Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”. Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.

I storbyen San Fransokyo bliver teenageren Hiro nære venner med den oppustelige servicerobot, Baymax, som hans storebror har udviklet. Hiro er selv et teknikgeni, og da han opdager, at nogen har kopieret hans eget robotprojekt, kommer han i farezonen. Sammen med vennerne fra robotlaboratoriet - Go Go, Wasabi, Honey Lemon og Fred - danner Hiro og Baymax superhelteholdet Big Hero 6 for at stoppe skurkene.

En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.

Gyserfilmen 'The Black Phone' følger den 13-årige Finney, der i 1970'erne bor med sin lillesøster og alenefar i en by i Denver. Her er en kidnappende seriemorder på spil, hvilket har sat byens beboere i en konstant frygt for hvem, der bliver næste offer. Det ene barn og unge teenager efter den anden er nemlig forsvundet. Finney har imidlertid også andet at tænke på end den såkaldte The Grabber, nemlig bare det at være en helt almindelig dreng. Her slås han bl.a. med bøller i skolen, mens hans fordrukne og voldelige far gør hjemmet utrygt for både ham og søsteren. Finney ender dog midt i mareridtet en dag, da han ender i kløerne på den maskerede kidnapper, hvor han spærres inde i en beskidt kælder med en sort telefon på væggen. Da den pludselig ringer, er det med kontakt til andre af kidnapperens ofre. Hvad mon de vil?

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Da SvampeBobs elskede kælesnegl Gary bliver sneglenappet, drager SvampeBob og Patrick ud på et episk eventyr til Den Forsvundne By Atlantic City for at redde ham. Men redningsmissionen byder på både fristelser og farer, så det vil vise sig om deres venskab er stærkere.

Efter endnu en mission, hvor The Avengers efterlader sig talrige civile ofre, kræver politikerne, at superheltealliancens arbejde overvåges og kontrolleres. Spørgsmålet er, om Avengers herved vil være en større hjælp eller blive handlingsmæssigt hæmmede. Situationen udfordrer venskabet mellem Captain America og Iron Man og skaber internt splid i gruppen, hvis medlemmer tvinges til at vælge side.

Efter begivenhederne i Avengers: Endgame må Spider-Man tage kampen op mod nye trusler i en verden, der har forandret sig for evigt. Hvad Parker håber, bare skal være en helt almindelig studietur til Europa bliver i stedet starten på hans største udfordring og mest episke eventyr hidtil. En kamp for ikke kun at redde hans venner, men hele verden!

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

'Jungle Cruise' er baseret på Disneylands forlystelse ved samme navn, hvor en mindre flodbåd tager deltagerne gennem en eventyrlig jungle. Junglen er fyldt med både farlige dyr og krybdyr, og alt kan ske, da det labyrintlignende landskab også indeholder et overnaturligt element.

Teenageren Peter Parker finpudser sin nye identitet som Spider-Man. Samtidig forsøger han at falde ind i sin normale rutine som gymnasieelev - men da en ny superskurk begynder at plage New York, må Peter hoppe i sin nye, specialdesignede dragt og forsøge at redde kastanjerne ud af ilden.

Som barn opdager prinsesse Elsa, at hun besidder evnen til at skabe is og sne. Desværre kan hun ikke styre sin evne og kommer til at skade sin lillesøster, Anna. Helt galt går det under Elsas kroning, hvor hendes kræfter hensætter landet i evig isvinter.

Belejret af forfatterblokering og det knusende brud med Tessa, rejser Hardin til Portugal på jagt efter en kvinde, han tidligere har forurettet - og for at finde sig selv. I håb om at vinde Tessa tilbage, indser han, at han er nødt til at ændre sine måder, før han kan påtage sig den ultimative forpligtelse.

Denne charmerende og anmelderroste fortælling om rygter og ry handler om den anonyme gymnasieelev Olive, som pludselig kommer i søgelyset, da hun beslutter sig til at bruge skolens rygtesmede til at opnå en højere social status. Hendes klassekammerater vender hende ryggen, og hun mødes med bekymring fra skolebestyrelsen – herunder hendes yndlingslærer og skolens forrykte studievejleder. Olive forsøger at tackle sin nyfundne berømmelse og sætte en stopper for rygterne med støtte fra sine skingrende skøre forældre og lidt hjælp fra den fyr, hun længe har været forelsket i.

Den tamme papegøje Blu regnes for den sidste af sin art, men så får hans ejer nys om, at der findes en mage til Blu i Rio de Janeiro. Ved ankomsten til Brasilien når Blu knap nok at møde sin udkårne Jewel, før begge bliver kidnappet af fæle smuglere. Det lykkes de to araer at undslippe, men for at overleve i det fri må Blu lære at flyve - en kundskab, han aldrig har haft brug for i sit trygge bur.

Mr. og mrs. Smith er et tilsyneladende helt almindeligt ægtepar, der lever et tilsyneladende helt almindeligt forstadsliv. Men i virkeligheden er John og Jane Smith dødeligt effektive lejemordere, der tilmed er ansat af hver sin organisation. Mr. og mrs. Smith kender ikke noget til hinandens dobbeltliv. De drømmer begge om lidt spænding i ægteskabet, og de får deres ønske opfyldt, da de bliver hyret til at myrde - hinanden!

Den enlige mor Eva forsøger på bedste vis at få enderne til at nå sammen og det er ikke altid let, når man bor i den mindre pæne del af byen. Og hvad værre er. Hun har ikke råd til de samme sikkerhedsforanstaltninger som byens rige indbyggere. Da hun og datteren Cali bliver overfaldet af maskerede overfaldsmænd, må de flygte ud af deres lejlighed. Her løber de bogstaveligt talt ind i Joe, som noget modvilligt beslutter sig for at hjælpe dem og har sin egen dagsorden for at være ude i de 12 timer, hvor anarki råder i gaderne. Sammen med parret Shane og Liz, der søger ly i Leos pansrede bil, må de nu sammen forsøge at kæmpe sig igennem den årlige udrensning.

Blu, Jewel og dere tre børn lever et perfekt liv i Rio de Janeiro. Da Jewel beslutter sig for, at børnene skal lære at leve som rigtige fugle, insisterer hun på at tage på en rejse til Amazonas. Mens Blu forsøger at passe ind blandt sine nye naboer, er han bekymret for, at han måske taber Jewel og børnene til det vilde liv.

Neo er plaget af mærkelige minder, og hans liv tager en uventet drejning, da han endnu en gang befinder sig i Matrix.

To år efter den forrige film er Leo Barnes nu sikkerhedschef for senatoren Charlie Roan. Hans job er at beskytte hende, mens hun stiller op som præsident under den årlige Purge nat, hvor alt er tilladt. Men de bliver forrådt og ender på gaden i Washington D.C. den eneste aften, man ikke skal være på gaden. Her må Leo kæmpe til det yderste for at holde dem begge i live natten over.