Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

I 'Toy Story 3' gør Anders sig parat til at rejse væk til college. Woody, Buzz og resten af Anders loyale, gamle legetøj er forståeligt frustrerede over deres temmeligt usikre fremtid. Legetøjsslænget bringes til et værelse fuld af hæmningsløse unger, som næsten ikke kan vente med at hærge deres "nye" legetøj, og vennerne må gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe hinanden ud af den kaotiske situation. Alt imens finder Barbie sig pludselig blussende plastic til ansigt med selveste Ken.

DOGVILLE handler om den smukke Grace, som er på flugt fra gangstere og ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville. Med lidt hjælp og overtalelse fra byens forfatterspire Tom, tilbyder indbyggerne at skjule Grace, der til gengæld skal arbejde lidt hos alle i byen. Dapolititet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen, især mændene, sig langsomt bedre og bedre betalt for den risiko det er at skjule hende. Grace erfarer på grusomste vis, at den godhed hun har fundet i Dogville, må betragtes som relativ. Men Grace gemmer på en hemmelighed, der både bliver skæbnesvanger for hende selv, og ikke mindst for de gode borgere i Dogville…

Vikingen Hikke og hans drage, Tandløs, er begge blevet fem år ældre - og ikke mindre uadskillelige. Under en af deres eventyrlige udflugter opdager de en skjult isgrotte, som huser hundredevis af vilde drager, og så bliver der ballade. Freden i Berk er truet, og Hikke og Tandløs må sammen kæmpe for at sikre fremtiden for såvel menneskeheden som drageracen.

Ex-sværvægtsmester George "Iceman" Chambers er i Rusland i forbindelse med optagelser til en reklamefilm, da han bliver arresteret. Alt er nydeligt arrangeret. De falske beviser er vandtætte, og Chambers ryger med ekspresfart direkte ind i Ruslands mest berygtede fængsel. Grunden går hurtigt op for Chambers: Uri Boyka, brutal kick-boxing champ med vane for at sende sine modstandere på lighuset. Mafiaen har udset sig Chambers som det næste slagteoffer.

'Dope' handler om nørden Malcom, der prøver at overleve i et barsk kvarter i Inglewood, Californien. Området styres af bander og flyder over med stoffer, alt imens Malcom drømmer om at studere på Harvard. Ved et tilfælde bliver Malcolm og hans to venner inviteret til en undergundsfest. Festen bliver starten på en deroute præget af uheldige optrin, kriminalitet og dårlige beslutninger.

Noni er musikverdenens seneste superstjerne, men presset ved berømmelse gør hende nervøs - indtil hun møder Kaz, en flot, ung politibetjent med politiske ambitioner, som har fået til opgave at beskytte hende. Tiltrækningen er gensidig, og Noni og Kaz falder med et brag for hinanden til trods for protester fra Nonis mor og Kaz's far. Men Kaz's kærlighed er muligvis den manglende brik, som giver Noni mod til at finde sin egen stemme og bryde fri for at blive den kunstner, hun var bestemt til at blive.

En egenrådig vaskebjørn narer en familie sammensat af forskellige af skovens dyr til at hjælpe ham med at tilbagebetale sin "gæld" af mad. De går på togt en et forstadskvarter der er blevet bygget mens dyrene var i vinter hi. Væskebjørnen får gennem tiden øjnene op for det værdifulde i familiebånd og venskaber.

I et futuristisk og dystopisk Chicago er teenagerne Tris og Four på flugt fra Jeanine, den magthungrende leder af Intelligentsia-fraktionen. Efter Tris' familie og venner er blevet brutalt dræbt, plages hun af skyldfølelse. I et kapløb mod tiden prøver hun at afdække sine forældres hemmelighed - årsagen til, at Jeanine vil gøre alt for at fange Tris.

Max får en dag en telefonsamtale med en ukendt kvinde, som redder hans liv. Men intet er, som det ser ud. Alt for sent indser Max, at han bare er en brik i et politisk spil, og at der findes en sammensværgelse, som forgrener sig dybt ind i magtens korridorer. Alle hans forgængere har lidt en voldsom død, og FBI begynder at stramme nettet omkring den ufrivillige spion. Nøglen findes i Echelon – verdens mest avancerede overvågningssystem. Men hvem overvåger Echelon? Hvis hele verden er overvåget – hvor kan du så gemme dig? Jagten går fra Las Vegas til Prag til Bangkok til Moskva i The Echelon Conspiracy, en actionfyldt konspirationsthriller med Edward Burns, Martin Sheen og Shawn West.

De var blevet advaret... Netop som man troede, at det nu var sikkert at vende tilbage til lejren, kommer der nu endnu mere hjertebankende terror. 5 år efter det frygtelige blodbad på Camp Crystal Lake er alt, hvad der er tilbage, legenden om Jason Voorhees og hans forrykte mor, som myrdede 7 lejrledere. På en sommerlejr i nærheden tager de nye ledere sig ikke af advarslerne om at holde sig væk fra det berygtede sted. Sorgløse gennem strejfer de unge området uden at fornemme den uheldsvangre fare, der lurer. En efter en bliver de angrebet og brutalt myrdet.

Midt i en kvartlivskrise går Megan i panik, da hendes kæreste frier til hende. Hun søger tilflugt hjemme hos sin nye veninde, den 16-årige Annika, der bor sammen med sin livstrætte singlefar.

Vampyren Barnabas Collins ligger begravet i to århundreder, indtil han graves op til en meget anderledes verden i 1972. Han er fast besluttet på at genvinde sit hjems og slægtsnavns tidligere glorværdighed, selvom han bliver modarbejdet af sin tidligere elskerinde - den forførende heks Angelique - i dette "vildt fantasifulde" eventyr.

Da deres forældre meddeler, at deres barndomshjem er sat til salg, går det pludselig op for den altid ansvarlige Maura og hendes brushoved af en søster Kate, at de kun har en weekend til at få ryddet op i deres gamle ting. Og hvad er deres fuldt forståelige reaktion? Barnlig, følelsesladet vrede. Tabet af den hjemmelige bastion kommer som et chok for begge søstre, som også kæmper med voksenlivets fortrædeligheder.

Efter en druktur i 1993 vågner den anløbne reklamemand Joe Doucett op i et hotelværelse uden vinduer eller dørhåndtag. I tyve lange år holdes han fanget i cellen af de anonyme gerningsmænd. Joe ved kun, at han er mistænkt for at have myrdet sin kone. Da Joe endelig bliver sat fri i 2013, søger han dels en forklaring og dels sin egen, nu voksne datter. Hans vej mod svarene bliver hård og blodig.

Samuel Faulkner lever et perfekt liv sammen med kæresten Rebecca. Da han til sin store overraskelse får at vide, at han skal være far, vendes hele hans tilværelse på hovedet, og vejen mod det forestående faderskab byder på mange prøvelser. Mødet med et anmasende par og deres uregerlige unger, samt de modstridende gode råd fra hans ven, der er kunstner og inkarneret ungkarl, letter ikke Samuels trængsler

Danny Huston (X-Men Origins: Wolverine) og Matthew Goode (Watchmen) spiller hovedrollerne i dette intense undervandsdrama. Fire mænd får til opgave at tage ned til havets bund i en dykkerklokke for at reparere en olieledning. Et uvejr sætter dog deres støttefartøj ud af spillet, så pludselig er mændene fanget på 200 meters dybe. De er afskåret fra omverdenen, og de er stille og roligt ved at løbe tør for luft. Hvad nu?

Verdens største og mest behårede hund er tilbage. Sidste gang tog han hele familien Newton med storm trods våde kys og beskidte poter! Denne gang rammes Beethoven af den store kærlighed. Veninden hedder Missy. Missy har en ond ejer, som kun tænker på penge og egentlig helst vil sælge Missy. Beethoven og Missy tager sagen i egne poter og stikker af!

Jason er tilbage, med ishockeymaske og det hele. Og han byder på alle sine gamle vanvittige tricks i Friday the 13th, Part V: A New Beginning. Denne gang lader det til, at han stiler efter de unge beboere på en afsondret resocialiseringsinstitution. Og mere end nogle få af hans teenageofre ender i både to og fire dele - der er faktisk ikke det, Jason ikke gør. Dette er 5. skræmmende del i Jason-sagaen. Hvis du kunne lide de første 4 og mener at være klar til igen at følge Jasons blodige spor, vil du elske A New Beginning!

"Bel Ami" er historien om Georges Duroy, en besnærende og hensynsløs charmør, der manipulerer sin vej til toppen i 1890'ernes Paris, fra kakerlakbefængte tagkamre til overdådige saloner. Ved hjælp af snarrådighed og veludviklede forføreriske evner lykkes det ham at at rejse sig fra et liv i armod til en tilværelse med indflydelse og rigdom, fra den prostitueredes favntag til lidenskabelige stævnemøder med velhavende skønheder, i en verden hvor sex er magt og berømmelse en besættelse.