Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.
Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Django's kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candie's kløer.
Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.
Llewelyn er på jagt, da han bliver vidne til et narkoopgør. Ingen overlever, og Llewelyn ser sit snit til at gafle en taske med to millioner dollars. Det sætter gang i en blodig voldsspiral. En iskold morder er på jagt efter pengene, og mens den lokale sherif forsøger at bremse volden, sporer morderen sig ind på Llewelyn. Coen-brødrenes intense thriller modtog fire Oscars, deriblandt for bedste film og bedste instruktion.
Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.
Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.
Supersoldaten Steve Rogers, der blev optøet efter 70 års dvale, prøver stadig at tilpasse sig livet i det 21. århundrede. Da en kollega i regeringens anti-forbryderorganisation SHIELD bliver angrebet af den dødsensfarlige Winter Soldier, går Rogers i aktion som Captain America. Sammen med Black Widow opdager han en konspiration, der rækker langt ind i Washington D.C.'s magtkorridorer.
En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.
Da den geniale jetset-industrimagnat, Tony Stark, tages til fange bag fjendens linjer, bygger han en højteknologisk beskyttelsesdragt, som skal hjælpe ham med at flygte. Nu er han taget ud på en mission for at redde verden som en helt, der er bygget – ikke født – til at være som ingen anden
Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.
I 2009 blev MV Maersk Alabama, som det første amerikanske fragtskib i over 200 år, kapret af somaliske pirater. Det var den amerikanske skibskaptajn Richard Phillips, som førte skibet, og trods det at han og besætningen udsatte sig for stor fare, valgte de at kæmpe imod piraternes overtagelse af skibet
Efter endnu en mission, hvor The Avengers efterlader sig talrige civile ofre, kræver politikerne, at superheltealliancens arbejde overvåges og kontrolleres. Spørgsmålet er, om Avengers herved vil være en større hjælp eller blive handlingsmæssigt hæmmede. Situationen udfordrer venskabet mellem Captain America og Iron Man og skaber internt splid i gruppen, hvis medlemmer tvinges til at vælge side.
En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.
Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.
Thomas vågner op og er fanget i en kæmpe labyrint med en gruppe andre drenge. Han kan ikke huske noget om, hvem eller hvor han er, bortset fra at han har nogle underlige drømme om en mystisk organisation, der måske står bag hans placering i labyrinten. Nu må Thomas sammensætte minder fra sin fortid og ledetråde fra labyrinten for at finde frem til, hvem han er - og hvordan han slipper væk. Da han trodser drengegruppens selvudnævnte leder og forsøger at slippe ud af den farlige labyrint, opstår en magtkamp mellem drengene. Vil han slippe væk med livet i behold?
Bodyguarden Bryce får til opgave at beskytte sin fjende, den berygtede lejemorder Kincaid. Kincaid skal nemlig vidne mod den morderiske diktator Dukhovich ved krigsforbryderdomstolen i Haag, og nu skal Bryce sørge for, at han kommer til Holland i hel tilstand. Det er lettere sagt end gjort, for Dukhovich's hær af mordere gør deres bedste for at stoppe den umage duo.
Den stakkels Ella behandles som skidt af sin stedmor og sine to stedsøstre, der kalder hende Askepot. Ellas drøm om at komme med til prinsens bal bliver opfyldt, da en god fe forbarmer sig over hende og fremtryller en vogn af et græskar. Dog ophører fortryllelsen ved midnat. Prinsen er vild med den kønne, gådefulde pige, men ved slaget tolv stikker hun af og taber sin ene sko på slottets trappe.
Troy og Gabriella har taget på hul på sidste år af high school på East High. Og derfor skal der selvfølgelig stables en musical på benene. De samler vennerne fra The Wildcast og så skal der arbejdes med at lave den flotteste musical, som skolen endnu har set.
UFC 172: Jones vs. Teixeira was a mixed martial arts event held by the Ultimate Fighting Championship on April 26, 2014 at the Baltimore Arena in Baltimore, Maryland.
Hercules er søn af guden Zeus og menneskekvinden Alcmene, og har derfor siden sin fødsel haft styrke som en gud, og sjæl som et menneske. For at slutte en blodige borgerkrig i landet Thrakien, leder Hercules en hær af soldater i kamp for at få den gamle konge på tronen igen.