'McFarland, USA' handler om træneren John White, der tvinges til at flytte fra sit hjem i Boise, Idaho. Sammen med sin familie kommer han til den økonomisk udfordrede by McFarland, Californien, hvor indbyggerne primært består af latinamerikanere. White stifter i sit nye job som idrætslærer og fodboldtræner bekendtskab med nogle af de lokale drenge og beslutter sig for at oprette et løbehold. På trods af store kulturelle forskelle kæmper træneren og holdet af underkuede high school-atleter sammen om at nå deres mål: At konkurrere i et vigtigt mesterskab. Disney står bag sportsfilmen, der bygger på en sand historie fra 1987.
Beca starter på Barden University uden de store ambitioner, udover drømmen om at blive DJ. Men da hun bliver rekrutteret til skolens vokalgruppe for piger, finder hun frem til skjulte talenter. Koret, der går under nav-net The Bellas, får med Becas indtræden udbygget deres repertoire og får fornyet energi. Nu er tiden inde til at udfordre deres mandlige sidestykke i en sangkonkurrence.
At blive voksen kan være noget af en udfordring, det ved Nadine alt om! Heldigvis har hun veninden Krista, som er hendes bedste - og eneste - veninde, og de to står last og brast om at komme gennem highschool - lige indtil Nadines storebror Darian og Krista bliver kærester. Verden braser fuldstændig sammen for Nadine, og hun må nødtvungent se i øjnene, at verden er mere kompliceret end hun gik og troede. Så hvad gør hun nu? Kan hun måske alligevel bruge sin velmenende men distræte mor til at hjælpe sig videre oven på det, hun oplever som det ultimate svigt. Nadines anstrengte forhold til sine klassekammerater giver heller ikke mulighed for at søge trøst hos dem, og af lærerne er det kun historielæreren Mr Brunner, hun vælger at opsøge trods hans barske og bramfrie facon overfor hende. Spørgsmålene er mange... For bliver Nadine glad igen? Får hun selv en kæreste? Bliver hendes forhold til mor og storebror nogensinde godt igen? Eller kan det hele bare være lige meget?
Tag med på et storslået eventyr i et lige så storslåede omgivelser. Oplev den farverige og musikalske beretning om den smukke indianerprinsesse Pocahontas. Her møder du Pocahontas og hendes venner, den glubske vaskebjørn Meeko, og den sjove kolibri Flit. En dag kommer søfareren John Smith til deres jungle og da han møder Pocahontas, forelsker de sig i hinanden. Men John Smiths chef, den grådige guvernør Rathcliffe er ikke taget over stormfulde have for at finde kærlighed. Han er taget til indianernes land for at finde guld for enhver pris!
Susan Cooper er kontornusser hos CIA. Hun er analytiker og absolut ikke vant til at være i felten. Men da topagenten Bradley Fine bliver myrdet, må Susan træde i aktion. Hun bliver sendt til Europa på en tophemmelig mission. Og nu må hun for alvor finde sin indre, hårdtslående agent frem.
Gymnasieeleven Bianca får et chok, da hun opdager, at de andre på skolen ser hende som en 'DUFF' (desinated, ugly, fat, friend) - betegnelsen for det mindst populære og attraktive medlem af en vennekreds. Det vil hun ikke have siddende på sig. Med barndomsvennen Wesleys hjælp foretager hun en total makeover, men til sidst må hun sande, at den egentlige revolution bør bestå i at få folk til at holde op med at sætte andre i bås.
Siden forgængeren er pigerne fra The Barden Bellas blevet færdiguddannede på universitetet. Nu venter den virkelige verden, og den viser sig at byde på nogle helt nye udfordringer. Pigerne er spredt for alle vinde, men er ikke helt færdige med hinanden endnu, og de forsøger at finde genrejsning ved at tage på en turné i Europa.
Den optimistiske Sonny og forretningspartneren Muriel søger penge til at udvide deres pensionisthotel i Indien. Det har kun ét værelse ledigt, hvilket giver problemer, da to nye gæster ankommer. Sonny skal giftes med den smukke Sunaina, og ligesom hotellets andre beboere prøver han at få styr på kærligheden. Filmen er en fortsættelse af The Best Exotic Marigold Hotel.
Casey er en kvik og optimistisk teenagepige med en lidenskabelig interesse for videnskab. Frank er et midaldrende opfindergeni, som er blevet kynisk og desillusioneret efter en skelsættende oplevelse i sin ungdom. Casey og Franks fælles skæbne fører dem på en farlig mission for at finde hemmeligheden bag 'Tomorrowland': en gådefuld og avanceret fremtidsby, der ligger i en alternativ dimension.
'Paper Towns' handler om teenageren Quentin, der har været dybt forelsket i den mystiske nabopige og skolekammerat Margo, så længe han kan huske. Quentin, eller Q som han kaldes, tror ikke Margo aner, at han eksisterer, men da hun en nat kravler ind ad hans soveværelsevindue og beder om hjælp med en hævnmission, eksploderer hans følelser kun yderligere. Dagen efter er Margo forsvundet - dog ikke sporløst. Q finder en række små ledetråde til, hvor Margo befinder sig, og snart tager han og en flok venner på et road trip for at genforenet med sin muse.
Da Lindsey bliver kæreste med Ben, er hun sikker på, at hun har mødt den perfekte fyr. Men snart går det op for Lindsey, at hun har en rival. Der er noget, der betyder mindst lige så meget for Ben, som hun gør - nemlig baseball. Ben er glødende fan af baseballholdet Boston Red Sox. Han følger dem i tykt og tyndt - i medgang og modgang. Er der plads til både Red Sox og Lindsey i hans liv?
I filmen 'Du kan vente dig' møder vi fem par, der alle venter barn, og som alle møder forskellige udfordringer i deres hverdag, der ændres til det ugenkendelige, alt imens de venter på deres nye familiemedlem. Dagene byder både på glæder og overraskelser undervejs, og hvor meget kan man beholde af sit gamle liv, efter man er blevet forældre? Parrene må indse at ikke alting bliver som ventet - både på godt og ondt, og uanset hvor forberedt man er.
Den stenrige finansmand James Kong lever i sus og dus, indtil den dag han anklages for bedrageri. Udsigten til et langt ophold i San Quentin får James til at gå i panik. Han griber fat i den første, den bedste afroamerikaner, han ser, og stikker ham en mindre formue for at få tips til, hvordan man overlever fængslet. Den ydmyge iværksætter Darnell har dog aldrig siddet inde, men går med på fidusen.
Thirty-year-old Camilla, realizes that she doesn't have the life she deserves and decides that the only destiny worthy of her is that of a royal princess.
'Pixels' er en science-fiction komedie, hvor rumvæsner har misforstået gamle 8-bit spil fra 80erne som en krigserklæring, og angriber Jorden med figurer og elementer fra dem såsom Pac-Man og Tetris. Præsidenten Will Copeer indkalder sine gamle studiekammerater til hjælp, og det er nu op til de tre nørder, spillet af Adam Sandler, Josh Gad og Peter Dinklage, at redde verden.
Agent 83 (Hailee Steinfeld) er vokset op som en del af en hemmelig organisation, der træner piger til at være hemmelige agenter, fra de er helt små. Nu kan hun slå en mand ihjel med sin lillefinger, men i virkeligheden drømmer hun bare om at leve en helt almindelig teenagetilværelse med fester, selfies og måske lidt kærlighed. En mulighed viser sig efter en farlig mission, hvor hendes chef Hardman (Samuel L. Jackson) tror, at hun dør. Agent 83 benytter chancen til at påtage sig en ny identitet. Hun bliver den helt almindelige pige Megan Walsh, der går i en helt almindelige high school. Men dén mission skal vise sig at blive Agent 83's hidtil sværeste opgave!
Den retlinede strømer Rose Cooper får besked på at eskortere den glamourøse mafioso-hustru Daniella til Dallas, hvor hun skal vidne mod en kartelleder. Det bliver ikke nogen let opgave. Den umage duo får nemlig både morderiske pistolmænd og korrupte strømere på nakken på deres vej tværs gennem Texas.
Veninderne Regan (Kirsten Dunst), Gena Lizzy Caplan) og Katie (Isla Fisher) er totalt i chok, da de hører at deres halvkiksede high school veninde, Becky, skal giftes før dem OG at de skal være brudepiger! Gena og Katie er stadig singler og Regan har uden held forsøgt at tvinge et frieri ud af sin kæreste. Aftenen før brylluppet er der polterabend, og så bryder helvede ellers løs. ‘Bachelorette’ er en skøn komedie, der går til kanten og lige lidt over – om brudepiger, når de er værst og veninder, når de er bedst.
Livet efter college er ikke ligefrem gået som planlagt for Will og Jillian, der befinder sig i et hav af mere og mere mærkelige job. Men med hjælp fra deres familie, venner og kolleger, opdager de snart, at de vigtigste (og sjoveste) eventyr er dem, vi ikke ser komme.
Familien Bowen flytter til forstaden for at starte på en frisk. Til at begynde med ånder alt fred og idyl, men så begynder husets beboere at opleve stemmer i klædeskabet og mystiske skikkelser gemt i fladskærmens flimmer. Uhyggen kulminerer, da familiens yngste datter, Madison, bliver bortført. Faderen tilkalder en parapsykolog og tv-okkultist, som bekræfter, at der er onde, overnaturlige kræfter på spil.