Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Musiklærer i folkeskolen Joe Gardner får sit livs chance for at spille på byens bedste jazzklub. Men et enkelt fejltrin fører ham fra New Yorks gader til ”før-livet”, et særligt sted, hvor nye sjæle får deres personlighed, deres særheder og interesser, før de skal ned for at leve på Jorden. Fast besluttet på at vende tilbage til sit liv, finder Joe sammen med en gammelklog sjæl ved navn 22, der aldrig rigtig har forstået, hvorfor livet som menneske skulle være noget at ønske sig. Mens Joe desperat forsøger at vise 22, hvorfor livet er dejligt, finder han måske svar på nogle af livets allervigtigste spørgsmål.

Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

Los Angeles 2019. En flok oprørske replikanter er vendt tilbage til jorden og skjuler sig i storbyen. Dusørjægeren Deckard skal skaffe dem af vejen. Undervejs forelsker han sig i den smukke, sorthårede Rachael, som måske - måske ikke - er replikant. Kærlighedshistorien kaster et nyt lys over hans arbejde og gør det sværere for ham i slutopgøret med replikanternes leder.

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Narkokongen Micky overvejer at sælge sit marihuanaimperium, der nyder godt af en solid aftale med den britiske adel. Så snart rygtet spredes, står gangsterne i kø for at overtage den lukrative forretning. Nu starter en lavine af bestikkelse, afpresning og dobbeltspil i forsøget på at sætte sig på tronen.

I en nær fremtid bruger teenageren Wade Watts det meste af sit liv i en virtuel verden kaldet OASIS. Det samme gør størstedelen af verdens befolkning. Da skaberen af OASIS dør, efterlader han hele sin gigantiske formue inde i spillet - gemt som et såkaldt ”Easter Egg”. Millioner af brugere deltager i skattejagten, der involverer talrige referencer til computerspil og film fra 1980erne. Men ikke alle følger spillets regler.

Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.

Shang-Chi blev trænet som snigmorder af sin barske far i en meget ung alder, men har siden lagt sin fortid bag sig og forsøgt at opbygge et normalt liv i USA, blot for ufrivilligt at blive trukket tilbage i sin fars grusomme verden.

En gruppe superseje commandosoldater er på hemmelig mission dybt inde i den centralamerikanske jungle. De opdager efterhånden, at de ikke er de eneste på menneskejagt i skoven. En alien er kommet til jorden og har indledt jagtsæsonnen på mennesket. Og den er ikke sådan lige at bide skeer med.

Efter at have forbrudt sig mod reglementet for fristedet The Continental ved at slå ihjel inden for hotellets mure, er den legendariske lejemorder John Wick erklæret fredløs, og med en dusør på 14 millioner dollars har han nu fået alverdens lejemordere på halsen. Ingen steder er sikre, ingen bekendtskaber er til at stole på, og John Wick må sande en ting: Vil man have fred, må man forberede sig på krig.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

I Marvel Studios actionfyldte spionthriller "Black Widow" konfronterer Natasha Romanoff også kendt som Black Widow de mørkere dele af sin fortid, da en farlig sammensværgelse med bånd til hendes fortid opstår. Forfulgt af en kraft, der ikke vil stoppe for noget for at bringe hende ned, må Natasha håndtere sin historie som spion og de ødelagte forhold, der går tilbage fra længe før hun blev en Avenger.

Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.

Arthur Curry er halvt menneske, halvt havgud. Da hans oceaniske halvbror Orm truer med krig mod menneskeheden, fordi de forurener havene, rejser Curry med prinsesse Mera til undervandsriget Atlantis for at redde verden. Hun hjælper Aquaman i jagten på den magiske trefork, han skal bruge for at vinde kampen om magten i undervandsriget.

Den unge Jacob rejser til en lille ø ved Wales’ kyst for at opklare et familiemysterium. På øen møder han en besynderlig pige, som tilsyneladende forsvinder for øjnene af ham. Hun ender dog med at lede ham til Miss Peregrines børnehjem, et mystisk sted der gemmer på masser af hemmeligheder. Snart må Jacob erkende, at der ikke blot findes børn med overnaturlige kræfter: Han spiller selv en vigtig rolle i deres overlevelse.

Det er to år siden, at søskendeparret Kate (Darby Camp) og Teddy Pierce (Judah Lewis) reddede julen, og meget har ændret sig siden da. Kate, der nu er en kynisk teenager, tilbringer modvilligt julen i Cancun sammen med sin mors nye kæreste og hans søn Jack (Jahzir Bruno). Uvillig til at acceptere den nye familiekonstellation, beslutter Kate sig for at løbe væk hjemmefra. Men da en mystisk, magisk ballademager ved navn Belsnickel truer med at ødelægge Nordpolen og gøre en ende på julen for altid, trækkes Kate og Jack helt uventet ind i et nyt eventyr med Julemanden (Kurt Russell). Skrevet og instrueret af Chris Columbus (Home Alone, Harry Potter) og med Goldie Hawn er The Christmas Chronicles 2 et actionfyldt eventyr for hele familien, der er proppet med varme, humor og julestemning.

A bat boy guides the San Diego Padres to the World Series with the secret help of his dad, a baseball has-been who now sells refreshments in the stands.

The passengers and crew of a boat on a summer cruise in the Caribbean stray into the famed Bermuda Triangle and mysterious things start happening.