Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.
I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.
Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.
Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.
Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.
På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?
Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.
I 1708 er England i krig med Frankrig. Den småskøre dronning Anne sidder på tronen, men hader at regere og vil hellere spise kage og lege med sine 17 kaniner. Landet er reelt styret af hendes hemmelige elskerinde, hertuginden Sarah Churchill. Da Sarah's fattige kusine Abigail Hill bliver kammerpige, begynder en skamløs, bitter og grotesk strid mellem dem.
Den tilbagelænede Nyles er taget med sin kæreste til bryllup i Palm Springs, hvor han møder Sarah – en modvillig brudepige, som bare ønsker aftenen overstået. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de på bedste Groundhog Day-manér fanges i en tidslomme og må gennemleve det i forvejen anstrengte arrangement igen og igen og igen og... Men hvordan overlever man, når man så udmærket ved, hvad morgendagen bringer? Og kan man forelske sig, mens man er fanget i en tidslomme? Og hvem er den mystiske fremmede, som stræber Nyles efter livet? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene få, men et spørgsmål overskygger dog alle andre: Hvad fanden er det egentlig, der foregår?
Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.
Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?
Dr. Nate Samuels er for nyligt blevet enkemand, der vender tilbage til Sydafrika, hvor han første gang mødte sin kone, på en længe planlagt tur til et vildtreservat med sine to døtre. Men det, der begynder som en oplevelsesrejse, bliver en frygtindgydende kamp om overlevelse, da en hanløve, som har overlevet blodtørstigt krybskytteri, nu ser alle mennesker som sin fjende, og begynder at forfølge familien.
Wes på 25 er bare en helt almindelig fyr med en dominerende chef og en irriterende kæreste. Det ændrer sig meget pludseligt, da Wes' far bliver myrdet, og han bliver kontaktet af den dødsensfarlige dulle Fox. Hun er nemlig en del af en hemmeligt hypersejt broderskab, og nu skal Wes læres op til at hævne sin far i bedste øje-for-øje stil - og lidt til.
Prince Akeem erfarer, at han har en søn i USA. Derfor må Akeem nu igen rejse til Amerika for at hilse på den mulige arving til tronen i Zamunda.
Huset i kolonistil på Long Island lige ved flodens bred virkede perfekt. Hyggeligt, rummeligt og billigt - det var præcis, hvad George og Kathy Lutz havde ledt efter. Men skinnet bedrager... og deres nye drømmehjem forvandles snart til et dæmonisk mareridt, da der begynder at dryppe blod ud af væggene, og sataniske magter hjemsøger dem med rendyrket ondskab. Nu, hvor deres liv - og deres sjæle - står på spil, må Lutz-parret flygte over hals og hoved fra det hjem, de før elskede så højt... eller blive ofre for dets frygtindgydende magt!
Han kom ved et uheld til at sprænge sin arbejdsplads i luften, og nu leder Teddy Walker efter et nyt job. Det er ikke let at få uden en uddannelse. Aftenskole bliver løsningen, men det er ingen leg.
Da hendes mor bliver syg under mystiske omstændigheder, sendes 12-årige Eve af sted for at bo hos sin far og hans slægtninge. Den rige, neurotiske familie ejer et lukrativt byggefirma og bor i en herskabelig villa komplet med tjenestefolk. Men der er knas med både firmaet og familieforholdene, og de selvoptagede familiemedlemmer opdager ikke, at den nytilkomne selv gemmer på en dyster hemmelighed.
When their plans for a nature trip go awry, Polly and boyfriend Seth decide to check into a motel. On their way, they're carjacked and kidnapped by low-rent crooks Dennis and Lacey, who take the victims and their SUV to a nearby gas station. Along the way, they encounter an increasingly terrifying horde of parasites, and if any of them intend to survive, they'll have to outsmart the deadly organisms.
Den unge og smukke Dorian Gray (Ben Barnes) får sit portræt malet af kunstneren Basil Hallward. Herefter bliver han lokket ind i en syndfuld livsførsel af aristokraten Henry Wotton (Colin Firth), men som Gray synker dybere og dybere ned i det liv, begynder hans portræt at ældes i stedet for ham selv. Ben Chaplin, Rachel Hurd-Wood og Rebecca Hall medvirker også i filmen, der bygger på Oscar Wildes klassiske roman Billedet af Dorian Gray.
50 år ude i fremtiden, hvor de sidste Critters er blevet besejret på Jorden, finder et rumskib en kokon med Critteræg. Før de ved hvad de har med at gør, får de et tilbud de ikke kan afslå, og snart er Critters løse igen.