Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.

Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.

Den efterstræbte enspænder Max Rockatansky indlemmes i en gruppe, der ledes af Imperator Furiosa og forfølges af en nådesløs krigsherre og hans bander, og det fører til højspændt krig på landevejene.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Det Galaktiske Imperium vil bygge et supervåben i det ydre rum. Våbendivisionens afdelingschef, Krennic, kidnapper videnskabsmanden Galen Erso, hvis forskning rummer nøglen til Dødsstjernens planetødelæggende kraft. En gruppe oprørere, anført af guerillasoldaten Saw Gerrera, vil stjæle plantegningerne til Dødsstjernen fra Imperiet. Til indsatsstyrken hverver de den slagkraftige Jyn, som er Galens datter.

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

Tre teenageveninder får tilbudt et lift efter en fødselsdagsfest. Men manden bag rattet er en vildfremmed, Kevin, som bortfører Claire, Marcia og Casey og låser dem inde i en kælder. Her går det op for pigerne, at Kevin lider af galopperende personlighedsspaltning. For at slippe fri må pigerne prøve at tale en af hans 23 identiteter til fornuft, førend den 24. og grusomste personlighed indfinder sig.

Teenageren Peter Parker finpudser sin nye identitet som Spider-Man. Samtidig forsøger han at falde ind i sin normale rutine som gymnasieelev - men da en ny superskurk begynder at plage New York, må Peter hoppe i sin nye, specialdesignede dragt og forsøge at redde kastanjerne ud af ilden.

Den legendariske lejemorder John Wick har trukket sig tilbage, men da gangsteren Santino D'Antonia beder ham om at udføre et job, tvinges Wick til at efterleve den ed, han engang beseglede ved blod. Jobbet fører Wick til Rom, hvor han får hjælp af gamle bekendte, men da han opdager, at nogen har udlovet en dusør for at dræbe ham, ved han ikke, hvem han kan stole på.

Den selvfede superhelt Batman nyder godt af sin popularitet i Gotham, men selv om han ikke indrømmer det, føler han sig meget ensom. Dette ændrer sig dog, da han, modvilligt og ved en fejl, adopterer den forældreløse Dick Grayson. Da Jokeren og alverdens superskurke angriber Gotham, må Batman indse, at han ikke kan klare opgaven uden Dicks hjælp.

Amazoneprinsessen Diana vokser op langt fra civilisationen på den skjulte, eksotiske ø Themyscira blandt krigeriske kvinder, hvor hun trænes til at blive en uovervindelig kriger. Men da piloten Steve nødlander i sit fly ud for øens kyst, vendes der op og ned på alting. Steve kan nemlig fortælle om den ukendte verden, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for, at hun må hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende. Selv om hun besidder overmenneskelige evner, er det først, da hun står side om side med mænd i en altafgørende krig, at hun opdager sine sande kræfter - og sin skæbne.

En hovmodig prins forvandles til et uhyre og hans tjenere til talende møbler og husgeråd. Forbandelsen kan dog brydes, hvis han lærer at elske en kvinde - som elsker ham tilbage! Det er ikke nemt at finde en date, når man aldrig forlader sit skumle slot. Men da uhyret tager en opfinder til fange, tilbyder hans datter, Belle, at indtage sin fars plads. Og Belle skuer heldigvis ikke udyret på pelsen.

Da den uheldige minearbejder Jimmy Logan mister sit job, beslutter han, broderen Clyde og søsteren Mellie at røve en racerbane i North Carolina. De bliver dog nødt til at gennemføre røveriet midt under det populære og travle NASCAR-løb. Derfor må de bryde sprængstofeksperten Joe Bang ud af fængslet for at kunne gennemføre kuppet.

En dystopisk , relativt nærliggende fremtid. Befolkningsudvikling og ressourceudnyttelse holdes under kontrol ved at genfødes påny når man fylder 30 år. Menneskerne bor i et højteknologisk miljø under jorden. Politimænd har til opgave at forhindre folk i at flygte fra det kontrollerede samfund.

Den allerførste og allerstærkeste af X-Men-mutanterne var Apocalypse, der blev tilbedt som en gud for tusinder af år siden. Nu er den udødelige supermutant atter genopstået, og han er vred over tingenes tilstand. For at udrense og genstarte menneskeheden hverver han en gruppe desillusionerede mutanter med Magneto i spidsen. Så er det op til Professor X og hans hold af gode mutanter at redde verden!

Den amerikanske regering sender officeren Preston Packard og hans mænd sammen med en fotojournalist til Skull Island for at udforske den. Kort efter ankomsten til øen bliver gruppen angrebet af en kæmpe abe, der smadrer alt og alle.

Efter kæresten Jean Grey's død har X-Men-superhelten Logan aka Wolverine gemt sig langt ude i Canadas vildmark. Men han bliver opsøgt af en japansk kvinde, der lokker ham med til Japan, hvor den rige forretningsmand, Lord Yashida, gerne vil takke Logan for at have reddet hans liv for mange år siden. Mens Logan er i Japan, forsøger nogen at dræbe Yashidas barnebarn Mariko, og Logan redder hende. Nu bliver han involveret i et japansk opgør, der involverer gamle klaner, mutanter og yakuza-gangstere.

På den internationale rumstation ISS gør seks forskere en sensationel opdagelse, da en jordprøve fra Mars' overflade indeholder en encellet organisme. Det lykkes forskerne at vække organismen til live i laboratoriet, men fortryder dog hurtigt, da livsformen tilpasser sig sit nye miljø med skræmmende hast og styrke.

En gruppe teenagere finder ved et tilfælde et gammelt rumskib. Næste dag har de alle fået superkræfter og deres by, Angel Grove, og resten af verdenen er på grænsen til at blive udslettet af aliens. Skæbnen har udvalgt dem til at redde planeten, men før de kan blive helte, må de overvinde deres personlige problemer.

I den nære fremtid overlever en kvinde en voldsom ulykke ved at blive genopbygget som cyborg - en menneskehjerne i kunstig krop. Under navnet Major indsættes hun som supersoldat i kampen mod terrorister, der kan hacke sig ind i folks hjerner og styre deres psyke. Da Major indser, at hendes liv ikke blev reddet, men stjålet af teknologikoncernen Hanka, får hun også et personligt regnskab at gøre op.