Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Tre sorte kvinder ender med at blive hovedkræfterne i at sende USA forrest i rumkapløbet i 1960erne. Kvinderne måtte trodse de mange fordomme forbundet med både deres køn og race, men deres matematiske kompetencer kommer i høj kurs, da nye, uventede udfordringer dukker op.

På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

Mørkets kræfter har overtaget Hogwarts, og tiden er kommet til, at Harry, Hermione og Ron må stå på egne ben. Sammen drager de ud for at finde og tilintetgøre horcruxerne, der er hemmeligheden bag Voldemort's udødelighed.

Unge Harry har taget hul på sit andet år på Hogwarts, trods adskillige advarsler. Det varer ikke længe, før Harry og vennerne opdager, at der er noget helt galt på skolen. Elever bliver forvandlet til sten, trusler bliver skrevet med blod på væggene og et dødbringende monster er løs! Nogen har åbnet Hemmelighedernes Kammer. Harry, Ron og Hermione sætter sig for at finde kammeret og dræbe monstret. Rygtet siger, at Hemmelighedernes Kammer er blevet åbnet af en arvtager til Salazar Slytherin – en af Hogwarts grundlæggere. Mistanken retter sig mod den arrogante elev, Draco Malfoy, men Harry frygter, at hans arvefjende, Voldemort står bag de skræmmende begivenheder.

Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.

Phil Conners (Bill Murray) er en mavesur tv-vejr-mand, der hvert år (meget mod sin vilje) bliver sendt til den lille flække, Punxsutawney. Her skal han interviewe byens eneste landskendte "person" – et murmeldyr, der efter sigende kan fortælle, om foråret er på vej, eller om vinteren fortsætter. Og Phil hader det. Han hader alt, der har noget med byen at gøre, og vil allerhelst væk derfra med det samme. Men da Phil vågner op på hotellet næste morgen, er det den samme dag som i går(?) Og sådan fortsætter det, dag efter dag – med den samme dag. Det har jo nogle fordele, for der er jo ingen "i morgen", og Phil kan gøre, hvad der passer ham uden at stå til ansvar for nogen dagen efter.

Guy er en helt almindelig bankmand. Det tror han i hvert fald, men i virkeligheden er Guy en baggrundsfigur i et videospil. Hver dag bliver han udsat for bankrøverier og ramt af tog i spillet. Og som om det ikke var slemt nok, har spillets ejer tænkt sig at lukke spillet. Nu må Guy træde i aktion og redde sin verden.

U.S.S. Enterprise vender tilbage til Jorden under en mørk sky. Med sædvanligt overmod har Kaptajn Kirk set stort på sine direktiver, og det koster ham hans stilling. Men netop derfor er han også lige ved hånden, da en intergalaktisk terrorist truer freden. Han bliver sendt på mission igen, men muligvis bliver han derved misbrugt til en lyssky operation. Ombord på U.S.S. Enterprise er spændingerne tydelige – selv mellem de gamle venner Kirk og Spock. Men mere end nogensinde har de brug for at arbejde sammen for at modstå de farer, de bliver udsat for, da de stævner ud i et dybere mørke end nogensinde før. Alt, hvad de tror på, vil blive udfordret, venskaber vil blive prøvet, og store ofre må ydes for at sikre denne eneste familie James T. Kirk har kendt: hans besætning!

Den viljestærke teenagepige Christine "Lady Bird" McPherson er ved at blive voksen, med alt, hvad der deraf følger af op- og nedture. Lady Bird drømmer om at forlade sin kedelige hjemby og blive optaget på universitetet i New York, alt imens hun forsøger at manøvrere i sit forhold til sin mindst lige så kamplystne mor. 'Lady Bird' er 'Barbie'-instruktøren Greta Gerwig's Oscarnominerede gennembrudsfilm.

Den gode Sherlock Holmes har en hjerne ud over det sædvanlige, men holder sig heller ikke tilbage for en god gammeldags nævekamp. Sammen med sin gode ven, dr. Watson, optrevler den berømte detektiv en skummel plan, der truer med at bringe hele landet i knæ. Lord Blackwood er den væmmelige skurk, mens den dekorative Irene Adler, som altid, gør sit for at distrahere Holmes.

To amerikanske astronauter, den erfarne Matt og hans uprøvede, kvindelige kollega Ryan, reparerer Hubble-teleskopet oppe i atmosfæren. En sværm af rumvraggods vender op og ned på deres mission. Deres fartøj bliver ødelagt, og uden radiokontakt til Jorden efterlades Ryan og Matt frit svævende i rummet. Deres eneste håb er at nå over til ISS' redningskapsel, men iltreserverne svinder hurtigt ind ...

Nogen sprænger den hemmelige, britiske agentorganisation Kingsmans hovedkvarter i luften. Samtidig truer en skurkagtig narkobaron med at sprede en farlig virus over hele verden. Den unge Eggsy og hans kollega Merlin bliver sat i forbindelse med et søsteragentur i USA, The Statesman, for at de sammen kan stoppe deres fælles fjende.

I gyser-thrilleren 'Sinister' er det efterhånden lang tid siden, Ellison (Ethan Hawke) slog igennem som kriminalforfatter med en populær bestseller. Siden er det gået ned ad bakke, og nu leder han desperat efter inspiration til et nyt hit. Derfor flytter han med sin familie ind i et hus, hvor han uforstyrret kan koncentrere sig om sit arbejde. Ellison er berygtet for sine afslørende bøger om faktiske forbrydelser, og hvad hans kone og to børn ikke ved, er, at der er sket et frygteligt mord i huset. Ved et tilfælde opdager Ellison en kasse med gamle smalfilm på loftet, og pludselig står han med kilden til det, der kan blive hans bedste bog nogensinde.

Thomas og de andre overlevende fra labyrinten vågner til en ny og helt anderledes hverdag. Gruppen befinder sig nu i en aflukket bygning, hvor de tilbydes mad og nyt tøj. Samtidig viser det sig, at der bor andre unge, som også har overlevet tilsvarende labyrinter, og som nu ser frem til en bedre fremtid. Men det går hurtigt op for Thomas, at der er noget helt galt, og at deres nye værter har skumle bagtanker. Derfor igangsætter gruppen en flugt, der uheldigvis fører til endnu flere udfordringer i det golde, farefulde område kaldet Infernoet.

Da den verdensfjerne studine, Anastasia Steele, første gang stødte på den drevne og blændende unge iværksætter, Christian Grey, udløste det en seksuel affære der ændrede begge deres liv uigenkaldeligt. Chokeret, fascineret, og i sidste ende frastødt af Christians erotiske smag, kræver Ana et dybere engagement. Idet han er fast besluttet på at holde på hende, indvilliger Christian.

Los Angeles, 1949. Politiet er ved at miste byen til den frygtede og magtfulde mafiafyrste 'Mickey' Cohen. I al hemmelighed sammensætter LAPD en specialstyrke på seks modige betjente, der får særdeles vide beføjelser i deres kamp mod Cohen. Lederne af Gangster Squad er overbetjent John O'Mara og den selvsikre Jerry Wooters, som ikke er sen til at score Cohens personlige dulle, Grace Faraday.

Da professor John Koestler gennem sin søn kommer i besiddelse af et mystisk dokument, opdager han en kodet besked, der angiver præcise datoer og koordinater for hver eneste større naturkatastrofe i de seneste 50 år. Dokumentet angiver også datoerne for tre større kommende katastrofer, men som truer med at udslette hele jordens befolkning. Da ingen tror ham, må John selv tage affære...

Verdens mest sete serie af horrorfilm vender tilbage for at lægge den sidste bloddryppende brik til det skræmmende puslespil. Saw - The Final Chapter leverer 11 ondskabsfulde dødsfælder, utallige isnende gys og et klimaks, der er så nedrigt og uhyggeligt, at du aldrig vil glemme det. Guinness World Records 2010: "Saw" - The Most Successful Horror Series In History

A well-meaning genius creates a virtual reality game that leaves his grandson trapped within when a virus invades. The boy's father (Don Wilson) enters the virtual fighting game in order to combat the virus and save his son before they're both trapped forever.