Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Den berømte og berygtede arkæolog og eventyrer Dr. Indiana Jones bliver hyret af dem amerikanske regering til at finde den tabte Ark. Arken skulle efter sigende indeholde enorme okkulte kræfter og vil derfor måske være det ultimative våben i den forestående 2. Verdenskrig. Men Adolf Hitler har også hørt om arken og sender ondskabsfulde lakajer ud for at sikre sig skatten.

Inden Harry Potter skal starte på sit fjerde år på Hogwarts, tager han, Weasley-familien og Hermione til verdensmesterskaberne i troldmandssporten Quidditch. Men pludselig viser Voldemort's mærke sig på himlen, og frygten for de ondes kræfters tilbagevenden skræmmer alle. Skolen starter, og snart har Harry også andre ting at bekymre sig om, for han mangler en date til det årlige julebal. Harry bliver på mystisk vis udvalgt af Flammernes Pokal til at repræsentere Hogwarts i en prestigefyldte troldmandsturnering, hvor han skal kæmpe imod ældre og mere erfarne elever fra to rivaliserende troldmandsskoler.

I 'Toy Story 3' gør Anders sig parat til at rejse væk til college. Woody, Buzz og resten af Anders loyale, gamle legetøj er forståeligt frustrerede over deres temmeligt usikre fremtid. Legetøjsslænget bringes til et værelse fuld af hæmningsløse unger, som næsten ikke kan vente med at hærge deres "nye" legetøj, og vennerne må gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe hinanden ud af den kaotiske situation. Alt imens finder Barbie sig pludselig blussende plastic til ansigt med selveste Ken.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Unge Harry har taget hul på sit andet år på Hogwarts, trods adskillige advarsler. Det varer ikke længe, før Harry og vennerne opdager, at der er noget helt galt på skolen. Elever bliver forvandlet til sten, trusler bliver skrevet med blod på væggene og et dødbringende monster er løs! Nogen har åbnet Hemmelighedernes Kammer. Harry, Ron og Hermione sætter sig for at finde kammeret og dræbe monstret. Rygtet siger, at Hemmelighedernes Kammer er blevet åbnet af en arvtager til Salazar Slytherin – en af Hogwarts grundlæggere. Mistanken retter sig mod den arrogante elev, Draco Malfoy, men Harry frygter, at hans arvefjende, Voldemort står bag de skræmmende begivenheder.

En sløv Wade Wilson slider i det civile liv med sine dage som den moralsk fleksible lejesoldat, Deadpool, bag sig. Men da hans hjemverden står over for en eksistentiel trussel, må Wade modvilligt finde på igen med en endnu mere modvillig Wolverine.

Harry er tilbage i sit femte år på Hogwarts, og selvom de foregående års hændelser var meget voldsomme, så er de færreste overbeviste om Voldemort's tilbagekomst. Specielt ikke ministeren for magi, Cornelius Fudge, der mener det hele er Dumbledore's skyld. Imens lægger mørke magter meget onde planer i kulissen, og igen er det op til Harry og hans venner at afværge katastrofen.

Jorden er truet af Det Onde. Et ildhav af en mørkets planet vil udslette alt liv i universet, herunder vor grønne planet. Heldigvis har vi i det 23. årh. en vis Korben Dallas. Han vil gerne redde jorden. Så det gælder om at finde de fire elementer og lade deres energier mødes i det Femte Element. Hun hedder Leeloo og er perfekt. Så der bliver også tid til lidt kærlighed.

Oscar-belønnede Matt Damon er igen på flugt som den tidligere CIA-agent Jason Bourne. Bourne Lider af hukommelsestab og lever nu et helt normalt liv med sin voldelige fortid lagt bag sig. men planerne om at leve et fredfyldt liv går i vasken, da han med nød og næppe undslipper et attentatforsøg. Bourne jages nu selv af en ukendt fjende, men med sinde særlige evner og ukuelighed i behold bliver han ikke noget let bytte. Bourneduellen er en intelligent, hæsblæsende actionthriller med både karakter og kant - ikke mindst med de fantastiske biljagter.

Barbie spiller hovedrollen som Merliah, der er surferstjerme i Malibu, California. Hun er en ganske almindelig teenager, indtil hun opdager, at hun faktisk er en havfrue! Merliah og hendes delfinven Zuma drager ud på et eventyr under vandet for at redde Merliahs mor, dronningen af Oceana. Merliah får også hjælp af sine nye havfrueveninder, og det lykkes dem at redde havriget. Det hele ender med, at hun finder ud af, at dét, der gør dig anderledes, faktisk kan være din stærkeste side.

Under Anden Verdenskrig bliver børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy sendt væk fra Londons bomber og ud på landet. Her finder de et magisk skab, der giver adgang på eventyrlandet Narnia, hvor den onde heks Jadis har indført evig vinter. Heldigvis kæmper den gode løve Aslan imod, og børnene kaster sig også ind i kampen. Men de fire er ikke alle på samme side.

Deena bliver kastet tilbage til 1666, hvor hun hører sandheden om Sarah Fier. Tilbage i 1994 kæmper vennerne for deres liv – og Shadysides fremtid.

Oplev Barbie som Elina i et splinternyt Fairytopia eventyr! Elina tager sammen med sin kære støvbold, Bibble, til Krystalpaladset for at gå i fe-skole. Der møder hun de andre fe-lærlinge, som er udvalgt til at lære den årlige "Flight of Spring" og skabe sæsonens første regnbue ved hjælp af magi. Da den onde Laverna forsøger at stoppe undervisningen og truer med at kaste Fairytopia ud i 10 års iskold vinter, finder Elina og hendes nye venner ud af, at "sammenhold gør stærk". Men er de stærke nok til at besejre Laverna og skabe regnbuen?

I en nær fremtid er en stor del af politiets arbejde overtaget af robotbetjente. En særlig eksperimental model, Chappie, udvikler følelser og selvstændig tankegang på barnestadiet, da den falder i hænderne på to kriminelle. Samtidig har den geniale, men magtsyge forsker Vincent et horn i siden på kunstig intelligens. Med politichefen i ryggen sætter han sig for at fange og destruere Chappie.

Breslin, verdens mest fremtrædende ekspert inden for bygningssikkerhed, erklærer sig villig til at påtage sig et sidste job: at bryde ud af en ultrahemmelig, højteknologisk facilitet ved navn "The Tomb".

Gør dig klar til endnu en livsoplevelse i Monte Carlo! Selena Gomez spiller Grace, en energisk student, der glæder sig til at holde ferie i Paris med sin bedste veninden Emma (Katie Cassidy) og sin stedsøster Meg (Leighton Meester). Netop som pigerne tror, at deres tur er ødelagt, da deres hyperaktive guide lader dem være i stikken, bliver Grace forvekslet med en velhavende society-pige, og trioen bliver hevet til Monte Carlo til en forrygende uge af glitter, glamour og oplevelser, de aldrig vil glemme.

Den undvegne straffefange og morder Riddick har tilkæmpet sig pladsen som necromongernes hersker. Trods sin magtfulde position længes Riddick efter sin hjemplanet, Furya. Men han lokkes i en fælde og efterlades til at dø på en ugæstfri planet. For at slippe derfra udsender Riddick et nødblus. Signalet tilkalder to konkurrerende hold af skånselsløse dusørjægere, der er ude efter Riddicks skalp.

Palæntolog Kate Lloyd slutter sig til Dr. Sander Halvorsons dansk/norske team af forskere på Antarktis, hvor de har opdaget et rumskib begravet i isen og en organisme, som ser ud til at være død. Da et eksperiment befrier rumvæsenet, dukker "noget" op, som kan antage forskellige former og kopiere et hvilket som helst levende væsen. Kate og besætningens pilot, Carter, kæmper for at forhindre væsenet i at dræbe dem én efter én... Paranoia spreder sig snart som en epidemi, mens den ene efter den anden bliver inficeret, og en spændende kamp for overlevelse er i gang.

Det er en dejlig dag på væddeløbsbanen - lige indtil Nick forudser en gigantisk kædereaktion, som får flammende biler til at slå kolbøtter, mens løsrevne dæk kapper hovederne af publikum. Takket være hans forudanelse lykkes det Nick og hans venner at undslippe, da ulykken bliver til virkelighed få minutter senere. Men manden med leen er ikke færdig med dem og indhenter dem en efter en.