!
En forbrydelse bringer flygtningen og eksfangen Dom Toretto tilbage til L.A., hvor han igen krydser klinger med agent Brian O'Conner. Men da de konfronteres med en fælles fjende, søger de hævn på den ultimative måde – ved at flytte grænserne for, hvad der er muligt bag rattet!
Emily og Martin er et ungt par, der lever det gode liv - indtil Martin sendes i fængsel for insiderhandel. Det slår Emily fuldstændig ud af kurs, og psykiateren Banks kaldes til for at hjælpe hende. Emily ender på en ny medicinsk behandling. Den viser sig at have uforudsete bivirkninger, som vender op og ned på alles liv.
Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort. Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.
FBI-agenten Tom Lone og hele hans familie bliver myrdet af den berygtede Rouge. Det får Toms bedste ven og FBI-partner Jack Crawford til at vie sit liv til jagten på den specielle snigmorder. Samtidig har Rouge sine egne planer, og spiller en ikke uvæsentlig rolle i en større krig mellem de kinesiske triader og den japanske yakuza.
Slaget om jorden er vundet og lederen af de onde Decepticoner Megatron er død. Så alt ånder tilsyneladende fred og idyl for menneskene og de gode Autobotter. Men Starscream, Decepticonernes nye leder, er på vej mod jorden for at kidnappe den unge Sam Witwicky, og til Autobotternes store frygt er Megatrons krop blevet stjålet. Nogen planlægger at genoplive den mægtige Decepticon og det må forhindres for enhver pris.
Betjent Ray Owens fik nok af livet som narkostrømer i Los Angeles. Nu hygger han sig som politimester i den fredelige grænseby Summerton Junction. Skæbnen vil, at en eftersøgt narkobaron har kurs mod netop denne flække i sin supertunede Corvette. FBI har sit hyr med at indhente ham, så en meget modvilllig Owens må forsøge at pågribe kartelbossen, inden han slipper over grænsen til Mexico.
Kunstskøjteløb er en sport for rigtige mænd, og i følge rivalerne Chazz og Jimmy er sporten ikke stor nok til dem begge. Så de to brushaner farer i totterne på hinanden under verdensmesterskaberne og bliver som konsekvens udelukket fra sporten på livstid. Eneste chance for at vende tilbage er, hvis de to stiller op som par. Men så skal de lige lære at enes først.
Jason Statham er tilbage som Chev i 'Crank: High Voltage'. Hans nærmest usårlige hjerte er blevet bortopereret, mens han lå i coma, og er blevet erstattet med en batteridrevet pacemaker, der kræver regelmæssige elektriske stød for at fungere efter hensigten.Efter en hårrejsende flugt fra sine tilfangetagere er Chev på flugt igen; denne gang fra både en karismatisk, mexicansk gangsterboss (Clifton Collins, Jr.) og de kinesiske Triader, ledet af den livsfarlige, 100 år gamle leder Poon Dong (David Carradine).Chev finder sammen med sin ex-kæreste, Eve (Amy Smart), der så småt er begyndt at forstå, hvad hans arbejde går ud på. Det gør ham mere end klar til at få sit eget hjerte tilbage samt hævne sig på dem, der huggede det.'Crank: High Voltage' byder på en vild jagt gennem Los Angeles, hvor alle kneb gælder, hvis Chev skal leve længe nok til at opleve endnu en dag.
Douglas Quaid er en fabriksarbejder, som henvender sig til det revolutionerende firma "Rekall", der kan forvandle hans spionfantasier til realistiske erindringer, men proceduren går gruelig galt, så skellet mellem fantasi og virkelighed udviskes. Det ender med, at Quaid må tage flugten, mens hans verden ramler ned om ørerne på ham.
Under en rummission i 1992 udsættes den telepatiske mutant Jean Grey for en voldsom udladning af solenergi, hvilket forstærker hendes mutantkræfter til hidtil uanede niveauer. Hun forvandles til superskabningen Dark Phoenix, men de nye, altødelæggende evner formørker hendes sind, og resten af X-Men-gruppen står nu overfor dilemmaet om, hvorvidt hendes farlige eksistens er etisk forsvarlig.
Xander Cage er en respektløs og hæmningsløs eventyrer, der lever og ånder for adrenalinpumpende oplevelser - som ikke alle er lige lovlige... Samtidig har Agent Gibbons fra efterretningstjenesten fået et problem. I Prag er flere af hans agenter blevet myrdet, mens de har efterforsket Anarchy 99 - en gruppe russiske eks-militærfolk, som nu styrer den tjekkiske underverden med hård hånd. Gibbons giver derfor at give Xander et ultimatum. Enten ryger du 30 år i spjældet eller også tager du til Prag og hjælper med at knalde bagmændene...
Silver Surfer ligner et menneske i sølvtrikot til forveksling. Men en vigtig forskel er, at han ankommer fra det ydre rum på sit kosmiske surfboard for at forberede jordens undergang ved at sprede omfattende ødelæggelse, hvor end han kommer frem. Det må de Fantastiske 4 selvfølgelig sætte en stopper for. Også selvom det betyder endnu et opgør med deres drabelige dødsfjende Dr. Doom.
Den kampsportstrænede, udenjordiske kriger Goku (Justin Chatwin) drager ud på en rejse for at finde Master Roshi (Chow Yun-Fat) og samle de syv sagnomspundne Dragon Balls før den onde Piccolo (James Marsters) gør det. På hans vej møder han Bulma (Emmy Rossum), som der slutter sig til ham for at hjælpe ham med hans mission. Da han ankommer til Roshis sted, bliver han ikke modtaget med omfavnelse men skal derimod kæmpe imod Roshi. Roshi finder hurtigt ud af at Goku er barnebarn til Gohan (Randall Duk Kim) og vælger derefter at træne ham til at forberede sig mod den ultimative kamp mod Lord Piccolo for at forhindre ham i at samle de magtfulde Dragon Balls, også kendt som Dragekuglerne.