Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.
Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.
Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.
Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.
En mor forsøger at forberede sin datter til en akademisk fremtid med et meget stramt skema. Men en dag bliver hendes bestræbelser afbrudt af den excentriske nabo, Piloten, der præsenterer pigen for en anden verden, hvor en lille prins holder til. Sådan begynder pigens magiske rejse, hvor hun genopdager vigtigheden af at være barn og altid at følge sit hjerte.
Mary Poppins er den fortryllende barnepige, der med tasken fuld af magi og eventyr, bogstavelig talt svæver ind i hjerterne på alle hun møder. Ikke mindst Jane og Michael, da hun bliver deres nye barnepige. De finder hurtigt ud af at Mary ikke er nogen helt almindelig barnepige, hun kan nemlig trylle, få ting til at flyve og elsker sjove lege! Men børnenes far, den strenge bankdirektør George Banks, bryder sig overhovedet ikke om Mary Poppins’ stil, ej heller fantasifulde og livlige børn!
Den efterstræbte enspænder Max Rockatansky indlemmes i en gruppe, der ledes af Imperator Furiosa og forfølges af en nådesløs krigsherre og hans bander, og det fører til højspændt krig på landevejene.
Den kujonagtige pr-mand William Cage er dybt uegnet som soldat, men sendes alligevel til frontlinjen, da Europa angribes af dræberuhyrer fra rummet. Cage dør efter få minutters kamp, men vågner op igen samme morgen! Han er nu tvunget til at gentage sin selvmordsmission i en tilsyneladende uendelig tidssløjfe. Men øvelse gør mester, og den benhårde soldaterkvinde Rita er også god at have på sin side.
En pige lever et trygt liv på en polynesisk ø i Stillehavet, og hun er samtidig høvdingens datter. For alt i verden må hun ikke bevæge sig ud på havet men er alligevel fascineret af det blå dyb. Da øens planter og havets fisk begynder at forsvinder, hænger det måske sammen med halvguden Maui. Det bliver starten på en eventyrlig rejse for at genskabe naturens balance.
En flok små helte kastes ud i en dramatisk færd, som overgår deres vildeste drømme, og hvor der hele tiden venter nye overraskelser. Mens de følger et mystisk skattekort ned i et fantastisk underjordisk rige med krogede gange, uhyrlige fælder og et gammelt forsvundet sørøverskib fyldt med gulddubloner, er børnene også ude i et kapløb med tiden for at holde sig et skridt foran en familie af bindegale og fæle skurke… og et godmodigt uhyre med et ansigt, som kun en mor vil kunne elske.
Lee Chandler tager orlov fra sit job og rejser hjem til sin fødeby. Hans storebror er død, og til Lees store chok har han gjort Lee til værge for sin 16-årige søn. Snart står Lee ansigt til ansigt med sin fortid, hvor en tragisk fejltagelse adskilte ham fra sin kone og det lille fiskersamfund, hvor han voksede op. Kenneth Lonergan's roste drama udløste Oscars for bedste mandlige hovedrolle og bedste manuskript.
Det Galaktiske Imperium vil bygge et supervåben i det ydre rum. Våbendivisionens afdelingschef, Krennic, kidnapper videnskabsmanden Galen Erso, hvis forskning rummer nøglen til Dødsstjernens planetødelæggende kraft. En gruppe oprørere, anført af guerillasoldaten Saw Gerrera, vil stjæle plantegningerne til Dødsstjernen fra Imperiet. Til indsatsstyrken hverver de den slagkraftige Jyn, som er Galens datter.
Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.
1988. Flere børn forsvinder sporløst i den lille by Derry. Da Bill Denbrough's lillebror Georgie pludselig også er væk, starter han selv en indædt jagt på at finde svar på mysteriet. Denne søgen sender den 12-årige dreng og hans venner ned i byens kloakker, hvor den onde og skrækindjagende klovn Pennywise lurer i mørket. Børnene får en noget anderledes sommer, hvor de både får deres venskaber sat på prøve, tvinges til at se deres værste frygt i øjnene og samtidig må tage kampen op imod Pennywise, hvis synderegister går flere hundrede år tilbage i tiden.
To astronomer tager på en presseturné for at advare menneskeheden om en altødelæggende komet med kurs mod Jorden. Reaktionen fra en travlt optaget verden: nå!
Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.
Papfar, Brad Whitaker (Will Ferrell), er en radiovært der prøver at få hans papbørn til at elske ham og kalde ham far, men hans planer vendes på hovedet da den biologiske far, Dusty Mayron (Mark Wahlberg), vender tilbage.
Batman og Superman har travlt med at udkæmpe deres indbyrdes opgør, mens resten af verden ikke kan finde ud af hvilken superhelt, de virkelig har brug for. Samtidig opstår der en ny fare, som viser sig at være større end nogen, menneskeheden hidtil har set. Nu må de to helte, der indtil nu har set skævt til hinanden, samarbejde om at redde planeten fra dommedag.