De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.

Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.

Lejemorderen Sorte Mamba alias Bruden har begivet sig ud på et blodigt hævntogt mod kvintetten, der forsøgte at slå hende ihjel. To af hendes forræderiske lejemorder-kolleger er allerede døde. Nu står den fordrukne, men snu Budd og kampsportsspecialisten Elle Driver for tur. Og til sidst kan Bruden vende sig mod sit ultimative mål - hendes chef og tidligere elsker, Bill.

I en af Paris' fineste restauranter bor Remy, en ambitiøs rotte, der, til forskel fra andre rotter, hader skrald. Næ, Remy drømmer i stedet om at blive en berømt fransk stjernekok, så han er splittet mellem familiens forventninger med at leve et liv i kloakkerne og at følge sin egen drøm. Da han møder kokkedrengen Linguini, begynder en række ting at ske, som fuldkommen vender op og ned på hele Paris! Ratatouille er en festlig film for hele familien! Ingredienserne i denne suveræne udgave, er masser af humor og fantastisk animation, krydret med en skøn historie og herlige figurer!

Otte år er gået, siden Batman tog faldet for Harvey Dent's kriminalitet. Bruce Wayne har ikke længere titlen som verdens bedste detektiv, og han lever i ensomhed i det nu genopbyggede Wayne Manor. Han får indbrud af den elegante tyv Selina Kyle, som stjæler hans afdøde mors perlekæde. Mens han opsporer hende, møder Batman den ubarmhjertige Bane. De har en brutal kamp, der efterlader Batman alvorligt såret. Det giver Bane mulighed for at starte en krig mod Gotham. Den maskerede helt må samle sig selv og sine tilbageværende allierede for at stoppe den maskerede superskurk.

Teenageren Marty McFly må rejse tilbage i tiden til det vilde vesten for at redde dr. Brown fra at blive skudt i ryggen. Spørgsmålet er bare, hvordan de to venner kan vende tilbage til nutiden, når deres tidsmaskine mangler benzin - et brændstof, som endnu ikke er opfundet i 1885. Desuden kommer dr. Brown's forelskelse i lærerinden Clara også lidt på tværs af rejseplanerne.

Jason Bourne, tidligere lejemorder for CIA, vil bare gerne være i fred, men det ønske har hans tidligere arbejdsgivere ikke tænkt efterkomme! De vil tværtimod gøre alt for at få fat i Jason - og skaffe ham af vejen. Da en engelsk avis bringer historien om ham, bliver han endnu engang tvunget ud af sit skjul. Endnu engang er han jaget vildt. Men pludselig får han uventet hjælp fra CIA-agenten Nicky Parsons.

Et fragtskib på vej fra Indien til Canada synker under en gigantisk storm, og de eneste overlevende er den indiske dreng Pi og en bengalsk tiger fra en zoologisk have. De må nu klare sig sammen på en lille redningsbåd midt i Stillehavet. Vil det lykkes dem at overleve?

Skuffet og desillusioneret er finskytten Bob Lee Swagger flyttet ud i ødemarken efter sin tid i militæret. Modvilligt siger han ja til at forhindre et forestående attentat. Men han havner i sit livs mareridt, da han bliver anklaget for at prøve at snigmyrde USA's præsident. Kan han finde de rigtige gerningsmænd og afsløre den virkelige konspiration, inden det er for sent?

Mike Wazowski har hele livet har drømt om at blive en "skræmmer", og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University. Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet "Sulley". Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde, og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Den trinde panda Po lever det fede liv i Fredsdalen, som han og dyrekrigerne De Fantastiske Fem våger over. Men en slem skurk har tænkt sig at erobre Kina og udradere al kungfu med et hemmeligt våben. For at nedkæmpe denne trussel må Po granske sin fortid for at finde ind til de skjulte kræfter, der kan hamle op med anti-kungfu-våbnet.

Ethan Hunt har trukket sig tilbage fra jobbet som hemmelig agent, da han bliver lokket tilbage i tjenesten af sine overordnede. Nu står Ethan over for sin mest dødbringende fjende til dato - den hensynsløse våbenhandler Owen Davian! Med støtte fra sit team kaster Ethan sig ud i et forsøg på at redde den tilfangetagne agent og stoppe Davian, før han udraderer sit næste offer, Ethans kone, Julia.

Selene og Michael er på flugt fra vampyrernes ledere efter at have dræbt den onde mestervampyr Victor. Men så snart de er ved at komme til kræfter, dukker en ny og endnu større fare op fra mørket: Vampyrernes stamfader Marcus er vågnet og vil befri sin bror William, den første og mest blodtørstige varulv. Sammen skal de skabe en ny hær af bestialske tjenere.

Bella er blevet vampyr. Konsekvenserne bliver, at hendes og Edwards verden eksploderer i et gigantisk opgør. Volturierne tror, at Bella og Edward har brudt reglerne, så de samler en mindre hær for - én gang for alle - at udslette Cullen-klanen.

June Havens er en helt almindelig ung kvinde på vej til sin søsters bryllup. Roy Miller er en toptrænet hemmelig agent på flugt fra bevæbnede mænd. Da de to bumper ind i hinanden i lufthavnen, havner June midt i et hæsblæsende eventyr. Snart flyver kuglerne om ørerne på både hende og Roy, men kan June stole på den hemmelighedsfulde agent?

Teenagepigen Bella befinder sig igen i stor fare. En mystisk morder er på spil, og en ondskabsfuld vampyr er ude efter hævn. Samtidig må Bella vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob - og hun ved, at hendes beslutning kan antænde fejden mellem vampyrerne og varulvene.

Med Saw V er vi nået til det sidste, mest skræmmende og udfordrende kapitel i den blodige historie om Jigsaw og hans rædselsregime. Psykopaten og massemordernes intelligens og ondskab kender ingen grænser. Næsten alle, som har forsøgt at opklare mysteriet, er enten døde eller kommet slemt til skade. Politimanden Hoffman er den eneste, som kender Jigsaw's hemmelighed, og da han forsvinder, starter et helt nyt spil... Se hvordan historien ender... - og glæd dig til at blive skræmt på nye, udspekulerede måder.

Verdens mest sete serie af horrorfilm vender tilbage for at lægge den sidste bloddryppende brik til det skræmmende puslespil. Saw - The Final Chapter leverer 11 ondskabsfulde dødsfælder, utallige isnende gys og et klimaks, der er så nedrigt og uhyggeligt, at du aldrig vil glemme det. Guinness World Records 2010: "Saw" - The Most Successful Horror Series In History

Den litteraturstuderende Anastasia Steele tropper op hos den stenrige Christian Grey for at interviewe ham. Ana fascineres af den smukke, begavede og magtfulde mand, som hun drages uhjælpeligt imod. Bag Christians glatte ydre gemmer sig en martret sjæl med en stærk kontrolfetich, og de betingelser, han stiller for Anas samvær med ham, bliver stadig mere grænseoverskridende.