Leo og Remi er bedste venner og bruger de fleste af døgnets timer sammen. Et nyt skoleår står for døren, og de to 13-årige drenge skal starte i en ny klasse. Særligt Leo bemærker, at klassekammeraterne antyder, at Leo og Remi nok er mere end venner - man kan se det på deres blik for hinanden, siger de. Kommentarerne påvirker Leo, og han vender langsomt blikket væk fra Remi. En beslutning, der får fatale følger.

Den forkælede arving Jason Stevens troede, at arven ville betyde en hel masse lettjente penge, men han kunne ikke have taget mere fejl, og bliver i stedet kastet ud på en opdagelsesrejse, der tvinger ham til at besvare et af de vigtigste spørgsmål for os mennesker: Hvordan er forholdet mellem rigdom og lykke?

Da Wiktor og Zula forelsker sig, er det begyndelsen på en umulig kærlighedshistorie i umulige tider. De to mødes i ruinerne i efterkrigstidens kommunistiske Polen. Musikeren Wiktor og sangerinden Zula kommer fra vidt forskellige baggrunde og har lige så forskellige temperamenter. De kan ikke finde ud at være sammen - men de kan endnu mindre finde ud af at være adskilt fra hinanden.

Familien Kadam flytter fra Indien til en sydfransk landsby. Her åbner de et indisk spisested - lige over for madame Mallory's Michelin-stjernede, klassisk franske restaurant. Det skaber røg i køkkenet, for den snobbede madame Mallory har svært ved at tolerere de farverige, støjende konkurrenter. Men måske kan madame Mallory i virkeligheden lære noget af det krydrede indiske køkken?

I en neonglitrende storby præget af voldelige ungdomsbander bortføres rockstjernen Ellen Aim af motorcykelbøllen Raven og hans håndgangne mænd. Men Ellens manager vil have sin guldfugl tilbage, så han hyrer Ellens ekskæreste Tom Cody og hans hårdkogte veninde McCoy til at vriste Ellen fri af Ravens klør. Cody og McCoy er vant til at slå fra sig, men kan de hamle op med Raven og hans brutale håndlangere?

Oliver er en lille sød, forældreløs killing, som leder efter et kærligt hjem. efter en regnvåd, voldsom og ensom nat møder han rigmandsdatteren Jenny - hun betages af ham og ønsker at adoptere den lille killing. Alt går vel, lige indtil Oliver kidnappes af Fagin og hans bande af gadehunde - de falder dog hurtigt for Olivers charme og gør imidlertid en stor indsats for at Jenny & Oliver bliver genforenet.

Samantha er lærerinde og ramt af hukommelsestab. Hun har en fortid som lejemorder for CIA, men står nu selv øverst på organisationens dødsliste. I et desperat forsøg på at finde sin identitet, før hun indhentes af fortiden, får hun hjælp af Mitch – en snusket ekspolitimand. De to jagtes som vildt i en stadig vanvittigere jagt, indtil alt eksploderer i et brændende inferno...

Gennem 40 år har den aldrende playboy Harry datet kvinder under 30, og hans nyeste flamme Marin er ingen undtagelse. Faktisk er Harry jævnaldrende med Marin's mor, Erica.

Stardate: Det treogtyvende århundrede. De pensionerede Starfleet-officerer James T. Kirk, Montgomery Scott og Pavel Chekov er æresgæster ombord på det nyligt indviede Enterprise-B. Men en prøveflyvning tager en uventet drejning, da rumskibet løber på to fartøjer, som er fanget inde i Nexus - et mystisk energibånd. Under det farefulde redningsforsøg fejes Kaptajn Kirk ud i rummet. Syv årtier senere redder Kaptajn Jean-Luc Picard og besætningen på Enterprise-D en fysiker fra El Auria ved navn Soran. Hvad Picard ikke ved er, at Sorans morderiske planer indbefatter at Enterprise tilintetgøres og millioner mister livet. Nu findes Picards eneste håb for fremtiden inde i Nexus... og hos en legendarisk kaptajn fra fortiden.

Der findes den rigtige måde, den forkerte måde og så hærens måde. Men den militære opdager Paul Brenner vil på ingen måde være med til at mørklægge sagen om mordet på en smuk kvindelig officer, selvom embedsmændene på Fort MacCallum forsøger at skjule motivet til mordet.

En vinternat i New York bryder tyven Peter Lake ind i et kæmpe palæ på Upper West Side. Men han overraskes af husets datter, den rige arving Beverly Penn, der lider af tuberkulose. En romance opstår mellem Beverly og Peter, som opdager, at han måske har en chance for at redde sin elskede fra døden. For Peter følges af en gådefuld hvid hest, som synes at have overnaturlige egenskaber.

Har du aldrig undret dig over, hvad der foregår i babyers små dunede hoveder?. Hvad ligger bag de elskelige smil?. Og hvad tænker de på, når de ligger i maven.. Nu får du svaret - og det er bestemt ikke kedeligt. Du skal møde Mikey. Han er et levende bevis på, at man sagtens kan have en beskidt kæft, selv når man endnu ikke har fået sine tænder. Alle, fra hans kyssesyge mormor til de ligeså kyssesyge kavalerer til hans mor, ville blegne, hvis de kunne høre, hvad Mikey i virkeligheden tænker. Men det har Mikey ikke tid til at bekymre sig om. Nu gælder det om at holde sutten lige i munden, for han skal ud og finde sig en farmand.

Alting kører bare for Dick og Jane, lige indtil den dag Dick mister sin stilling. Det sker, kort tid efter at han er blevet forfremmet, og hans kone, Jane, har sagt sit job op. Ergo har de ingen penge, og huset ryger på tvangsauktion. For at komme ovenpå igen indleder Dick, med sin smukke hustru ved sin side, en kriminel løbebane, der er såvel kaotisk som hylende morsom. Sammen beslutter de sig for at få hævn over Dick's tidligere chef, Jack McCallister, som er direkte skyld i, at de er kommet i fedtefadet.

Psykologen dr. Nathan Conrad kommer ud for sit livs mareridt, da hans datter kidnappes. Det er ikke penge, som kidnapperen er interesseret i, men derimod Nathan's faglige ekspertise. For at få sin datter tilbage skal han under ekstremt tidspres lirke en vigtig kode ud af en ung kvindelig patient med et skrøbeligt sind og voldelige tendenser. Og samtidig må politiet ikke få et ord at vide.

En jordet, sjælfuld, festlig komedie om tre mødre og deres voksne sønner. Filmen udforsker scenen efter moderskab, Otherhood, når du skal omdefinere dit forhold til dine børn, venner, ægtefælle og vigtigst af alt dig selv.

I 80'ernes New York gifter ejendomsinvestor-arvingen David Marks (Ryan Gosling) sig med den smukke men fattige Katie (Kirsten Dunst). De flygter fra byen og familien, men bliver lokket tilbage af Davids far (Frank Langella). Tilbage i New York starter Katie på medicinstudierne og skaber sit eget liv, mens David bliver mere og mere voldelig og kontrollerende. Familiens hemmeligheder begynder at dukke op til overfladen, da Katie pludselig forsvinder sporløst. Da hendes veninde mange år senere findes død, tager en politibetjent og en journalist sagen op igen. Med David som hovedmistænkt, baner hans families hemmeligheder vejen for afsløringen af en rystende sandhed.

Den enlige mor Daphne Wilder elsker sine tre døtre meget højt. Så højt, at hun vil gøre alt for at undgå, at de laver de samme fejl, som hun selv gjorde. Og derfor beslutter hun sig for at finde den perfekte mand til den yngste datter Milly. Daphne smider en kontaktannonce på nettet for indlede jagten på drømme-svigersønnen. Samtidig er hun ved at drive sine døtre fuldstændig til vanvid!

Tammy bliver fyret fra sit job og opdager, at hendes mand er hende utro på sammen dag. For at komme væk fra det hele tager hun på en road trip med sin bedstemor Pearl (Susan Sarandon). Tammy opdager dog snart, at Pearl er en stordrikkende hvirvelvind, der bander og svovler og får dem rodet ind alle mulige og umulige situationer.

Rick Riker er skolens nørd, som under en klasseudflugt bliver bidt af et insekt og derefter udvikler superkræfter. Lyder det bekendt? "Superhero Movie" er mere vanvittig end nogen tidligere spoof-fi lm. I grøn trikot er Rick superhelten Dragonfly, men det er ikke let at redde verden uden at få en del skrammer ud af det, og dertil kommer konkurrencen fra andre superhelte for slet ikke at nævne ærkefjenderne, som synes at stå klar i kulissen uanset hvor mange planer Dragonfly lægger for at uskadeliggøre dem.

Dette spoof tager ”Fifty Shades of Grey” under kærlig behandling. Her møder vi den mystiske millionær, Christian Black, der, trods manglende evner i sengen, beslutter sig for at forføre den generte college-studerende, Hannah Steele, og indføre hende i ´romantikkens´ verden.