Mordors mørke har spredt sig ud i de fleste af Gondors afkroge, og det sidste store slag om Midgård nærmer sig. Gandalf drager mod Minas Tirith for endnu en gang at stå side om side med menneskene i den forestående krig. Aragorn må se sin sande identitet som tronarving i øjnene og drage ud på en farefuld færd med de trofaste følgesvende Gimli og Legolas for at konfrontere De Dødes Hær, der for mange år siden svor kongen troskab. I mellemtiden kæmper trioen bestående af Frodo, Sam og Gollum stadig med at nå frem til Mordor i tide, så de kan tilintetgøre Ringen en gang for alle. Men Ringen har sin egen vilje og vil gøre alt for at nå tilbage til sin herre, Sauron.
Den nervøse Norman Bates ejer et motel med tilhørende krageslot, som næppe er stedet for en hyggelig hjemme aften. Ingen ved det bedre end Janet Leigh, filmens uheldige heltinde, som får det at føle i den klassiske scene i brusebadet.
The Usual Suspects er elegant filmet og utrolig fascinerende, og den blev hurtigt en af de mest spidsfindige og overbevisende film nogensinde - en ægte film noir. Fem velkendte forbrydere Kevin Spacey, Gabriel Byrne, Benicio Del Toro, Kevin Pollak og Stephen Baldwin fanges i filmens indviklede handling, der er centreret omkring en skræmmende, nærmest legendarisk bagmand ved navn Keyser Soze, som de aldrig har mødt. De fem accepterer modvilligt at udføre et kup for Soze, der er både problemfrit og rutineagtigt ... eller er det?
Alt ånder fred og ro i forstaden hos famlien Freeling, men freden varer ikke ved, og små uforklarlige ting sker. Uhyggen breder sig, og om natten bliver datteren tiltrukket af et mærkeligt lys fra tv'et og forsvinder. Faren tilkalder en parapsykolog og en eksorcist. De opdager, at huset ligger på en gammel kirkegård og nu bliver hjemsøgt af de hvileløse sjæle, men hvor er den lille pige?
De krigeriske klingoner ønsker tilsyneladende at slutte fred med Føderationen af Forenede Planeter. Men sandheden går op for Kaptajn Kirk og hans gæve besætning, da USS Enterprise bliver syndebuk i et komplot, der får fjendskabet til at blusse op igen.
En hurtig bane kokain og lidt vodka, og den erfarne pilot Whip Whitaker er klar til at flyve sit rutefly til Atlanta. Da flyet får mekaniske problemer, lykkes det med en mirakuløs manøvre Whip at nødlande og redde næsten alle de ombordværende. Efter landingen fejres Whip som en helt. Men da en blodprøve afslører, at Whip havde alkohol i blodet, bliver han stillet til regnskab af myndighederne.
Da mestertyven Fantomas udfører en serie frække juvelkup i Paris får kommissær Juve hjælp fra en uventet side. Fantomas' dobbeltgænger, den karrierefikserede reporter Fandor, som gør fælles sag med politiet. Sammen begiver de sig ud i det sydende pariserliv for at fange skurken. Men Fantomas er ikke kun en juveltyv af høj rang, han er også verdens dygtigste forvandlingskunstner.
Rumskibet Hunter-Gratzner er nødlandet på en fjern planet. Svage nødsignaler bliver stadig sendt, og det tyder på, at der endnu er 10 overlevende. Blandt dem er Riddick - en bevæbnet og farlig fange. Planeten de er landet på består af ørken og ligger brandvarm og tør under hele tre sole. De overlevende firnder en ubeboet lejr, der virker forladt i al hast. Men da solen går ned og det er blevet bælgranvende mørkt dukker planetens øvrige beboere frem. Nu møder den hårdt prøvede gruppe en langt større fare end Riddick...
Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!
Will Smith og Martin Lawrence er tilbage på de farlige gader i Miami i Bad Boys II. Politibetjentene Mike Lowrey og Marcus Burnett efterforsker en stor sag om narkotika, der involvere en ondskabsfuld forbryder, hvis ambition om at overtage byens narkohandel starter en blodig krig i området. Marcus og Mikes venskab og arbejdsklima bliver truet, da Mike bliver forelsket i Marcus' søster Syd. Med mindre de kan adskille deres personlige og professionelle forhold, er de to 'bad boys' i fare for at spolere sagen og samtidig bringe Syds liv i fare.
CIA-agenten Evelyn Salt anklages for at være russisk spion med planer om at snigmyrde USA's præsident. Det lykkes hende at flygte, og i et hæsblæsende kapløb med tiden og med pistolkugler flyvende om ørerne må hun nu forsøge at finde den virkelige forræder og rense sit eget navn.
Lede, skræmte eller dumme magthavere vil gøre det voksende antal mutanter til almindelige mennesker ved hjælp af et nyt stof. Mutanterne vil bestemt ikke helbredes, men hvor Charles Xavier og hans X-Men forsøger sig med dialog og fredelig sameksistens, ser skurken Magneto mutanterne som en overlegen rase, der bør herske over jorden. Det trækker op til endeligt opgør mellem de gode og de onde mutanter.
Da orkernes verden, Dranor, ødelægges af onde kræfter, åbner de en portal til menneskenes magiske rige, Azeroth, hvormed horder af orker invaderer det ellers så fredfulde land. Da truslen går op for kongen af Azeroth, forsøger han at samle alle landets kræfter for at imødegå de mørke kræfter. Men hjælpen skal vise sig at komme fra en uventet side, da ork-krigeren Durotan allierer sig med en gruppe af mennesker for at vælte racens korrupte leder af tronen og atter bringe fred til Azeroth.
Shrek er i en krise. Godt nok er han lykkelig med Fiona og glad for sine troldeunger, men han savner at kunne skræmme alle med sit brøl. Det udnytter Rumleskaft og får Shrek til at underskrive et dokument, der skal få alting til at blive som før. Men landet Langt, Langt borte bliver i stedet forvandlet, så trolde er jaget vildt, Rumleskaft er konge, og Fiona og Shrek aldrig har mødt hinanden.
Slaget om jorden er vundet og lederen af de onde Decepticoner Megatron er død. Så alt ånder tilsyneladende fred og idyl for menneskene og de gode Autobotter. Men Starscream, Decepticonernes nye leder, er på vej mod jorden for at kidnappe den unge Sam Witwicky, og til Autobotternes store frygt er Megatrons krop blevet stjålet. Nogen planlægger at genoplive den mægtige Decepticon og det må forhindres for enhver pris.
Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.
Batman og Superman har travlt med at udkæmpe deres indbyrdes opgør, mens resten af verden ikke kan finde ud af hvilken superhelt, de virkelig har brug for. Samtidig opstår der en ny fare, som viser sig at være større end nogen, menneskeheden hidtil har set. Nu må de to helte, der indtil nu har set skævt til hinanden, samarbejde om at redde planeten fra dommedag.
The party continues... American Pie 6 - Beta House afslører detaljerne om det sjoveste og vildeste år i universitetets historie! Oplev Dwight Stifler, hans fætter Erik, Mr. Levenstein (Eugene Levy) og de berygtede studerende i Beta House, når de slår sig løs i den hotteste, vildeste og frækkeste af Amrican Pie-filmene!
Videnskabsmanden Bruce Banner har problemer med at styre sin vrede. Hans rolige liv som en strålende forsker, der arbejder med sin ekskæreste Betty Ross, skjuler en smertefuld fortid. Et usædvanligt laboratorieuheld røber Bruces heroiske instinkter, men slipper også hans indre dæmoner løs. Han bliver da den stærkeste skabning på denne jord. En superhelt og et monster.
Kunne du tænke dig at løbe sammen med hundredvis af nøgne studerende i en af de allermest tossede collage-traditioner? Så vil du også være vild med denne bid American Pie, der serveres på bedste Stifler-manér – The Naked Mile! Da Erik Stifler indser, at han er den eneste i familien, der er i fare for at forlade highschool som jomfru, beslutter han sig til at holde familietraditionerne i hævd. Efter velmenende råd fra Jims far (Eugene Levy) er Erik klar til at prøve lykken under det berømte og berygtede Naked Mile-løb, hvor hans hengivne venner og nogle løsslupne piger sørger for den vildeste weekend nogensinde! Denne bid af American Pie er fyldt med flotte og hotte piger, og Stifler garnerer med et væld af sine sædvanlig tossestreger, så du kan roligt forberede dig på at grine, så du er ved at få krummerne galt i halsen!