Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

Den nervøse Norman Bates ejer et motel med tilhørende krageslot, som næppe er stedet for en hyggelig hjemme aften. Ingen ved det bedre end Janet Leigh, filmens uheldige heltinde, som får det at føle i den klassiske scene i brusebadet.

Den så godt som sande beretning om storsvindleren Frank Abagnale, der ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel "arbejder" han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.

Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.

I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed. '12 Years a Slave' modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig, og Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure. Dumbledore er dog mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig, og sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemort's forsvar. For at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.

Benjamin har netop afsluttet college og vender hjem til sine forældre. Han er lidt forvirret og bekymret over sin fremtid, men den nære fremtid tager den midaldrende mrs. Robinson sig af. Hun har imidlertid også en yndig datter. Mike Nichols vandt en Oscar for sin instruktion.

Da kongerigets mest eftersøgte - og charmerende - røver, Flynn Rider, gemmer sig i et mystisk tårn, forventer han næppe at møde Rapunzel, en smuk og ret sej teenager med superkræfter i sit 20 meter lange blonde hår! Sammen tager det umage par på en fantastisk rejse med uventede helte, latter og spænding. Slå håret ud og vær klar til To På Flugt!

A gang of robbers enters a house, hosting a party with intent to commit a robbery. But the leader of the gang met the daughter of the house ... and falls for her. Free version of the play of Henry Jardiel Poncela.

I et dystert, dunkelt hus bor Gru. Og Gru er en grusom type. Han er så grusom, at han har udtænkt en plan, som vil chokere hele verden: Han vil stjæle månen. Intet kan stoppe Gru, for han bruger både krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer til at rydde eventuelle modstandere af vejen. Men så møder han de tre forældreløse piger Agnes, Edith og Margo. Og de synes ganske overraskende, at Gru har faderpotentiale.

Efter deres eksplosive opgør skal Godzilla og Kong genforenes mod en kolossal uopdaget trussel gemt i vores verden, der udfordrer deres eksistens – og vores egen.

Pixar-animationsfilmen 'Modig' (også kendt som 'Brave') fortæller historien om den skotske prinsesse Merida. Merida er en talentfuld bueskytte og impulsiv datter af Kong Fergus og Dronning Elinor. Hun er fast besluttet på selv at styre sin egen vej i livet, så Merida trodser en ældgammel skik, der er hellig for landets huserende lords: den enorme Lord MacGuffin, den selvsikre Lord Macintosh og den kværulantiske Lord Dingwall. Meridas handlinger fører af vanvare kaos og ødelæggelser i kongedømmet med sig, og da hun opsøger den gådefulde, gamle Wise Woman for at få hjælp, får hun et skæbnesvangert ønske opfyldt. Den fare, der følger hende, tvinger Merida til at se meningen med ægte mod i øjnene, så hun kan vende en forfærdelig trolddom - inden det er for sent.

Elina (Barbie) tager til Mermaidia for at redde sin ven, havmandsprinsen Nalu. Han er blevet kidnappet af alfen Laverna, der har planer om at bliver den mest magtfulde alf i Fairytopia. Det er nu Elinas opgave at stoppe dem, men spørgs-målet er, om hun kan gøre det alene. Hun har brug for hjælp fra havfruen Nori, men Nori stoler ikke på andre væsener, og Elina må derfor bestå en række prøver, før hun kan få Noris hjælp. Vil det lykkes Elina at redde Nalu?

Der er gået 10 år, siden FBI agent Clarice Starling så Dr. Hannibal Lecter i øjnene. 10 års ventetid med et øje på hver finger! Men nu er ventetiden forbi. Den sofistikerede morder dukker op i Firenze og er mere end klar til at lokke Clarice tilbage i sin katten-efter-musen-leg. Clarice er dog ikke alene på banen. En anden person med en forskruet tankegang er ude på at tage grusom hævn på den gådefulde Hannibal. Spørgsmålet er nu, hvem af de to superintelligente mænd, der er snedigst.

Pingvinerne vendte aldrig tilbage fra deres tur til Europa, så nu rejser Alex, Marty, Gloria og Melman tværs over Atlanten for at hente dem. De finder pingvinerne i Monte Carlo, hvor de er i færd med at sprænge kasinoet. Men da det lokale veterinærpoliti fatter interesse for dyrene, søger vennerne fra zoo tilflugt hos en cirkustrup, der har kurs mod New York.

Den utilpassede teenagepige Bella Swan flytter til udørkenen, Forks. Her møder hun den mystiske og dragende Edward Cullen, der har en drabeligt mørk hemmelighed. Bella er sikker på tre ting: Edward er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham.

Teenagepigen Bella befinder sig igen i stor fare. En mystisk morder er på spil, og en ondskabsfuld vampyr er ude efter hævn. Samtidig må Bella vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob - og hun ved, at hendes beslutning kan antænde fejden mellem vampyrerne og varulvene.

Kampoperationerne har krævet meget af John Rambo, men nu har han endelig fundet indre fred i et kloster. Så dukker hans mentor, Oberst Trautman, op for at bede Rambo om hjælp ved en tophemmelig mission i Afghanistan. Rambo har fået nok af krig, så han afslår. Men da Trautman bliver taget til fange, forvandler Rambo sig til en krigsmaskine. For at redde sin ven, udløser han det rene helvede...

I Kvik På Eventyr i London følger vi hvalpen Kvik, som ikke har det godt med bare at være en lille plettet hvalp blandt alle de andre. Han drømmer om at være noget særligt, præcis som hans store idol, den umådeligt populære tv-hund Tordenbrag. Da Kvik ved en fejltagelse bliver væk fra sin familie, havner han midt i en tv-optagelse med sin helt Tordenbrag. Pludselig er lille Kvik blevet idolets medhjælper i et svimlende og actionfyldt eventyr – i det virkelige liv! Imens lægger skurken Cruella en ond plan.