Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.
To dusørjægere slår sig sammen for at fange Indio, der med sin bande gør klar til at røve banken i El Paso. De to dusørjægere har forskellige grunde til at være efter Indio, men kan de overhovedet stole på hinanden?
Solaris er et filosofisk foruroligende portræt af menneskets destruktive interaktion med omverdenen. Filmen er en visuel tour de force, der tematisk kredser om kærlighed, bevidsthed, personlig identitet, erindring og ikke mindst forsoning og nostalgi. En fremmed entitet, selvmordstraumer og store filosofiske spørgsmål skaber en foruroligende ubalance, der i samspil med tempoet og filmens lange spilletid tvinger seeren næsten fysisk ind i karakterernes ulidelige mentale trængsler.
Sprogprofessoren Alice Howland begynder pludselig at lede efter ordene. Lægens diagnose er hård. Alice lider af tidlig Alzheimers. Hun er kun 50 og burde have mange gode år foran sig. Nu må hun forsøge at tackle konsekvenserne af sygdommen for hendes ægteskab, hendes familie og hendes karriere.
New York plages af spøgelser og genfærd, og politiet står magtesløst. De eneste, der har forstand på de overnaturlige væsner, er tre geniale parapsykologiske videnskabsmænd og deres firma 'Ghostbusters'. De går i gang med at uddrive gespensterne, men selv de får deres sag for, da den yndige Dana og hendes sære nabo bliver besat af dæmoner.
First-time father Henry Spencer tries to survive his industrial environment, his angry girlfriend, and the unbearable screams of his newly born mutant child.
Guitaristen Adam er et hit på Detroits undergrundsscene. Hans elskede, Eva, bor i Tanger, hvor hun fordyber sig i klassisk litteratur. Begge er vampyrer, der gennem århundreder har udviklet en stærk antipati mod civilisationens udvikling. Da Eva rejser til Detroit for at besøge Adam, får parret uventet selskab af Evas lillesøster, Ava, som er anderledes åben over for nutidens strømninger.
Da middelmådige Dewey Finn fyres af sit band, står han overfor et bjerg af regninger og depressioner. Han får et job som vikar i en 4. klasse på en snobbet privatskole, hvor hans attitude har stor effekt på eleverne. Blandt eleverne er Yuki, ni år og vidunderbarn på en guitar og Dewey øjner chancen for at vinde Battle of the Bands-konkurrencen, der vil rydde hans økonomiske problemer af vejen og bringe ham tilbage i projektørlyset. Men hverken skolen eller forældrene må vide noget om hans plan..
En stor, personlig sorg sender Cheryl Strayed ud i en nedadgående spiral af stofmisbrug og galopperende utroskab. Efter sin skilsmisse beslutter Cheryl at viske tavlen ren. Uden nogen erfaring med friluftsliv begiver hun sig alene ud på en 1600 km lang vandring fra Mojaveørkenen til Pacific Northwest. Den barske tur bliver skelsættende for Cheryl, der genfinder sig selv og sin indre styrke undervejs.
Juleaften skal newyorker-politimanden John McClane hente sin kone i Washingtons lufthavn. Samtidig planlægger en gruppe brutale terrorister at befri en tidligere sydamerikansk diktator, der skal retsforfølges i USA. Den internationale lufthavn, der summer af juletravlhed, er på kort tid forvandlet til det totale kaos. Men McClane kan ikke vente på, at andre forsøger at tale terroristerne til fornuft, hans kone sidder nemlig i et af de fly, der - næsten tørlagt for brændstof - kredser over lufthavnen. Der er ingen tid at spilde, og med sit sædvanlige overmod og sine ni liv kaster frygtløse McClane sig ind i kampen mod terroristerne.
'The Lobster' foregår i en dystopisk fremtid, hvor det er ulovligt at være single. Enlige mennesker får 45 dage på et kurhotel, hvor de skal forsøge at finde sig en partner. Hvis det mislykkes, bliver de forvandlet til et dyr efter eget valg og får en ny chance for at finde en mage. Efter at være blevet forladt af sin kone tjekker den lavmælte David ind på hotellet sammen med sin bror, der er blevet til en hund. David har selv valgt hummeren, hvis det skulle ende galt. Under sit ophold forsøger han at navigere rundt i en absurd verden, der dikteres af ægtepar, og finder snart ud af, hvor langt man er villig til at gå for at finde kærligheden, før tiden rinder ud.
Billedkunstneren Margaret bliver skilt fra sin mand i 1950'ernes USA. For at bevare forældremyndigheden over sin datter siger hun ja, da den flamboyante Walter Keane frier til hende. Margarets kitschede malerier af børn med enorme øjne bliver en lukrativ forretning for parret. Men det er Walter, der signerer billederne og tager hele æren for sin kones arbejde - indtil den dag, hvor hun får nok og sagsøger ham.
Der er sket noget mystisk i den lille by, hvor Franklin Hunt er sherif. I nattens mulm og mørke er hans vicesherif og byens læge, den unge Ms. O'Dwyer, blevet kidnappet, og noget kunne tyde på, at det er indianere. Sheriffen har ikke noget valg. Han må sammen med en lille gruppe udvalgte mænd fra byen tage ud for at finde de to kidnappede. Det vilde vesten er et farligt sted, men den stamme, de nu skal møde, er farligere end noget, de har stået ansigt til ansigt med før.
I filmen The Drop følger vi Bob Saginowski (Tom Hardy) og hans fætter Marv (James Gandolfini). Marv ejer en bar, hvor Bob arbejder som bartender. Det ikke en helt 'normal bar', de lokale gangstere bruger nemlig baren som ”money drop”. Da nogle krimielle beslutter sig for at røve baren, skaber det STORE problemer for vores to hovedpersoner.
Det er ikke nemt for drengen Billy at tro på julemanden, når resten af familien insisterer på at alt det der med kane, rensdyr og alfer bare er noget sludder. Billy får dog et noget andet syn på sagen, da han juleaften bliver hentet af et eventyrligt eksprestog, der fragter Billy og andre heldige børn til Nordpolen for at besøge julemanden.
En film, der bygger på en faktisk og meget dramatisk redningsaktion. Året er 1952, da kystvagten modtager et nødopkald fra olietankeren, SS Pendleton, der i en meget voldsom storm er brækket over i to dele. Den unge mand, Bernard Webber (Bernie), der arbejder på kystvagten, får af sin øverstbefalende den umulige opgave at komme den nødstedte tanker med 32 besætningsmedlemmer til undsætning. Bernie sejler ud i det frådende hav i en lille redningsbåd med plads til kun 12 personer. Han mister undervejs sit kompas og har svært ved at orientere sig om retningen. Men Bernie følges fra landjorden af lokale og foruroligede borgere – heriblandt Bernies forlovede. Med god grund frygter de alle, at hverken Bernard eller besætningen fra SS Pendleton vil overleve. Heller ikke selvom de fra kysten danner en kæde af lys fra deres billygter for at hjælpe Bernie.
Hanna er en ikke helt almindelig teenager. Hun er vokset op i isolation i den finske ødemark, hvor hendes far, eks-CIA-manden Erik, har trænet hende til at blive den perfekte snigmorder. Da det er tid for Hanna at tage på mission, sendes hun ud i en verden, hun ikke kender. Og så får hun endda den skånselsløse agent Marissa og hendes håndlangere på nakken.
Barndomsvennerne Dave og Mitch ser ikke hinanden så tit mere. Dave har stiftet familie med sin skønne kone og nyder succes som advokat, mens Mitch dyrker det glade singleliv med masser af damer. Men fordi græsset altid er grønnere hos naboen, drømmer de begge om at være i den andens sko. Og vupti, efter en våd nat i byen vågner Dave op i Mitchs krop og vice versa. Deres ønske er gået i opfyldelse!
Chris Pine (Star Trek) og Tom Hardy (The Dark Knight Rises) spiller begge over for Oscar®-vinderen REese Witherspoon i denne vilde blanding af eksplosiv action og fantastisk humor. FDR (Pine) og Tuck (Hardy) falder begge for den charmerende og skønne Lauren (Witherspoon). Mens Lauren har problemer med at vælge imellem dem og søger hjælp hos sin frække veninde Trish (Chelsea Handler), roder FDR og Tuck sig ud i en episk kamp om Laurens kærlighed. De bruger alle former for overvågningstricks og højteknologiske gadgets - men kun den bedste spion kan vinde!
Det 12-årige geni, Artemis Fowl, der nedstammer fra en lang række kriminelle genier, finder sig selv i en kamp på styrke og snuhed mod en magtfuld, skjult race af feer, der måske står bag hans fars forsvinden.