I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.
Mangemillionæren Philippe søger en handicaphjælper efter en ulykke, der har gjort ham lam fra halsen og nedefter. Til alles overraskelse falder hans valg på den sorte ghettoknægt Driss, der netop er blevet løsladt efter en fængselsdom. Ved første øjekast har de to ikke det mindste til fælles. Alligevel bliver det begyndelsen på et smukt venskab.
Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.
Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.
En sløv Wade Wilson slider i det civile liv med sine dage som den moralsk fleksible lejesoldat, Deadpool, bag sig. Men da hans hjemverden står over for en eksistentiel trussel, må Wade modvilligt finde på igen med en endnu mere modvillig Wolverine.
Et intimt men letgenkendeligt portræt af en familie, tegnet med medfølelse, minder og kærlighed.
Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.
Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.
Gådefulde rumskibe lander 12 forskelllige steder på jordkloden. Lingvisten Louise Banks indrulleres i et team, der skal undersøge et af fartøjerne og forsøge at kommunikere med dets besætning. Hvor kommer de fra, og hvad vil de? For at finde svarene må hun tage en chance, der kan være farlig for hende selv og måske endda for selve menneskeheden.
1988. Flere børn forsvinder sporløst i den lille by Derry. Da Bill Denbrough's lillebror Georgie pludselig også er væk, starter han selv en indædt jagt på at finde svar på mysteriet. Denne søgen sender den 12-årige dreng og hans venner ned i byens kloakker, hvor den onde og skrækindjagende klovn Pennywise lurer i mørket. Børnene får en noget anderledes sommer, hvor de både får deres venskaber sat på prøve, tvinges til at se deres værste frygt i øjnene og samtidig må tage kampen op imod Pennywise, hvis synderegister går flere hundrede år tilbage i tiden.
Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.
Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning. Fra den visionære instruktør Ari Aster kommer et stærkt foruroligende eventyr, hvor mørkets rædsler udfoldes i klart dagslys.
'Spionen fra U.N.C.L.E.' foregår 1963. Den kolde krig er på sit højeste, og forholdet mellem USA og Sovjetunionen er mildest talt kritisk. Da den amerikanske CIA-agent, Napoleon Solo, hjælper datteren af en eks-nazist ud af Østberlin, sker det for næsen af den russiske KGB-agent, Illya Kuryakin. Til begges store overraskelse krydses deres veje igen, da spionerne må arbejde sammen for at forhindre en kriminel organisation i at bygge deres egen atombombe. Samarbejde, god stil og snilde skal nu sikre verdensfreden.
Hver uge holder ægteparret Annie og Max spilaften med deres venner. Denne aften har Max' bror, Brooks, arrangeret et indviklet mordspil med banditter og FBI-agenter. Da Brooks bliver kidnappet, står det ikke først klart, om det er en del af spillet - eller drabelig virkelighed. Jagten på mysteriets løsning fører til en farlig og kaotisk nat for den spilleglade gruppe.
Fire unge suges ind i et mystisk videospil. Pludselig er nørden Spencer forvandlet til en muskelsvulmende eventyrer, mens sportsidioten Fridge er blevet en meget lidt sporty zoolog. Den selvoptagede Bethany er forvandlet til en mandlig professor - og outsideren Martha er blevet en sej krigerkvinde. For at afslutte spillet og komme tilbage til den virkelige verden må kvartetten tage ud på deres livs farligste eventyr.
Da den uheldige minearbejder Jimmy Logan mister sit job, beslutter han, broderen Clyde og søsteren Mellie at røve en racerbane i North Carolina. De bliver dog nødt til at gennemføre røveriet midt under det populære og travle NASCAR-løb. Derfor må de bryde sprængstofeksperten Joe Bang ud af fængslet for at kunne gennemføre kuppet.
Det er et scoop for en ambitiøs ung journalist, da hun sendes til udlandet for at skrive en historie om en smuk prins, der snart skal udnævnes til konge.
I Max Medicis skrantende cirkus passer Holt Farrier en nyfødt elefantunge med så enorme ører, at den synes helt ubrugelig i manegen. Men Dumbos ører gør ham i stand til at flyve, og dén usædvanlige egenskab giver forretningsmanden V.A. Vandevere dollartegn i øjnene. Han gør Dumbo til stjerne sammen med luftakrobaten Colette i sin nye forlystelsespark, Drømmeland. Men har Vandevere rent mel i posen?
Religionseksperten og kodeknuseren Robert Langdon vågner op på et italiensk hospital med hukommelsestab. Kort efter forsøger nogen at pumpe ham fuld af kugler, så Langdon vælger at tage benene på nakken. Sammen med lægen Sienna kommer han på sporet af en grusom plan, som truer med at udslette halvdelen af menneskeheden.
Det unge par, Katie og Micah, er for nylig flyttet ind i et lille hus, hvor de kort efter begynder at mærke nogle forstyrrelser. Der er... noget. En skabning, en tilstedeværelse, som måske, måske ikke er af dæmonisk karakter. Den er mest aktiv om natten, når parret sover. Eller rettere sagt, når de prøver at sove. Katie har mærket dette skræmmende fænomen, lige siden hun var lille, og det er også som om, at skabningen er mest interesseret i Katie. Micah har købt et dyrt videokamera for at dokumentere hele forløbet, og snart bliver han besat af tanken om at opklare mysteriet. Kameraet optager alt, hvad der sker i soveværelset om natten. Og det bliver værre og værre…