I filmen, som er baseret på virkelige hændelser, tager producentern Jerry Bruckheimer (Armageddon, Gone In Sixty Seconds, The Rock) os med tilbage til USA i 70'erne. Samtidig med at landet rammes af raceuroligheder, beslutter skolemyndighederne i Alexandria, Virginia, at byens to race raceadskilte footballhold slås sammen. Det farvede holds træner, Herman Boone (Denzel Washington) ansættes som cheftræner, mens det hvide holds træner, Bill Yoast (will Patton) ansættes som hans assistent. Sammen kæmper disse to mænd, ikke bare mod hinanden, men også mod alle fordommene og for at skabe et footballhold, der kan skrive sportshistorie.
Baskettræner Ken Carter står i spidsen for tidens bedste gymnasiehold der går ubesejrede fra kamp til kamp. Men spillerne klarer sig dårligt i skolen på trods af Carters formaninger. Som straf forhindrer den principfaste træner hele holdet i at deltage i den afgørende kamp om det amerikanske mesterskab. En beslutning der vækker national opsigt i USA.
Året er 1999, og der er borgerkrig i Sierra Leone. Fiskeren Solomon's drømme bliver knuste, da han bliver kidnappet og tvunget væk fra kone og barn for at arbejde i en diamantmine, der finansierer borgerkrigen.
Hvad er familiesammenhold? Nick Cassavetes, der har instrueret The Notebook og John Q, beviser igen sin fornemmelse for historier om dybe, menneskelige relationer i denne inspirerende film om en kærlig familie, der udfordres og forenes af et barns sygdom. Cameron Diaz, Abigail Breslin og Alec Baldwin er med til at skabe en fantastisk stemning i fortællingen om den 11-årige Anna Fitzgerald, der er født til at være donor for sin ældre, leukæmiramte søster, men som nu kræver retten til selv at bestemme over sin egen krop. Hendes kamp for frihed til at vælge truer med at splitte familien, men er måske det første skridt mod virkelig tilgivelse, værdighed og familiesammenhold.
Dickie og Mickey er halvbrødre og professionelle boksere, men på vej i to meget forskellige retninger.Den ældste bror Dickie har talentet og troen, men mangler dømmekraften, og det sender ham snart mod afgrunden. Da han taber en kamp til en af tidens største boksere, bliver det første skridt ned ad en blindgyde af stoffer og vold – en livsstil, der frarøver ham hans karriere og sender ham direkte i fængsel.Mickey har i mellemtiden fået ry for at være den mest ihærdige bokser – med de mest ydmygende nederlag! Hans drøm om at bokse forsvinder dog aldrig, og da Dickie vender tilbage fra fængslet, gør han det til sin livsmission at forvandle sin lillebror fra den evige taber til en verdensklasse fighter.
Da den vanærede præsident Richard Nixon indvilligede i at lade sig interviewe af tv-stjernen David Frost, troede han, at det ville være vejen til at redde sit plettede ry. Men David Frost, der var på jagt efter seertal og et navn som seriøs talkshow-vært, viste sig også at blive en af Nixons mest frygtindgydende modstandere. Han tvang Nixon ud i en boksekamp på ord, som fuldstændigt ændrede folks opfattelse af politik.
Hvad gør man som et mindre hold i en sportsverden fyldt med velhavende klubber, der sidder på både titlerne og de bedste spillere? For Billy Beane (Brad Pitt), den altdominerende direktør for baseballholdet Oakland As, som sætter hele holdet og skaffer spillere, er svaret enkelt - man ændrer selve grundlaget for tilgangen til spillet. Beane hyrer derfor matematiknørden Peter Brand (Jonah Hill), og snart begynder det udsædvanlige makkerskab at rekruttere oversete spillere med de helt rette evner.
Fordomme stikker deres grimme fjæs frem overalt. Usikkerhed, frygten for de anderledes styrer vores tanker, udløser utryghed, vrede og had. Racismen er katalysatoren, der i løbet af to mørke døgn i L.A. væver tilfældige menneskers liv og død uløseligt sammen. Det er en ond spiral, som vi, der ser filmen, bliver en del af. Når en iransk butiksejer køber en pistol, er vi sikre på, at den skal bruges. Når en mexicansk far giver sin usynlige skudsikre kappe til sin 5-årige datter, er vi overbeviste om, at noget frygteligt vil ske.
Canadieren Margaret står over for at blive udvist til sit hjemland fra USA, hvor hun bor og arbejder. For at få lov til at blive i USA erklærer hun, at hun er forlovet med sin hårdt prøvede assistent, Andrew. Margaret har været på nakken af Andrew i årevis. Alligevel går han med på legen - men ikke uden betingelser.
Lægen Kate Forster har en lækker hytte ved bredden af en sø. Da hun flytter, sørger hun for at få posten eftersendt og inden længe modtager hun et romantisk brev fra arkitekten Alex Burnham, der bor i hytten. Et blik på poststemplet afslører, at brevet er sendt to år inden Kate flyttede ind, men det forhindrer ikke de to i at begynde en hed korrespondance hen over et mystisk hul i tiden.
Byen Huntington er i sorg, efter et flystyrt har udslettet hele fodboldholdet. Mange mennesker er på en eller anden måde berørt af ulykken, og det er med ambivalente følelser, at man modtager nyheden om, at universitetet vil samle et nyt hold. Det er den energiske træner Jack Lengyel (Matthew McConaughey), der har påtaget sig opgaven med at træne et nyt hold af uerfarne spillere op, og det skal vise sig at være lidt af en opgave.
De Evige, en gruppe urgamle kosmiske helte, har beskyttet Jorden siden menneskets opståen. Nu må de samles igen for at beskytte menneskeheden mod dødbringende uhyrer.
En gang hårfjerning på benene, godt med læbestift og en ladt pistol. FBI-agen Gracie Hart går undercover som en håbefuld aspirant til titlen som den næste Miss USA, men Gracie er ikke just skabt til skønhedskonkurrencer. Sandra Bukllock spiller med stor udstråling i "Agent Catwalk" og viser sit store komiske talent i rollen som agenten, der giver den som skønhedsdronning for at få ram på en terrorist, der har udset sig skønhedskonkurrencen som mål. Michael Caine spiller på glimrende vis den frustrerede konsulent, som er hyret til at fovandle den barske FBI-agent til en ophøjet skønhed. Og Benjamin Bratt, Candice Bergen, William Shatner og Ernie Hudson scorer også point på morskabskontoen i denne store biograf-succes. Masser af grin og raffineret sarkasme. Et rent hit!
Når det gælder om at stjæle luksusbiler, er Randall "Memphis" Raines et kapitel for sig. Han gør det hurtigt, professionelt - og i ren gentleman-stil. Men efter flere heldige år går han under jorden for at starte et nyt og mere hæderligt liv. Han slår sig ned i Pennsylvania og alt kører på skinner - i fire år. Så får han besked om, at hans lillebror Kip, der overtog hans gamle job, har fået problemer med den lokale mafia efter en mislykket opgave. For at redde Kips liv må Randall vende tilbage til sit gamle liv, samle sin gamle klike og færdiggøre jobbet. Men opgaven er farlig - og næsten umulig. I begyndelsen skulle de stjæle 50 luksusbiler på to uger. Nu skal han gennemføre det på kun 24 timer...
Playboy'en og forretningmanden George Wade er fuldstændig afhængig af sin dygtige og ambitiøse medarbejder Lucy Kelson. En dag vil Lucy videre, og hun finder selv sin afløser. Da hun er på vej ud af døren, stopper op og stiller sig selv det store spørgsmål . Kan man efter fem års professionelt samarbejde sige: 'Jeg elsker dig'?
Alt i Linda og Jim Hanson's liv ånder idyl, indtil Linda en morgen får besked om, at Jim er omkommet i en trafikulykke. Det sære er, at da Linda vågner morgenen efter, sidder Jim i køkkenet og spiser morgenmad - ganske uskadt. Det bliver starten på et mareridt, hvor Linda må navigere mellem to virkeligheder. Har hun haft et forvarsel om Jims død - og er det muligt at forhindre ulykken?
To unge mænd søger efter sex på internettet og finder en mystisk ung kvinde, der tilsyneladende er villig til at mødes for en omgang gruppesex. Det viser sig at være en fælde lagt af en fanatisk religiøs kult, som tager de to unge mænd til fange i en kirke. Lederen af kulten vil slå dem ihjel for at sætte et eksempel for andre sexuelle afvigere. Regeringsagenter gør sig parat til at storme kirken, men med ordrer om at gå mere ekstremt til værks end loven tillader.
Angela Bennett er systemanalytiker for et computerfirma. Faktisk er Angela lidt af en nørd - hun har svært ved at løsrive sig fra sin computer, og har ikke stor kontakt med mennesker af kød og blod. En dag kommer hun uforvarende i besiddelse af et program, som kan hacke sig ind overalt og som spreder bunker af falsk information i sit spor. Ejerne af programmet vil selvfølgelig ha' fingre i det - og i Angela.
Hvem er jeg? Det er et spørgsmål, de fleste teenagere stiller sig selv før eller siden. Men for Nathan er spørgsmålet helt bogstaveligt - og tilmed livsfarligt. Nathan opdager nemlig, at hans mor og far ikke er hans rigtige forældre. Og da han forsøger at finde ud af sandheden om sin identitet, bliver det startskuddet til en eksplosiv menneskejagt - og det er Nathan, der er den jagede.
Efter blot en enkelt date med nyhedskameramanden Steve er Mary Horowitz overbevist om, at de er soulmates. Steve er dog ikke helt så entusiastisk, og han vil egentlig hellere passe sit arbejde. På opfordring af Steves kollega, der er nyhedsvært, følger Mary Steve tværs gennem landet. Hen ad vejen bliver hun venner med en gruppe elskelige originaler, som er vilde med alle hendes særheder, og samtidig får de hende til at revurdere formålet med rejsen.