Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...
Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.
Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.
Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.
Da den geniale jetset-industrimagnat, Tony Stark, tages til fange bag fjendens linjer, bygger han en højteknologisk beskyttelsesdragt, som skal hjælpe ham med at flygte. Nu er han taget ud på en mission for at redde verden som en helt, der er bygget – ikke født – til at være som ingen anden
Hazel er en kvik og skarptunget 16-årig med stor appetit på livet. Men hun lider af en uhelbredelig kræftsygdom, som binder hende til en iltflaske. I den støttegruppe, som Hazels forældre har tvunget hende ind i, møder hun den lige så ukuelige Augustus, som har mistet sit ene underben til knoglekræft. Sammen rejser de til Holland for at møde Hazels yndlingsforfatter, mens tid er.
Den efterstræbte enspænder Max Rockatansky indlemmes i en gruppe, der ledes af Imperator Furiosa og forfølges af en nådesløs krigsherre og hans bander, og det fører til højspændt krig på landevejene.
I 2009 blev MV Maersk Alabama, som det første amerikanske fragtskib i over 200 år, kapret af somaliske pirater. Det var den amerikanske skibskaptajn Richard Phillips, som førte skibet, og trods det at han og besætningen udsatte sig for stor fare, valgte de at kæmpe imod piraternes overtagelse af skibet
En kvartet af superillusionister, der kalder sig 'Apokalypsens Ryttere', vækker behørig opsigt, da de under et show i Las Vegas røver en bank på den anden side af kloden! Den hårdt prøvede FBI-agent Dylan Hobbs sætter alt ind på at fange de fire magikere, før de begår deres næste dristige kup. Men da Rytterne er sande mestre i at lægge røgslør ud, får han sin sag for.
I en nær fremtid tvinger staten Panem hvert år sine distrikter til at sende en ung dreng og en ung pige til at konkurrere i The Hunger Games. Et blodigt reality-tv-show, hvor deltagerne skal kæmpe til døden, indtil kun én vinder står tilbage. Da 12-årige Primrose udvælges til at kæmpe, insisterer hendes storesøster Katniss på at tage hendes plads. Og snart står Katniss over for en række umulige valg i den enorme udendørsarena.
Dagdrømmeren Walter Mitty arbejder som fotoredaktør på Life Magazine og er alt for genert til at invitere sine søde kollega Cheryl på en date. Hans rolige liv bliver pludselig vendt på hovedet, da nye ejere vil lukke bladet, og han i den forbindelse bliver sendt på en verdensomspændende rejse for at skaffe det helt rigtige forsidebillede til bladets sidste nummer. Nu bliver han kastet ud i et globalt eventyr, der langt overstiger hans mange dagdrømme. Begivenhederne få livsændrende betydning for Walter.
Den britiske spion og flugtekspert Patrick Mason skal sammen med videnskabsmanden Stanley Goodspeed og en håndfuld elitesoldater trænge ind i det tidligere fængsel på Alcatraz, hvor general Hummel truer med at sende raketter med giftgas mod San Francisco. Det ligner en umulig opgave, men Mason er den eneste, der er sluppet levende fra den berygtede fængselsø.
I 1960'ernes Swinging London sidder de berygtede gangstere Ronnie og Reggie Kray tungt på byens underverden. Tvillingebrødrene samarbejder med den amerikanske mafia og nyder det søde luksusliv. Da Reggie falder for pigen Frances, får han ambitioner om at blive lovlig natklubejer. Det driver en kile ind mellem ham og Ronnie. Samtidig jagtes brødrene af den ihærdige politiinspektør 'Nipper' Read.
Liam Neeson spiller U.S. Air Marshall Bill Marks i denne actionfyldte spændingsfilm, som foregår i 12 kilometers højde. På et fly fra New York til London får Bill en SMS-besked om, at han skal få flyselskabet til at overføre 150 mio. dollars, ellers vil en passager dø hvert 20. minut. Det bliver langt fra endnu en almindelig dag på jobbet for Bill Marks.
Den stakkels Ella behandles som skidt af sin stedmor og sine to stedsøstre, der kalder hende Askepot. Ellas drøm om at komme med til prinsens bal bliver opfyldt, da en god fe forbarmer sig over hende og fremtryller en vogn af et græskar. Dog ophører fortryllelsen ved midnat. Prinsen er vild med den kønne, gådefulde pige, men ved slaget tolv stikker hun af og taber sin ene sko på slottets trappe.
Kan man være sammen, selvom man er hver for sig? Et tilfældigt møde bliver til en uskyldig flirt, og på bare to uger er John Tyree håbløst forelsket i Savannah. Men John er professionel soldat, og snart er der atter bud efter ham i et af verdens mange brændpunkter. Kan forhold består, når pen og papir erstatter fysisk kontakt? Vil kærligheden overleve? Oscar®-nominerede Lasses Hallström har med forfatteren bag "The Notebook", Nicholas Sparks, skabt årets helt store love story. Og de to stjerneskud Channing Tatum (Step Up) og Amanda Seyfried (Mamma mia!) viser, hvordan uforglemmelig kærlighed i virkeligheden er.
Da planeten Krypton destrueres, bliver den nyfødte Kal-El, søn af Jor-El og Lara, sendt mod Jorden i en rumkapsel. Landmanden, Jonathan Kent og hans hustru Martha finder den drengen og tager ham til sig. De døber ham Clark og opdrager ham som ethvert andet barn. Men han er langt fra som alle andre. Snart viser han sine helt superkræfter. Han føler sig dog fremmedgjort. Derfor danner han et alterego, for kun som Jordens Beskytter vil han bruge sine overmenneskelige kræfter. Kun som Superman.
Politimanden John Cale håber at blive livvagt for USA's præsident, men jobsamtalen går ikke helt efter planen, så John må nøjes med en rundvisning i Det Hvide Hus sammen med sin datter. Præcis samtidig bryder en svært bevæbnet paramilitær gruppe ind i den berømte bygning. Nu må John forsøge at beskytte ikke alene præsidenten, men også sin egen datter - og den amerikanske nation.
Annabelle er navnet på en sjælden, gammel dukke i bryllupskjole, som John Form forærer til sin gravide kone, Mia. En nat invaderes John og Mias hus af en satanisk kult, som overfalder parret. Deres indtrængen vækker uhyggelige, okkulte kræfter i det hvidklædte dukkebarn.
For 5000 år siden skulle prinsesse Ahmanet have arvet den ægyptiske faraos trone. I stedet blev hun mumificeret og lagt i et gravkammer med en forbandelse over sig. I moderne tid åbner et bombenedslag indgangen til hendes sarkofag. Lejesoldaterne Nick og Chris er ikke for fine til lidt gravrøveri, men da de fører sarkofagen til London, vækkes Ahmanet af sin slummer - og hun er godt muggen!